Læsetid: 4 min.

De offentligt ansatte er lunkne over for kvalitetsreform

Fint med penge til nybyggeri, men frygt for ødelæggende detailstyring. Sådan lyder de gennemgående reaktioner på regeringens kvalitetsreform fra de offentligt ansattes organisationer
Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, er godt tilfreds med, at regeringen vil øge investeringerne i kræftbehandling. Men hun advarer mod, at det kan betyde en nedprioritering af de øvrige patienter. Billedet viser en accelerator, man bruger til behandling af kræftpatienter på Århus Sygehus.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, er godt tilfreds med, at regeringen vil øge investeringerne i kræftbehandling. Men hun advarer mod, at det kan betyde en nedprioritering af de øvrige patienter. Billedet viser en accelerator, man bruger til behandling af kræftpatienter på Århus Sygehus.

Jesper Nørgaard Sørensen

Indland
23. august 2007

Mange fine intentioner, men langt fra ambitiøst nok.

Sådan nogenlunde kan man sammenfatte reaktionerne på regeringens velfærdsudspil fra de faglige organisationer, der organiserer læger, sygeplejersker, ledere og andre offentlige ansatte, der bliver omfattet af den kvalitetsreform, som regeringen fremlagde tirsdag.

Fælles for alle de faglige ledere, som Information har talt med, er, at de har været medlemmer af den 27 mand store såkaldte kvalitetsgruppe, som har rådgivet regeringen om kvalitetsreformen. Men det er langt fra ensbetydende med, at de har fået alle deres krav opfyldt.

Sygeplejerskerne er en af de personalegrupper, der i høj grad kommer til at mærke kvalitetsreformen i deres hverdag. Her er formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, godt tilfreds med den øgede investering i kræftbehandling.

Men hun advarer mod, at det kan betyde en nedprioritering af de øvrige patienter.

"Det er ikke godt, at man ikke sætter ind over for de områder, der er meget nødlidende, såsom de medicinske afdelinger,"siger Connie Kruckow.

Hun er også skuffet over, at kvalitetsreformen ikke giver mulighed for at nedbryde faggrænser på hospitalerne, så sygeplejersker kan varetage nogle af de opgaver, som i dag er reserveret til lægerne.

"Her burde man tænke nyt ved for eksempel at se på de positive udenlandske erfaringer," siger hun.

FTF-formand Bente Sorgenfrey beklager, at regeringen ikke vil afsætte penge til højere løn, som både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har spillet ud med.

Men hun roser regeringen for at ville gøre noget ved de nedslidte offentlige bygninger.

Her adskiller regeringens udspil sig fra Socialdemokraternes ved, at der er afsat 25 mia. til at bygge nye og renovere eksisterende sygehuse, plejehjem og skoler.

Det er penge, som også Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, mener er givet rigtigt godt ud.

"Det har vi påpeget i hele processen, og derfor synes vi selvfølgeligt, det er flot, at man afsætter et større beløb til nybygninger," siger han.

Jens Winter Jensen er også godt tilfreds med forslaget om en patientombudsmand, som borgere kan henvende sig til, hvis de har været udsat for fejlbehandling.

"Det er godt, at det giver patienter mulighed for at klage over systemfejl, frem for i dag, hvor det kun er muligt at klage over enkelte personer i sundhedsvæsenet," siger han.

Formanden for Lægeforeningen bryder sig dog ikke om den detailstyring, der ligger både i regeringens og Socialdemokraternes forslag. For eksempel mener han, at det er helt forfejlet at opstillet et krav om, at det højest må tage 15 minutter for en ambulance at nå frem, når man ringer 112.

"Det fratager de faglige miljøer muligheden for at lave den fornuftige prioritering, som de arbejder med i dag," siger han.

Udspillet fokuserer meget på at forbedre kvaliteten i de dele af den offentlige sektor, som har snævert med velfærd at gøre: børnehaver, sygehuse, plejehjem etc.

Peter Waldorff er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, der repræsenterer de statsansatte. Han mener, at der i udspillet er for stor fokus på at flytte penge fra "kolde" til "varme" hænder.

"Der er alt for meget tro på, at man blot kan flytte ressourcer fra administrative opgaver. Man bliver ved med at presse citronen hårdere og hårdere, men det har en pris," siger Peter Waldorff, der efterlyser en større fokus på dele af den offentlige sektor som politi, domstole, SKAT og Udlændingeservice, hvor medarbejderne i dag er ramt af stress og dårligt arbejdsmiljø.

Ifølge Peter Waldorff er der på dette område ikke den store forskel på Socialdemokraternes og regeringens udspil.

"Der er en tendens til, at partierne render i halen på hinanden med de samme snævre dagsordener," siger han.

Rum til ledelse

En del af kvalitetsreformen handler om bedre offentlig ledelse. Her er bliver der blandt andet lagt op til, at alle offentlige ledere skal have ret til en anerkendt lederuddannelse og god ledelse skal belønnes og anerkendes i langt højere grad end i dag.

Formand for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær synes, at der er mange gode intentioner i udspillet.

"Hvis regeringen kan leve op til det, den skriver, er det jo rigtigt godt. For en forudsætning for bedre velfærd er, at der er plads og rum til at lede," siger han. Men Svend Askær er skeptisk med hensyn til, om de fine hensigter bliver ført ud i livet.

"Der er en tendens fra politisk hold til at blande sig i enkeltsager. Som arbejdsgiver skal man jo tage ansvar og bakke ledelsen op i deres beslutninger. Det kniber det med for mange arbejdsgivere, der ikke selv har ledelseserfaring," siger han.

Svend Askær mener dog, at regeringens udspil er klart bedre end Socialdemokraternes, fordi S vil detailstyre den offentlige sektor i et omfang, der ikke giver rum til ledelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her