Juleaften falder i år den 1. oktober.
Den dag og fremover vil en gaveregn i form af mange nye patienter ramme de danske privathospitaler, og hospitalerne har nu travlt med at gøre sig klar til at tage imod.
Det gælder for eksempel i den forhenværende TV-by i Gladsaxe, hvor Danmarks største privathospital, Hamlet, er ved at ombygge TV-Avisens studier og kontorer til et hypermoderne hospital til supplement af det eksi-sterende center på Frederiksberg. Det nye hospital i Gyngemosen vil blandt andet rumme et af Nordens største fedmecentre.
I den klæbrige augustvarme knokler bygningsarbejderne med istandsættelsen. På de ribbede gange sidder stadig hist og her skilte fra tv-tiden. Men når det hele står klar til nytår, vil de færreste patienter nok tænke på, at de skal opereres i selvsamme lokale, hvorfra nyhedsoplæserne fortalte befolkningen om Berlinmurens og tvillingetårnenes fald.
Bygningen og dens indretning løber op i 180 millioner kroner, eksklusive teknisk udstyr. Men Hamlets administrerende direktør, Vinni Breuning, er ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene vil blive tjent ind igen.
"Den private sundhedssektor oplever for tiden et boom i patienttilgangen. Det gælder patienter, der kommer via deres sundhedsforsikring, samt offentligt henviste patienter. Når behandlingsgarantien nedsættes til fire uger den 1. oktober, forventer jeg, at antallet af patienter stiger yderligere," siger hun.
Løkkes ideologiske krig
Mens privathospitalerne med julelys i øjnene ser frem til gevaldige gevinster, går et spøgelse gennem sundhedsdebatten - privatiseringens spøgelse. Eller er det snarere misundelsens spøgelse?
For mennesker med gennemsnitlige indkomster er det svært ikke at føle blot et stænk af forargelse, når man hører om læger, der på privathospitalerne har bijob til 50.000 kroner, om dagen altså, hvilket på årsbasis kan løbe op i tre komma et eller andet millioner kroner. Og når man ser luksuriøse privathospitaler skyde i vejret landet rundt, mens de offentlige sygehuses underbemandede personale farer forsinkede og svedende rundt på hospitalsgange, hvor malingen hænger i laser, og ekstrasenge står i vejen.
"De, der er forargede over lægernes givtige bijobs, glemmer, at lægerne blot henholder sig til de takster, som er aftalt med myndighederne," siger ledende overlæge Frank Farsø Nielsen fra ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus og fortsætter:
"Den egentlige forbryder er derfor sundhedsministeren, som tilsyneladende ud fra en ideologisk betragtning ønsker at påføre det offentlige sygehusvæsen maksimal konkurrence - og her falder kæden helt af - i en situation, hvor der er knaphed på læger! Private sygehuse kan kun hente deres fremtidige læger fra det offentlige sygehusvæsen, hvor vi har hårdt brug for dem. Ministeren har til formålet skabt et økonomisk regelsæt, der favoriserer de private sygehuse og gør det muligt at lokke læger ud af det offentlige ved hjælp af store indtjeningsmuligheder."
Svære tilfælde i klemme
Problemet, som alle er enige om, er knapheden på læger. Samfundet har brug for, at lægerne arbejder over.
Men Frank Farsø Nielsen mener ikke, det er lige meget, om de efterspurgte specialister lægger deres overarbejde i det offentlige eller i det private: "For det første er det dårlig samfundsøkonomi, at det offentlige sygehusvæsens operationsstuer står tomme om aftenen og i weekenden, mens der for blandt andet offentlige midler bygges nye dyre operationsstuer på privatejede hospitaler til benyttelse på disse tidspunkter," siger overlægen.
"For det andet bruger den enkelte specialist ikke de samme kvalifikationer, når han arbejder det ene og det andet sted. På den offentlige hovedarbejdsplads bruger han eller hun typisk sine spidskompetencer til at be-handle en bredt sammensat patientgruppe, der også indeholder akutte patienter, patienter med andre alvorlige sygdomme samt komplicerede tilfælde. Når vedkommende i stedet lægger sit overarbejde i det private, som på forhånd har håndplukket de mest rentable kirurgiske indgreb, bruger specialisten i højere grad sin basale kunnen," understreger Frank Farsø Nielsen.
Han advarer mod skreddet hen imod det amerikanske system, hvor de offentlige sygehuse er affolket for de bedste specialister. USA har verdens dyreste model, hvor man både betaler for sygehusvæsnet over skatten og via bekostelige forsikringer, påpeger han.
Pres på det offentlige
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke enig med Frank Farsø Nielsen i, at amerikanske tilstande nu truer.
Privathospitalernes økonomiske resultater før skat er godt nok vokset fra et underskud på syv millioner i 2002 til et overskud på 75 millioner kroner sidste år. I juni åbnede endnu et privathospital i Århus, og snart følger nye i Aalborg og Herning, foruden Hamlets i TV-Byen. Men den private sektor udgør stadig kun et par procent af det samlede sygehusvæsen.
Kjeld Møller Pedersen medgiver, at de 'tunge patienter', som de offentlige sygehuse skal tage sig af, ikke udløser tilstrækkelige bevillinger. Det vil være rimeligt at justere taksterne og dermed relativt begrænse privathospitalernes indtjening. Men når der er rettet op på det, finder sundhedsprofessoren det ønskeligt at stille krav om kortere ventelister.
