Læsetid: 3 min.

Sociale forskelle går igen på arbejdsmarkedet

Langt flere børn fra arbejderklassen starter på universiteterne. Specielt kvinderne strømmer ind på de lange uddannelser, men den udvikling behøver ikke at betyde mere lighed på arbejdsmarkedet
30. august 2007

Den sociale arv er under opbrud, når det gælder uddannelse, som beskrevet i gårsdagens Information. Specielt kvinderne bryder med det gængse billede af, at arbejderklassens børn ikke bliver akademikere. Men uddannelse er ikke altid nok til at udjævne forskelle på arbejdsmarkedet. Ens sociale baggrund kan nemlig også aflæses på lønsedlen, viser sociolog Trond Beldo Klausens ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet. Højtuddannede med en arbejderklassebaggrund får i gennemsnit 10 procent mindre i løn end de kandidater, der kommer fra veluddannede hjem. Også selvom de har nøjagtig den samme uddannelse, forklarer han:

"De, der er nytilkomne i uddannelsessystemet, har en tendens til at score lavere i løn, når de bliver færdige. I gennemsnit betyder en uuddannet baggrund 10 procent mindre i løn, men på f.eks. samfundsvidenskab og jura er forskellen større."

At der stadig er store lønforskelle selv efter man har taget en kandidatgrad, hænger ifølge Trond Beldo Klausen sammen med, at netværk, det at kunne begå sig og evnen til at slå igennem ved jobsamtale og lønforhandling betyder mere på arbejdsmarkedet end i uddannelsessystemet.

Lønforskellene mellem mænd fra de laveste og højeste sociale klasser er større end blandt kvinderne. Det hænger sammen med, at mænd i højere grad er beskæftiget i den private sektor, hvor lønniveauet varierer mere, forklarer Trond Beldo Klausen.

Sine Sunesen, der er formand for Akademikernes Centralorganisation, mener, at lønforskelle på baggrund af socialt ophav er udtryk for nøjagtig den samme vanetænkning, som gør sig gældende for kvinder og folk med anden etnisk baggrund.

"Jeg synes, der er grund til selvransagelse i de brancher, hvor den sociale baggrund kan ses på lønniveauet. Hvad er det egentlig for kompetencer man vil have? Dygtige medarbejdere eller medarbejdere, der ligner en selv? Det er fuldstændig den samme rip-rap-rup-effekt, som når det gælder køn eller etnicitet," siger Sine Sunesen.

Det er især blandt de samfundsvidenskabelige, juridiske og økonomiske kandidater, at ens sociale baggrund kan aflæses på lønniveauet blandt de højtuddannede. For Finn Borch Andersen, der er formand i DJØF, er det overraskende, at social baggrund skulle have så signifikant en effekt på lønnen.

"Det er klart, at hvis du er født ind i et fagligt netværk, så er det nemmere at begå sig på arbejdsmarkedet, men jeg har aldrig overvejet, at ens sociale baggrund kunne have betydning for lønnen. Hvis du har de samme sociale kompetencer, som dem du er i stue med, så er det lettere at få et job, men hvis det også har effekt på lønnen, så vil jeg også mene, at det er udtryk for vanetænkning," siger Finn Borch Andersen.

Ideen om, at uddannelse udvisker forskelle, er dog stadig rigtig, for jo højere uddannelse, jo mindre er lønforskellen set i forhold til ens familiebaggrund, understreger Trond Beldo Klausen.

Kvindeerhverv=lavere løn

At det i høj grad er kvinderne, der bryder med den social arv og går i gang med en universitetsuddannelse, behøver heller ikke at betyde mere ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Seniorforsker i arbejdsmarkedsforhold Lisbeth Pedersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - frygter, at et større antal højtuddannede kvinder vil betyde, at lønningerne falder.

"Historisk set har lønnen været lavere inden for de kvindedominerede arbejdsområder, men tendensen går igen, når et fag får flere kvindelige ansatte, så stiger lønnen langsommere end før. Derfor er det vigtigt at holde øje med, at den mekanisme ikke træder i kraft, når en masse højtuddannede kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth Pedersen.

At flere kvinder får en universitetsuddannelse, vil betyde en vis udligning af lønforskelle på arbejdsmarkedet, erkender Lisbeth Pedersen, men ikke så meget, som man kunne forvente.

"I USA har kvinderne for eksempel fået meget mere lønmæssigt ud af deres uddannelse end danske kvinder. I forhold til uddannelsesniveau er det danske arbejdsmarked utrolig fastlåst," siger Lisbeth Pedersen.

Årsagen til at de højtuddannede kvinder i Danmark ikke får mere i lønningsposen, er for det første, at kvinder i høj grad vælger at arbejde i det offentlige, men også at kvinder ikke får de arbejdsopgaver, som kvalificerer dem til at komme højere op i lønstatistikken, forklarer Lisbeth Pedersen.

"Personaleledelsen skal blive bedre til at vejlede kvinderne, så de kan få mulighed for at tage de udfordrende opgaver ellers gør uddannelsesniveauet ikke den store forskel," siger Lisbeth Pedersen og tilføjer, at det selvfølgelig kræver mere ligestilling i forhold til, hvem der tager barselsorlov, henter og passer børn, end der er i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu