Læsetid: 8 min.

Regnskabets time er inde

Regeringen bør iværksætte en uvildig undersøgelse af Danmarks indsats i Irak, mener en bred vifte af militærfolk, forskere, politikere og debattører
-Efterretningerne sagde dette og hint, men skulle vi være gået ind? Var der et legitimt grundlag? Jeg tror, det ville være godt at få belyst og lære nogle politiske lektier af,-, mener Oberst Henrik Flach.

-Efterretningerne sagde dette og hint, men skulle vi være gået ind? Var der et legitimt grundlag? Jeg tror, det ville være godt at få belyst og lære nogle politiske lektier af,-, mener Oberst Henrik Flach.

Hameed Rasheed

13. august 2007

Irak-krigen var for dårligt forberedt. Det har statsminister Anders Fogh Rasmussen erkendt i en række interviews. Nu opfordrer en bred vifte af militærfolk, eksperter, politikere og debattører regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af den danske indsats i Irak.

En af dem er den forhenværende brigadegeneral Finn Særmark Thomsen, der selv har omfattende erfaring med internationale operationer, bl.a. på Balkan.

"Det var efter min mening forkert, at vi gik ind i Irak. Og det var forkert, at vi gik ud. USA har opført sig som en elefant i en glasbutik uden respekt eller forståelse for det land, som de er gået ind i, og vi er fulgt efter med hovedet under armen. Nu trækker vi os ud og efterlader et land i kaos, blot for at regeringen kan gå til valg med et problem mindre," lyder udmeldingen fra generalen, der understreger, at fejlene er begået af politikerne og ikke de soldater, som deltog i krigen og den efterfølgende genopbygning.

"Man kan ikke klandre forsvaret for, at det gik så galt, som det gjorde. Irak-krigen har været et rent politisk projekt, og det skal undersøges til bunds. Statsministeren skal ikke slippe af sted med at sige, at der ikke er noget at komme efter. Der er en hel masse at komme efter. Men vi skal ikke gå efter manden. Det her handler om at lære noget, så vi ikke begår samme fejl næste gang," siger Finn Særmark Thomsen.

Oberst Henrik Flach, der har været chef for den danske Irak-lejr, er ligeledes positiv over for uvildig undersøgelse.

"Vi har gjort en god indsats, men det kan aldrig skade at se på tingene. Irak har mindet os om, at hvis man skyder en mand, får man 10 andre imod sig. Det lærer vi vores folk, men man kunne godt sætte sig ned og finde ud af, hvordan vi kunne gøre det endnu bedre næste gang," siger Henrik Flach.

"Forsvaret gør et stort stykke arbejde for at samle op på erfaringerne, men det ville da være udmærket at få samlet op på det, ikke mindst med hensyn til hele samtænknings-strategien", siger han med henvisning til bestræbelserne på at koordinere den militære og den civile indsats.

Henrik Flach mener også at grundlaget for Irak-krigen med fordel kan vendes af et undersøgelsespanel.

"Efterretningerne sagde dette og hint, men skulle vi være gået ind? Var der et legitimt grundlag? Jeg tror, det ville være godt at få belyst og lære nogle politiske lektier af," siger obersten, der dog advarer imod at en undersøgelse kan blive brugt i valgkampsøjemed.

Feltpræst Peter Sporleder, der netop er vendt tilbage fra den danske Irak-lejr, støtter også en undersøgelse, også for forsvarets egen skyld.

"Hvem ved, hvornår vi næste gang kommer i en situation, hvor det politisk skal besluttes, hvorvidt Danmark skal deltage i en ny operation. Fordi USA siger 'go', behøver vi jo ikke at følge trop," siger Peter Sporleder.

Selvransagelse

På højre flanke i dansk politik er der også folk, som peger på nødvendigheden af evaluere den danske krigsindsats. En af dem er debattøren Ulrik Høy, der tidligere har været overbevist fortaler for Irak-krigen.

"Ikke mindst tilhængerne af krigen bør ransage deres samvittighed. Vi skal ikke dø i synden."

Han opfordrer til, at en undersøgelse af Irak-indsatsen kommer til at omfatte både tilhængere og modstandere.

"Selv om modstandere og tilhængere har haft en meget forskellig indstilling til krigen, må de to parter kunne bringes sammen i forum, hvor man ikke slagter løs på hinanden, men sætter sig ned og finder ud af, hvad vi kan lære af det her", siger Høy.

