Læsetid: 4 min.

Pigerne bryder den sociale arv

Tre gange så mange piger læser på universitetet i dag som for 20 år siden, viser ny forskning. Samtidig er pigerne bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Det er første gang, at der kan dokumenteres opbrud i det danske uddannelsessystem, siger forsker
Indland
29. august 2007

Det er ikke kun i gymnasiet, at unge fra familier uden eller med korte uddannelser i stigende grad befolker skolebænkene. Også på universitetet er der flere fra hjem uden bøger og aviser. Det er især pigerne, der bryder med den sociale arv på uddannelsesområdet, viser ny forskning, der offentligøres i dag.

I 1985 gik kun seks procent af pigerne på universitetet. De nyeste tal fra 2005 viser, at 19 procent af kvinderne i dag går på universitetet. For mændenes vedkommende er stigningen ikke helt så drastisk, men der er stadig sket en fordobling af antallet af mænd, der vælger en universitetsuddannelse, på de 20 år.

Seniorforsker Martin Munk fra Socialforskningsinstituttet har sammen med økonomen James McIntosh fra Concordia Universitet i Canada analyseret de nyeste tal på, hvem der er begyndt på en uddannelse igennem de sidste 20 år. Tallene er baseret på alle drenge og piger i fem fødselsårgange.

"Siden 1982 er det samlede antal piger, der tager en hf-, hhx-, htx- eller studentereksamen steget fra knap 40 til 60 procent i 2002. Det er en voldsom stigning på så kort tid, og det betyder, at flere kvinder med arbejderklassebaggrund i dag får en universitetsuddannelse," siger James McIntosh.

For piger, hvis mødre ikke har nogen uddannelse, er antallet, der går på universitetet, tredoblet. Også piger, hvor moderen har en erhvervsuddannelse, havde dobbelt så stor chance for at få en lang videregående uddannelse i 2005 i forhold til 20 år tidligere.

"Det ville have været mere overraskende, hvis den uddannelses- og socialpolitik, der er blevet ført i Danmark ikke havde nogen effekt, men det er første gang, at det kan dokumenteres, at den sociale arv rent faktisk er under opbrud i Danmark," siger Martin Munk.

Gratis uddannelse, ungdomsuddannelser med forskellig profil som eksempelvis htx og hf og en høj SU har haft stor betydning for den udvikling, mener de to forskere. Men også mere socialpolitiske tiltag som dagpenge og børnebidrag kan have stor indflydelse.

I undersøgelsen indgår nemlig også, hvad det betyder for ens uddannelsesvalg at vokse op med en enlig mor, en arbejdsløs far eller mange søskende.

Mere uafhængig

Uddannelsesvalgets afhængighed af familiebaggrund er ifølge Munk og McIntosh's beregninger reduceret med 11 procent for mænd og knap 20 procent for kvinder.

Og holdningen til det at tage en uddannelse betyder meget for den uafhængighed, mener Martin Munk:

"Det er et samspil mellem politiske tiltag, de unges og forældrenes holdninger, der gør, at flere kommer i uddannelse. Det er gået op for de fleste, at uddannelse er en vigtig markør for succes senere i livet."

Martin Munk mener, at professionalisering af hvervet som folkeskolelærer fra slutningen af 50'erne, indførelse af centralskoler og introduktionen af lighedsskolen også kan have haft en effekt.

Det store skift i valget af uddannelse er dog først sket fra midten af 90'erne og frem til i dag. Det endelige resultat afhænger derfor i høj grad, hvor gode universiteterne er til at holde fast på de studerende.

"De nyeste tal for, hvem der startede på universiteterne, kan jo ikke fortælle os, hvem der ender med at færdiggøre en universitetsuddannelse. Det vil vi først kunne se i 2010 og 2012," forklarer Martin Munk.

Post. doc. Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet har skrevet ph.d.-afhandling om social arv og uddannelse. Han ser Munk og McIntoshs konklusioner som en logisk følge af den øgede tilstrømning til gymnasiet.

"Det slår igennem på de videregående uddannelser, og det er da positivt, at flere af de grupper, der traditionelt ikke valgte en universitetsuddannelse, nu går i gang," siger Trond Beldo Klausen.

Dogmet om social arv

Den sociale arv i uddannelsessystemet har været et dogme i mange år. Ifølge James McIntosh hænger det sammen med, at forskningen i social arv er præget af forudindtagede holdninger og ringe viden om statistik.

"Mange sociologer over alt i verden har været mere interesserede i at få bekræftet deres teorier om den sociale arv end at prøve at finde nye mønstre i tallene," siger James McIntosh.

Martin Munk, der er uddannet sociolog, giver ham ret. Der er en vis berøringsangst over for økonomernes statistiske metoder blandt sociologer, men han tror, at den opdeling mellem de to faggrupper er ved at ændre sig.

"Hvis forskerne overser en positiv udvikling i uddannelsessystemet, så kan politikerne jo forledes til at tro, at et gratis uddannelsessystem ikke virker og finde på tiltag, der risikerer at stoppe den udvikling, der faktisk er i gang," siger Martin Munk.

Trond Beldo Klausen er enig i, at måden at beregne social arv og uddannelsesvalg på, også har haft indflydelse på, hvilke konklusioner forskerne har taget.

Professor og statistiker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Peter Allerup mener også, at social arv er blevet et lidt bekvemt begreb. Både når den er negativ, som den har været de sidste 30 år, og positiv, som de nye tal viser.

"Social arv dækker over nogle forhold, som du ikke kan gøre noget aktivt ved, nemlig, hvilken familie du er født ind i. Derfor er det utroligt vigtigt at måle på parametre, som du faktisk kan ændre på, så social arv ikke bare bliver en parkeringsplads," siger Peter Allerup og nævner geografiske tendenser i forskellige kommuner som et vigtigt pejlemærke.

Kvindemagt

James McIntosh og Martin Munk er ikke i tvivl, at udviklingen vil komme til at præge fremtidens samfund i positiv såvel som negativ retning.

"Kvinderne vil i langt højere grad komme til at sidde på de ledende stillinger i både erhvervsliv og det offentlige. Om 25 år tror jeg, at det vil være tydeligt, at kvinderne bare er bedre," siger James McIntosh.

For ham at se er bruddet med den sociale arv dog ikke udelukkende positivt, fordi vigtige erhverv som sygeplejerske, folkeskolelærer og pædagog risikerer at miste prestige til fordel for en universitetsuddannelse.

"Løsningen kunne være at løfte flere uddannelser ind på universitetsniveau, men at flere går på universitetet vil skabe andre problemer," siger James McIntosh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her