Interview
Læsetid: 4 min.

Ode til omvejen

Gå i gymnasiet, tag hurtigst muligt en videregående uddannelse og få dig et fast arbejde. Sådan har den 33-årige uddannelseskonsulent David Meinke også gjort, indtil han gik i gang med en ungdomsroman om dem, der tager omvejen
Ingen omveje længere. Vi skal karriereplanlægge helt fra folkeskolen, vi skal helst ikke have sabbatår efter gymnasiet og lade være med at fjumre på universitetet . Jeg synes, det står i sær kontrast til, at vi også skal være kreative og selvstændige, siger David Meinke.

Ingen omveje længere. Vi skal karriereplanlægge helt fra folkeskolen, vi skal helst ikke have sabbatår efter gymnasiet og lade være med at fjumre på universitetet . Jeg synes, det står i sær kontrast til, at vi også skal være kreative og selvstændige, siger David Meinke.

Darrell Gulin

Indland
24. august 2007

Den ene vælger at droppe gymnasiet og få et barn. Den anden vælger gymnasiet og ender på den lukkede afdeling.

33-årige David Meinkes debutroman KAOS (Kys Ah Oh Shit) handler om to unges valg og veje. Ikke fordi han selv har været specielt meget på vildveje i sit liv. Det er gået den snorlige vej fra folkeskolen til gymnasiet, to år i kibbutz til at læse forvaltning på Roskilde Universitetscenter og et godt fast arbejde som ungdomskonsulent i pædagogernes fagforening BUPL.

"Det er pinligt, men det er gået op for mig, at det er de færreste, der nogensinde træffer noget som helst valg. De fleste følger bare den foreskrevne vej, lever op til alle sociale statistikker, og gør det, der forventes. Det er også godt nok, men jeg synes, at tendensen i samfundet er, at vi bliver vredet igennem et maskineri, hvor der er mindre plads til at gøre tingene anderledes, vi bliver kværnet hårdere og hårdere. Vi skal karriereplanlægge helt fra folkeskolen, vi skal helst ikke have sabbatår efter gymnasiet og lade være med at fjumre på universitetet. Hele den rigide tankegang, synes jeg, står i sær kontrast til, at vi også skal være kreative og selvstændige," siger David Meinke.

KAOS (Kys Ah Oh Shit) er ikke kommet til verden på grund indignation over det danske uddannelsessystem. Men er David Meinkes måde at tage en omvej. Efter at være blevet far og flyttet til Tølløse, viste der sig et fristed midt i voksenlivet. Timerne i toget fra Tølløse til København gav plads til drømmen om at skrive en bog.

"Som udgangspunkt var mit spørgsmål, hvad der kan få en 15-årig til at vælge at få et barn. Jeg har ikke haft en politisk ide, inden jeg startede. Men bogen rammer meget godt det, jeg tænker om vores uddannelsessystem. De unge bliver opfordret til at komme hurtigere i gang med en uddannelse, og det gør sikkert også, at de gennemfører hurtigere. Desværre tror jeg bare tidspresset gør, at mange tager en uddannelse, som de ikke er specielt glade for eller har svært ved at engagere sig i. Og en cost-benefit-analyse, hvad det betyder for samfundet, tror jeg, ville give minus på bundlinien," siger David Meinke.

Ugenerøst menneskesyn

David Meinke skrev speciale om pædagoguddannelsen, da han blev færdig på RUC i 2002.

Mange af de pædagoger, han kom i kontakt med dengang, kunne ikke se sig selv som pædagoger, fordi faget havde et dårligt ry. Gennemsnitsoptaget på pædagoguddannelsen er cirka 27 år, fordi der er mange skæve unge, der ikke gør det, de skal, fortæller David Meinke:

"I virkeligheden repræsenterer pædagogerne noget af det, som jeg efterlyser: Friere rammer på børnenes præmisser. Selvfølgelig skal børn lære at læse, skrive og regne, men jeg synes, det er ukreativt at forestille sig, at hvis danske børn klarer sig bedre end spanske børn, så skal det nok gå alt sammen. Jeg har ikke noget imod målinger og tests, men problemet er, at der altid måles på de samme parametre. Hvis eleverne er gode til dansk, matematik og geografi, så er alle glade."

Alt for mange børn bliver frasorteret i den proces, mener David Meinke. Ligesom Edel i romanen lærer de, at de ikke er gode nok, fordi det danske samfund i stigende grad satser på kompetencer, der er så snævre, at der er alt for mange, hvis evner aldrig bliver opdaget.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at vi i et rigt land som Danmark ikke har mere plads til generøsitet i vores måde at betragte hinanden på," siger David Meinke.

Normal er bedst

Når Helge Sander eller Bertel Haarder kan tillade sig at blande sig i, hvad man bruger sit liv til, så er det fordi, at deres holdninger er kendetegnende for en folkestemning, mener Meinke. Vi skal tage en uddannelse, så vi kan yde noget, for det danske samfund, derfor skal de unge ikke bruge deres liv på rejser, ufaglærte jobs eller fjumre rundt i uddannelsessystemet.

"Men det er alt for firkantet. Hvis alle pædagoger og mange andre faggrupper var færdige som 22-årige, så ville vi bare få nogle andre problemer. Jeg siger ikke, at alle skal hente erfaringer og prøve sig selv af, men jeg synes det ville være smart, hvis man lod det ligge. Det er jo ekstremt formynderisk at begynde at blande sig i folks liv på den måde, som" siger David Meinke, der godt kunne tænke sig lidt mindre kontrol og automatik i det offentlige system.

"Når du får barn som 16-årig, så er det den lige vej ind i årelang offentlig omsorg, men måske man kunne prøve at støtte de snoede veje lidt bedre også der. Meget af vores omsorg og vejledning handler jo ikke om at få det bedste ud af folk, men om at normalisere dem," siger David Meinke.

KAOS (Kys Ah Oh Shit) slutter ikke med at de to unge får en lang og lykkelig karriere i den kreative branche. For David Meinke handler bogen til de unge om at gøre det, der føles rigtigt.

"Presset udefra og indefra får os til at gøre ting, vi ikke har lyst til som for eksempel at starte på gymnasiet eller universitetet, fordi det bør man. I stedet for at trække vejret og sige: Det går nok, og så finde ud af, hvad der er den rigtige vej," siger David Meinke.

KAOS (kys ah oh shit) af David Meinke udkommer i dag på Høst & Søn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

hurra for forskellighed......

jeg er fandme glad for at jeg aldrig har taget den lige vej igennem skole og uddannelsesystemet, og jeg har haft muligt for at lære meget om mennesker og livsvilkår, igennem de "frie ikke-institutioanliseret uddannelsesmuligheder". Dvs. i hashbander, frillperkollektiver, musikstudie, i artieler, i afrika og i asien. Altså, livet der leves imellem 9-17, hvor andre folk er på arbejde, og i verden uden for H/F Danmark.

husk g13 den 6. okt..2007...

fred og frihed

michael