"Vi har brug for en ansvarsdebat," siger han og beskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen for "uhyrlig arrogance og skyldsfralæggelse" i sidste uges interviews om Irak-krigen.

"Det er langt fra tilstrækkeligt, at regeringen og de relevante ministerier selv evaluerer Irak-krigen. De kan jo ikke nænne at kritisere sig selv nær så hårdt, som der er brug for", siger Ulrik Høy.

"Det, der er brug for her, er ganske almindelig kristen samvittighedsransagelse. Statsministeren må se sig i spejlet og spørge om han kan leve med det her."

Ulrik Høy vil ikke lægge sig fast på, hvilken form for undersøgelse, der er brug for.

"For min skyld kan vi godt have både en akademisk undersøgelse, en tværpolitisk kulegravning og et Russel-tribunal, hvor vi kan tale mere uforpligtende," siger han.

"Hvorfor se bort fra nogen af delene? Den her debat bør vare længe, man kan ikke bare cykle med en aktivistisk udenrigspolitik og fra borgerlig side harpe løs på krigsmodstandere. Vi er nødt til at gribe fat i egen barm. Det har været en katastrofe for os krigstilhængere, at det er gået så skidt i Irak."

Forsker-støtte

Også seniorforsker Anja Dalgaard-Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier, mener, det vil være meget nyttigt med en uafhængig evaluering af den danske Irak-indsats.

"Det er vigtigt at stoppe op og kigge på, hvad der er gået galt i Irak. Selv om de danske soldater har leveret et fint stykke arbejde, er det overordnede resultat katastrofalt. Der er god grund til at undersøge, hvordan det kunne gå så galt", siger hun.

Anja Dalgaard-Nielsen mener, at en tværpolitisk undersøgelsesudvalg a la den amerikanske Baker-Hamilton-kommission er den bedste måde at evaluere den danske Irak-indsats på. Her har tidligere politikere fra begge sider i Kongressen evalueret USA's Irak-indsats og anbefalet en række ændringer.

"Hvis resultaterne af en sådan undersøgelse skal implementeres i virkeligheden, er det afgørende, at undersøgelsen hviler på et så bredt et politisk grundlag som muligt" siger hun.

Blandt de spørgsmål, hun mener, en undersøgelse bør se på, er, om det militære styrkebidrag var rigtigt sammensat (der var f.eks. kun afsat 12 mand til genopbygning), blev der gjort nok ud at screene og træne de lokale sikkerhedsstyrker, var genopbygningen tilstrækkelig lokalt forankret, og hvordan kan Danmark få større indflydelse på sine koalitionspartnere fremover.

Juraprofessor og tidligere minister Ole Espersen fra Københavns Universitet mener, der er brug for en meget mere omfattende undersøgelse, som omfatter såvel krigsgrundlaget som de overordnede principper for Danmarks deltagelse i internationale missioner,

"Det er skandaløst, at regeringen nægter at lave en solid undersøgelse af vores deltagelse i Irak-krigen. Der er tale om den første danske deltagelse i en angrebskrig, det må og skal evalueres ordentligt," siger han.

Ifølge Espersen skal en sådan undersøgelse både beskæftige sig med grundlaget for krigsdeltagelse, var den lovlig eller ej, hvordan med ansvaret for, hvad de allierede styrker laver, og afklare, om Danmark har begået krigsforbrydelser eller ej. f.eks. i forbindelse med udlevering af fanger.

Demokratisk debat

Ekspert i amerikansk politik Niels Bjerre-Poulsen fra Copenhagen Business School efterlyser også en ordentlig debat om det danske engagement i Irak og konsekvenserne af at lægge sig så tæt op ad USA.

"Den danske debat lader meget tilbage at ønske i forhold til debatten i USA og Storbritannien. Både Bush og Blair har måttet stå til ansvar og forklare deres politik. Det var jo ikke bare Danmark, der var dårligt forberedt på Irak-krigen," siger han og efterlyser især en debat om konsekvenserne af Irak-krigen og konsekvenserne af Danmark nye rolle som aktivistisk småstat i en stor verden.

Niels Bjerre-Poulsen mener ikke, der skal laves uvildige undersøgelser om alt muligt, men han vil gerne have en seriøs demokratisk debat.

"Det er et demokratisk anliggende at diskutere den danske udenrigspolitik.

Det skal oppositionen og medierne sørge for," siger han.

Ellers bliver udenrigspolitikken en ekspeditionssager, hvor der ikke er noget at komme efter.

Allerhelst så Bjerre-Poulsen et system, der svarer til de amerikanske kongreshøringer, hvor politikere og embedsmænd kan afhøres under vidneansvar.

Oppositionskrav

Oppositionspartierne er generelt tilhængere af en uvildig undersøgelse af den danske Irak-indsats, men de er meget uenige om, hvad det er, der skal undersøges. De radikale, Socialdemokraterne og SF mener, at det er selve grundlaget for den danske krigsdeltagelse, der skal kulegraves, mens Ny Alliance mener, det alene er den efterfølgende indsats, der skal evalueres.

Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod lover, at hans parti vil iværksætte en undersøgelse af grundlaget for invasionen, hvis Socialdemokraterne kommer til fadet efter et valg.

"Det er helt klart, at vi skal have en undersøgelse efter et valg," siger han. "Der er blevet brugt mange penge og alligevel er vores indsats i Irak end i en katastrofe. Det skal undersøges, hvordan det kunne gå så galt."

Kofod mener, bl.a. det skal klarlægges, hvad regeringen vidste om Iraks masseødelæggelsesvåben, om regeringen var advaret om, at Irak-efterretningerne var usikre, og hvad konsekvensen af dette kunne være, og om hensynet til Bushs ønske om danske deltagelse vejede tungere end risikoen for borgerkrig.

Jeppe Kofod ønsker en uvildig undersøgelse med deltagelse af eksperter og eventuelt med to tidligere udenrigsministre fra hvert af de store partier for bordenden.

Gruppen skal have adgang til at spørge de relevante ministre samt adgang til alle fortrolige dokumenter under tavshedspligt, mener han.

De Radikales udenrigsordfører Margrethe Vestager bakker op om ønsket om en uvildig undersøgelse:

"Hvad var begrundelsen til at vi gik i krig, og hvilke informationer havde de centrale beslutningstagere? Det må udersøges," siger hun.

SFs politiske ordfører, Holger K. Nielsen, efterlyser også en ordentlig debat om beslutningsgrundlaget og den efterfølgende indsats i Irak og håber, at en undersøgelse kan bidrage til det. SF har imidlertid ikke lagt sig fast på en konkret model.

Ny Alliances udenrigsordfører Gitte Seeberg mener imidlertid ikke, at en undersøgelse skal være nær så vidtgående. "Diskussionen om selve krigsdeltagelsen, mener vi, er et afsluttet kapitel, men vi finder det meget relevant at få nogle uafhængige folk til at vurdere konsekvenserne af den danske deltagelse. Der er brug for at se fremad," siger hun.

Regeringen afviser imidlertid alle opfordringer til at lade uvildige folk kigge Irak-indsatsen efter i sømmene. Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener fortsat ikke, der er noget at komme efter.

"Alt er jo lagt åbent frem, så der er ikke noget at undersøge. Der har jo været megen debat både i medierne og i Folketinget siden 2003 om grundlaget for Irak-krigen og forløbet af den. Jeg kan ikke se, at man ved at iværksætte store undersøgelser kan få noget nyt frem, som vi ikke i forvejen er klar over. Til syvende og sidst er det en politisk strid, som man ikke får afklaret ved at iværksætte store undersøgelser. Det her er ikke et spørgsmål om undersøgelser, det er et spørgsmål om politisk stillingtagen," siger han til Information.

pke@informatin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

DK vil styrke international retsorden!

Den var god!

Meningen er (jf. også Helveg og Nyrup fra Kosovo-krigen), at Danmark vil OMDEFINERE international retsorden i overensstemmelse med ... USA? nej, nej, det lyder for enkelt: Den nye situation efter Murens Fald og globaliseringen - "vi får markedsøkonomi og mange andre gode ting" (Helveg om Serbien/Kosovo)

Læren er: Så vend dog tilbage Folkeretten og nationernes suverænitet, så vi undgår kaos - og myrderier af civile etc., såfremt den slags stadig anses for uønskværdigt i sig selv, man ved jo efterhånden aldrig, når selv Jens Chr. Grøndal i sin tid spurgte: Hvad galt er der i at gå i krig for olie ..?

I løbet af de seneste otte år er århundreders folkeretsligt juridisk arbejde, alle vore kollektive, dyrekøbte erfaringer med samt Menneskehedens samlede humanitære, kulturelle og sociale bestræbelser smadret brutalt og effektivt af Fogh, Bush og Blair.