Mens opfordringerne til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af Danmarks deltagelse i Irak-krigen fyger fra militærfolk, sikkerhedseksperter og debattører både til højre og venstre for midten, har regeringen valgt at fortsætte sin mørklægning af væsentlige dokumenter vedrørende krigen. Folketingets forsvarsudvalg har således netop fået afslag på at se de anmodninger om militær assistance, som Danmark har modtaget fra andre lande op til Irak- og Afghanistan-krigen.
Afslaget kommer fra forsvarsminister Søren Gade (V), der bekræfter, at såvel Stats- som Udenrigs- og Forsvarsministeriet har lokaliseret en række relevante dokumenter. Han fastslår imidlertid, at ingen af disse dokumenter kan offentliggøres på grund af "hensynet til fremmede magter."
"Henvendelserne er sket på fortrolig basis og i tillid til, at Danmark vil udvise diplomatisk diskretion," skriver forsvarsministeren til Folketingets forsvarsudvalg.
Typisk
Både Socialdemokraterne og SF er stærkt utilfredse med afvisningen, som de betegner som typisk for regeringens manglende vilje til at udlevere oplysninger og dokumenter, som vedrører Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
Socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund, agter derfor at gå videre med sagen, når han vender tilbage fra ferie.
"Vi vil bede om tilladelse til at læse anmodningerne under fortrolige former. Det må være muligt at få dem fremlagt til gennemlæsning i Forsvarsministeriet. Anmodningerne om militær assistance er vigtige, fordi det jo vedrører hele baggrunden for den danske deltagelse i Irak-krigen. De har jo indgået i regeringens overvejelser op til krigen," siger han.
SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, er også utilfreds med den forsatte mørklægning.
"Det holder jo ingen steder, at de ikke vil give et svar. Vi må have en helt åben diskussion om krigen. Hvis der er meget tungtvejende diplomatiske grunde til at hemmeligholde dokumenterne, så må vi i det mindste kunne få dem at se under fortrolige former", siger han.
"Det er højst utilfredsstillende, at regeringen igen og igen nægter at fremlægge oplysninger om krigen. Det bekræfter behovet for en uafhængig undersøgelse. Der er fortsat et kolossalt behov for at få vendt alle sten i denne sag", siger han.
Holger K. Nielsen mener, at anmodningerne om militær assistance er vigtige, fordi de bl.a. kan give et indtryk af, hvordan USA og andre deltagere begrundede krigen, og desuden være med til at kaste lys over, hvornår den danske beslutning om at deltage i krigen reelt blev truffet.
"Der har jo været oplysninger fremme om, at udenrigsminister Per Stig mødtes med den amerikanske forsvarsminister Colin Powell allerede i efteråret 2002, og at det efterfølgende spil i FN blot var et spil for galleriet," siger Holger K. Nielsen.
Undrer sig
De radikales forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, er heller ikke glad for afslaget og har svært ved at se et behov for at hemmeligholde anmodningerne i dag.
"Men det er svært at afgøre, når man ikke kender det konkrete indhold. Generelt ønsker vi, at der bliver kastet mest muligt lys over forløbet op til, under og efter Irak-krigen. Men det vigtigste spørgsmål for os har hele tiden været manglen på et folkeretligt grundlag for krigen," siger Morten Helveg Petersen.
Også Hans Christian Skibby fra Dansk Folkeparti "undrer sig over, at det ikke er muligt at offentliggøre i det mindste dele af anmodningerne."
"Jeg kan ikke afvise, at der kan være fortrolige oplysninger i dokumenterne, som berettiger fortsat hemmeligholdelse. Vi er jo stadig engageret i Irak og Afghanistan, og det er svært at vide, om oplysningerne vil kunne misbruges af dem, vi er i krig med. Vi er også forpligtet til fortsat at tage hensyn til vores samarbejdspartnere, som stadig har styrker i Irak og Afghanistan," siger han.
Den konservative formand for Forsvarsudvalget, Allan Niebuhr, ønsker ikke at kommentere Søren Gades svar.
"Jeg ved ikke, om udvalget er tilfreds, for vi har ikke drøftet sagen endnu," siger han.
Allan Niebuhr mener dog, at det vil være mest passende, at den fortsatte diskussion om udlevering af anmodningerne henvises til det tavshedsbelagte Udenrigspolitiske Nævn.
