Læsetid: 5 min.

Den syge patient på Vestegnen

Brøndbys højt besungne klubånd er ved at slå klubben ihjel
Brøndbys direktør Per Bjerregaard har med et reaktionsmønster som hos en diktator, der frygter en revolte, samlet folk omkring sig, hvis magtposition i højere grad hviler på deres loyalitet over for projektet, end på deres faglige kvalifikationer. Og den dyrkelse af klubånden, der har været med til at løfte Brøndby til toppen af dansk fodbold, er ved at trække klubben ned igen

Brøndbys direktør Per Bjerregaard har med et reaktionsmønster som hos en diktator, der frygter en revolte, samlet folk omkring sig, hvis magtposition i højere grad hviler på deres loyalitet over for projektet, end på deres faglige kvalifikationer. Og den dyrkelse af klubånden, der har været med til at løfte Brøndby til toppen af dansk fodbold, er ved at trække klubben ned igen

2. august 2007

Da Brøndby i starten af året skilte sig af med træner René Meulensteen, udsendte klubben en pressemeddelelse, hvor det blev forklaret, at Meulensteen af familiære årsager selv havde ønsket at blive løst fra sin kontrakt. Det var imidlertid ikke helt korrekt, hvilket pressen hurtigt opdagede.

Sandheden var, at Meulensteen blev fyret som følge af, at han tabte en magtkamp til traditionalisterne i klubben; en magtkamp der blandt andet blev udløst af hollænderens krav om, at klubbens anfører og ikon, Per Nielsen, skulle sættes til salg. En handling som - hvis den var blevet udført - ville have været at ligne med gennemførelsen af en veritabel revolution på Vestegnen.

Den fik hollænderen som bekendt ikke licens til at føre ud i livet. Tværtimod blev han udstyret med en fyreseddel og delte dermed skæbne med sin forgænger i trænersædet, Michael Laudrup, der også forsøgte at omstille Brøndby til de vilkår, der hersker i en moderne fodboldklub - og som også tabte opgøret med traditionalisterne på Vestegnen.

De to eks-træneres fejlslagne forsøg på fornyelse kan dog ikke overraske, når man betænker, at de i realiteten ønskede at bortskaffe hele den kultur, som har bibragt Brøndby dominansen i dansk fodbold i en årrække.

Når tilhængere af de blå-gule siger, at Brøndby ikke bare en almindelig topklub, så er det ikke bare en slidt floskel. Det passer. Brøndby er en helt særlig skabning i moderne eliteidræt.

På mange måder kan man sige, at Brøndby udgør et endnu uafsluttet eksperiment; ja, der skal nok være dem, der ligefrem vil hævde, at Brøndby repræsenterer en ideologi, en anderledes måde at tænke tingene på.

Brøndby-ånden

Gennem hele sine optur i dansk og europæisk fodbold har klubben på Vestegnen forsøgt at forene driften af en moderne og professionel topklub med amatørklubbens værdier og grundlag. Det betyder, at Brøndby i sin struktur og opbygning - og i hele den ånd, der hersker i klubben - i realiteten har mere til fælles med en serieklub i provinsen end med professionelle rivaler som FCK - og det kan der siges meget positivt om.

Blandt andet har denne insisteren på fastholdelsen af de traditionelle klubværdier betydet, at der på Vestegnen stadig hersker en særlig klubånd, der gennemsyrer alle, lige fra direktionskontoret og ned til de frivillige, der sælger pølser foran stadion før kampstart.

Man arbejder ikke bare for klubben. Man er en del af klubben. Og på det strukturelle plan har man indrettet sig således, at det stadig er amatør-kræfterne, der sidder på den bestemmende aktiepost og dermed dikterer farten og retningen for det professionelle flagskib.

Hvor denne måde at kombinere høje sportslige ambitioner med en værnen om klubbens sjæl i mange år viste sig stærk nok til at gøre Brøndby til en magtfaktor i en dansk liga, der både økonomisk, geografisk og mentalt befandt sig i den sportslige udkant af Europa, så har den afsløret sine begrænsninger i de senere år, hvor Brøndbys hjemlige modstandere er blevet langt mere professionelle.

Klubber som FC Midtjylland, AaB og OB har alle etableret en stærk sportslig og finansiel struktur, der har løftet dem op på Brøndbys niveau, og dermed er de blå-gules position som FCK's førsteudfordrer blevet truet.

Kamp mod klubånd

Det var netop denne udvikling, som Laudrup og Meulensteen kæmpede imod. Begge forsøgte at frigøre Brøndbys førstehold for klubåndens kvælende krav og forvalte det på almindelige, professionelle præmisser.

For Laudrups vedkommende indebar det, at han skippede en række af de hjemmedyrkede talenter til fordel for indkøbt materiale af bedre kvalitet, mens Meulensteen som nævnt tidligere at få selve Mr. Brøndby himself, Per Nielsen, hældt ud af truppen.

"Han har et halvt år tilbage på topniveau," skulle Meulensteen efter sigende havde sagt om Brøndbys anfører. For et år siden.

Både Meulensteen og Laudrup tabte imidlertid til den sejlivede klubkultur, og siden da er alting tilsyneladende gået i tailspin ude på Vestegnen. Per Bjerregaard har reageret på de mislykkede forsøg på at gennemføre paladsrevolutioner med at lukke klubben endnu mere om sig selv. Som cheftræner har han ansat Tom Køhlert; en mand der har hentet sin primære trænererfaring på talentholdet og i de lavere divisioner, og hvis overordnede kvalitet synes at være hans ubrydelige loyalitet over for klubben; og på posten som sportschef har Per Bjerregaard indsat sin egen søn, Anders Bjerregaard, til trods for, at Bjerregaard jr. ikke ligefrem er i besiddelse af et generalieblad, der gør ham indlysende kvalificeret til at besidde en lederstilling i en moderne topklub.

Dermed har Per Bjerregaard - med et reaktionsmønster som hos en diktator, der frygter en revolte - samlet folk omkring sig, hvis magtposition i højere grad hviler på deres loyalitet over for projektet, end på deres faglige kvalifikationer. Og den dyrkelse af klubånden, der har været med til at løfte Brøndby til toppen af dansk fodbold, er ved at trække klubben ned igen.

Da Meulensteen havde sundet sig over sin fyring fra Brøndby, udtalte han til den hollandske avis Algemeen Dagblad:

"Brøndby kæmper med to problemer. Der er ingen kemi i den nuværende trup, og på mange pladser i klubbens organisation mangler man den nødvendige ekspertise. Brøndby er en rigtig syg patient, hvor en hasteoperation er det eneste middel, hvis man vil blive rask igen."

En syg patient

Udviklingen har givet hollænderen ret. Brøndby er en syg patient. Sidste weekends nederlag til FC Midtjylland på 0-5 var et symptom på, hvor slemt det står til.

De ledende stillinger i klubben er besat af folk, der ikke besidder de nødvendige kvalifikationer. Og i truppen er middelmådige indkøb iblandet talenter af egen avl men med begrænset kvalitet.

Per Nielsen, der burde løfte holdet i krisestunder, har tydeligvis tabt autoritet blandt sine holdkammerater, ligesom heller ikke modstanderne længere frygter den rutinerede men aldrende midterforsvarer med det fejlbehæftede spil.

Og på direktionsgangen kan hans navnebror, Per Bjerregaard, reflektere over en serie forkerte beslutninger og fejludnævnelser, der har ført til, at moderniserende kræfter er blevet udskiftet med traditionalister og klubfolk.

Klubånden lever på Vestegnen. Men klubben lider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu