Nyhed
Læsetid: 3 min.

Skurke på skilte

Venstre har blæst til værdikamp mod pinlige københavnske vejskilte. Men partiet synes at have sat sig selv på en umulig mission, for tvivlsomme personer florerer allerede blandt hovedstadens 2.500 vejnavne
Var Thomas Koppel for venstreorienteret til, at man kan opkalde en vej i Sydhavnen i København efter ham? Det mener i hvert fald Venstre i Københavns Borgerrepræsentation

Var Thomas Koppel for venstreorienteret til, at man kan opkalde en vej i Sydhavnen i København efter ham? Det mener i hvert fald Venstre i Københavns Borgerrepræsentation

Rikke Milling

Indland
1. september 2007

Thomas Koppel - var han ikke inderligt imod Fogh og Bush og deres Irak-krig? En farlig mand, denne små-albanske Koppel, ja, den københavnske sydhavns svar på ondskabens akse er han.

Hans navn skal ikke sidde på et vejskilt, mener medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Dueholm fra Venstre, der nu vil have hele den folkevalgte forsamling på Rådhuspladsen til at beslutte, om de gamle skilte på Pumpehusvej virkelig skal dyppes i rød maling og omdøbes til Thomas Koppels Allé.

Den 30-årige jurist og venstremand Lars Dueholm ved godt, at det er ukonstruktivt blot at skyde navneforslag ned. Derfor fremfører han optimistisk, at man kun bør opkalde veje efter personligheder, som alle kan samles om.

"Hvis Michael Laudrup blev kørt ned i morgen, er jeg sikker på, at vi kunne enes om at opkalde en vej efter ham," har Dueholm sagt til pressen.

Jo, en sportshelt højt hævet over værdikampen synes at være den perfekte mindste fællesnævner på navnefronten.

Men Dueholm må krydse fingre for, at københavnerne har overset eller glemt den lille detalje, at upolitiske Michael Laudrup er en af medstifterne af den højlydt ultraliberalistiske tænketank CEPOS, som i givet fald lidt ad bagvejen ville komme på hæderspladsen.

Gunnar Nu og nazisterne

Lars Dueholms forslag fra sportens hyggelige verden er muligvis inspireret af den populære Gunnar Nu Hansens Plads ved Østerbrogade.

Bortset fra det beklagelige faktum, at Hansen grundlagde den eftersnakkende klaphatte-stil i dansk sportsjournalistik, har pladsens nye navn vel ikke været direkte skadelig for Østerbro. Eller hvad? Kort efter navngivningen kom det nemlig frem, i et forskningsværk skrevet af professor Hans Bonde, at Gunnar Nu Hansen i sit tidlige journalistiske virke nærede næsegrus beundring for Nazityskland. Afsløringen af eller rettere den pinagtige påmindelse om dette historiske faktum bragte den konservative kulturminister Brian Mikkelsen på banen:

"Det bedrøver mig naturligvis også, at en stor dansk sportsjournalist som Gunnar 'Nu' Hansen tilsyneladende i en periode blev forblændet af den tyske stormagt."

Hvoraf man burde lære, at ingen er fuldkommen. Gunnar Nu Hansen har da også nådigt fået lov til at beholde sin plads.

Der skal faktisk meget til, før det københavnske bystyre skammer sig så fælt, at de ændrer et vejnavn. Det er vist aldrig sket. Derfor finder man rundt om i byen flere omstridte personer, som døgnet rundt hyldes på skiltene.

Industrimanden Carl Frederik Tietgen (1829-1901) er en af dem. Han har fået såvel en bro som en gade opkaldt efter sig, skønt han - ifølge professor Ole Langes forskning - var noget af et dumt svin, der med grotesk grådighed ragede rigdom til sig ved hjælp af spin, bestikkelse, kreativ bogføring, konkurrencebegrænsning og børsspekulation. Hurra for Tietgen og foretagsomheden.

Men da den danske finansfyrste Alex Brask Thomsen i 1992 tilbød Københavns Kommune 250 millioner kroner for at omdøbe Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens Gade, sagde kommunen nej tak. Foretagsomheden har trods alt sin grænse.

CIA-agenten på Nørrebro

En anden diskutabel person er politikeren Aksel Larsen (1897-1972), hvis navn i 2004 kom op at hænge på en lille plads ved Nørrebrogade. Han meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti i 1920 og var fem år senere den første danske elev på Lenin-skolen i Sovjetunionen. Larsen var siden i en halv menneskealder Danmarks ledende kommunist.

Søren Pind (V) modsatte sig uden held, at sådan en fætter skulle hyldes, men kan i dag trøste sig med, at det efter navngivningen blev fastslået i den store officielle koldkrigsrapport, at røde Aksel Larsen i sin fritid var agent for - CIA. Så har begge politiske grøfter da fået et skvæt på Nørrebro.

Lige fordelt er til gengæld ikke kønnene på de mennesker, hvis navne har fundet vej til skiltene. Knap 500 af de københavnske veje er opkaldt efter personer, men kun 10 procent af disse er kvinder.

Men dette forhold findes åbenbart mindre kontroversielt end at opkalde en gade efter musikeren Thomas Koppel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Emnet har også bragt sindene i kog i Tyskland for nylig.
En politisk beslutning om at omdøbe en gade i Berlin til Rudi Dutschke Strasse fik en gruppe borgere omkring det konservative parti CDU til at stemme dørklokker for at samle underskrifter til en protestskrivelse og med krav om en afstemning i bydelen.
Initiativet led dog en krank skæbne - langt de fleste borgere var enten ligeglade eller støttede det nye gadenavn.

Læs mere: http://www.sueddeutsche.de/panorama/artikel/948/98850/

Vi har gode traditioner i Kbh på den slags. På Nørrebro ligger fx gaden opkaldt efter diktatoren Struensee - og lige ved siden af gaden opkaldt efter Guldberg, der sørgede for hans bestialske henrettelse. Kristian II - ham med blodbadet i Stockholm - har en allé på Amager, andre har nævnt ingeniør Højgaard, der forsøgte statskup under besættelsen, kongemorderen Marsk Stig har en allé i Bagsværd - der bliver nok at gøre, hvis vi skal til at luge ud i de til enhver tid politisk korrekte gadenavne.

Men som Steffen Brandt siger: "Gi' mig li' et praj, når vinden vender igen."