I 2002 indførtes en garanti for maksimalt to måneders ventetid på mulig henvisning til privathospital, og den 1. oktober i år halveres ventetiden til blot en måned.
"Det er nødvendigt med et vedvarende pres på de offentlige sygehuse for at få dem til at forny sig," mener Kjeld Møller Pedersen, der gør opmærksom på, at produktiviteten i det offentlige allerede er steget betydeligt, ventetiderne er faldet, og man har i tilknytning til de offentlige sygehuse flere steder opfundet offentlige fri- eller garantiklinikker, der tager sig af den mere samlebåndsagtige kirurgi. Til markedspris.
Lægemangel forværres
Overlæge Frank Farsø Nielsen mener, at regeringen er med til at forværre det offentliges mangel på læger. Han siger:
"Hver gang en læge konverterer fra det offentlige til det private, trækker vedkommende en række andre personer med sig, blandt andet sygeplejersker og anæstesilæger. Dette forværrer personalemanglen i det offentlige og berører behandlingen af de sværere sygdomme."
Kjeld Møller Pedersen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved påstanden om en massiv udvandring af dygtige specialister fra det of-fentlige til det private.
"Privathospitalerne har kun få heltidsansatte læger, blot omkring 50 stykker. Man foretrækker at hente specialisterne ind, netop når der er brug for dem. Det kan bedre betale sig. Og hvad offentligt ansatte lægers overarbejde i det private angår, hænger det i vidt omfang sammen med, at det offentlige ikke altid kan tilbyde overarbejde. Der henstår i hvert fald ikke ubrugte midler til overarbejde i det offentlige sygehussystem," fastslår Kjeld Møller Pedersen.
Overflødig behandling
Når den garanterede ventetid den 1. oktober halveres, forventer Frank Farsø Nielsen, at privathospitalerne får endnu mere medvind:
"Halvering af ventetiden kan jeg kun opfatte som kunstigt åndedræt til de private hospitaler. Følgen vil blive et patientpres om hurtigt at behandle en række relativt mindre alvorlige lidelser - og her vil de private syge-huse få mange kunder - samtidigt med, at det vil dræne de offentlige sygehuse for de samme lægers overarbejde og forværre manglen på andet personale. Jeg ser ingen faglige begrundelser for en opprioritering af det relativt ukomplicerede - og det er dårlig økonomi."
Lægelig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, er enig med Farsø Niel-sen. Hvidovredirektøren udtalte forleden i Information, at der nu vil blive udført stribevis af overflødige operationer. Tilstande, der ville være gået over af sig selv på to måneder, kan på et privathospital nå at blive opereret inden for den første måned.
Hertil siger professor Kjeld Møller Pedersen: "Det er en myte, at indikationsgrænsen ændrer sig med udbuddet af behandling, og at folk derfor behandles for petitesser. Det er ikke dokumenteret. Og så må man ikke glemme, at patienterne jo skal henvises fra det offentlige."
Det samme argument har sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Birthe Skaarup: "Jeg har tiltro til, at lægerne kan vurdere, hvem der har brug for at blive henvist til privat behandling, så der ikke spildes tid på unødvendig behandling."
Men Hvidovre Hospitals Torben Mogensen gør opmærksom på, at forundersøgelser, som skulle have været udført på et offentligt hospital, kan tænkes at blive lagt ud til privathospitalerne. Så skulle der være frit løb for flere overflødige behandlinger.
Sundhedens A- og B-hold
Oppositionspolitikerne er stærkt betænkelige ved den massive styrkelse af privathospitalerne.
Sundhedsordfører for Det Radikale Venstre, Charlotte Fischer, vil både have afskaf-fet den generelle ventetidsgaranti og skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.
"Forsikringerne vender den tunge ende nedad, idet de ikke omfatter for eksempel arbejdsløse, som ofte har et dårligere helbred end dem, der er i arbejde," siger hun.
"Fagbevægelsen har prioriteret forkert ved at virke for flere sundhedsforsikringer. I stedet burde man satse på tilbud om motion på arbejdspladsen og sund kost i kantinen," mener Charlotte Fischer.
Måske taler hun for døve øren, for danskerne er dybt bekymrede over sundheds-væsnet. Ifølge en undersøgelse, som EU's Eurobarometer har offentliggjort i år, bekymrer de fleste europæiske befolkninger sig aller-mest om kriminalitet, arbejdsløshed og indvandring. Blot ikke danskerne. Vores største hovedpine er sundhedsvæsnet. Derfor er det ikke så sært, at 600.000 danskere - A-holdet - i dag har arbejdsgiverbetalte, private sundhedsforsikringer. Ofte ivrigt støttet af fagbevægelsen.
Hvad siger fagbevægelsens åndsbeslægtede, Socialdemokraterne, så til denne tendens?
Sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S) vil ikke afskaffe ventetidsgarantien, men tilføre det offentlige flere penge for at få ventelisterne nedbragt. Også de private forsikringer fredes:
"Vi vil ikke afskaffe skattefriheden på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det er ikke den vej, at skævvridning af sundheds-systemet skal undgås. Derimod må det offentlige sygehusvæsen forbedres, så det kan konkurrere på lige fod med det private. Når det offentlige er forbedret, vil interessen for sundhedsforsikringer svinde ind. Man vil jo næppe betale for den samme ydelse to gange," lyder det fortrøstningsfuldt fra socialdemokratisk side.
Og nu er der kun 43 dage til juleaften.
