Læsetid: 3 min.

Universiteterne: Svært at ændre daglejervilkår

Universiteterne erkender, at forholdene for deltidsansatte universitetslærere ikke er helt fine i kanten. Men hvis der skal gøres noget ved problemet, vil det enten kræve flere penge fra Videnskabsministeriet eller betyde masseafskedigelser
24. august 2007

Fra universiteterne er meldingen klar. Det er ikke okay at lade tusindvis af deltidsansatte universitetslærere arbejde under daglejervilkår, der blandt andet betyder, at de ikke har ret til løn under ferier, barsel og sygdom og ikke mindst mangler retten til pension.

"Som det er på humaniora, hvor det er en livstidsbeskæftigelse at være undervisningsassistent med usikre ansættelsesvilkår, er det bestemt ikke tilfredsstillende. Det må ikke blive en udbredt praksis," siger Jens Oddershede, der er formand for rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet.

Men hvis alle deltidsansatte skal slippe for den usikkerhed, som arbejdsvilkårene giver, kræver det flere penge fra ministeriet.

"Vi har en kæmpe undervisningsopgave, der skal løses, og vi har generelt ikke penge til at fastansætte lærere til alle undervisningsopgaver. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre rent økonomisk," siger Jens Oddershede.

Dekan for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Kirsten Refsing, der selv har mange deltidsansatte universitetslærere ansat, mener også, at økonomien mangler, hvis man skal sikre de deltidsansatte nogle bedre vilkår.

"Det ville kræve virkelig mange penge, hvis forholdene skulle gøres ordentlige. Jeg tror faktisk ikke, at det kan lade sig gøre," siger Kirsten Refsing.Det har ikke været muligt at stille spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V), men i en mail skriver han, at ministeriet henholder sig til dommen fra den faglige voldgift, der for nylig kom frem til, at der ikke foregår nogen diskrimination af de deltidsansatte universitetslærere.

"Det er netop for få dage siden ved en faglig voldgift blevet fastslået, at undervisningsassistenter og eksterne lektorer ikke diskrimineres i forhold til de fuldtidsansatte universitetsundervisere.

Voldgiften behandlede blandt andet spørgsmålene om pension og løn under sygdom og barsel," skriver ministeren.

Mudret ansvar

Igennem mange år har de deltidsansattes fagforening og forhandlingsorganisation, henholdsvis Dansk Magisterforening og Akademikernes Centralorganisation, ikke evnet at sørge for gængse rettigheder til de deltidsansatte undervisere. Ifølge dem har arbejdsgiverne på den anden side af forhandlingsbordet ikke været til at hugge eller stikke i.

Jens Oddershede mener dog ikke, at universiteterne og Videnskabsministeriet sidder med hele ansvaret.

"Det er ikke en særlig rar form for ansættelse, men ingen er jo tvunget til at tage sådan et job. Hvis man kunne finde noget andet, som man synes, var bedre, så er det jo ikke sådan, at vi forhindrer dem i det," siger Jens Oddershede.

På Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet mener Dekan Kirsten Refsing, at ansvaret ligger hos flere parter.

"Ansvaret skal deles ud med en stor spreder. Man kan sige, at universiteterne ikke har haft penge nok til at klare den opgave. Så i det lys må det jo være skiftende regeringer siden 60'erne, der må sidde med aben," siger Kirsten Refsing.

Universiteterne kan i princippet godt fastansætte flere i faste undervisningsstillinger, der ikke kræver nogen forskning. Men hvis man ikke får tilført flere midler fra Videnskabsministeriet, vil det ifølge Kirsten Refsing koste to deltidsansatte undervisere deres job for hver gang universitetet fastsætter en.

"Det er jo ikke nødvendigvis en brugbar løsning set fra deltidslærernes side, de studerendes side eller universiteternes side," siger hun.

Kontant løsning

Ikke desto mindre er det en løsning, som Aalborg Universitet er gået målrettet efter.

"Dem, der levede af at være undervisningsassistenter og eksterne lektorer, er blevet fastansat i almindelige undervisningsstillinger med pension og det hele," siger rektor Finn Kjærsdam, der samtidig har været nødt til at afskedige en del i processen.

Helt at afskaffe stillingerne er ifølge Finn Kjærsdam ikke muligt: "Vi har en målsætning om, at 90 procent af vores ansatte skal være i faste stillinger. For de sidste 10 procents vedkommende er det ikke meningen, at de skal stykke et helt arbejdsliv sammen med deltidsstillinger. De skal have stillingen som et bijob."

På Syddansk Universitet overvejer de også at tilbyde flere af de universitetslærere, der har haft jobbet i en årrække, en fuldtidsstilling.

"På Syddansk Universitet er vi i gang med at grave lidt i denne her sag og se på de deltidsansatte universitetslærere, som man har haft ansat gennem mange år. I universitetsledelsen mener vi, at vi skal prøve at få dem over i nogle faste stillinger," siger rektor Jens Oddershede.

Dekan Kirsten Refsing mener, at problemet med deltidsansatte universitetslærere på daglejervilkår formentligt kommer til at løse sig selv.

"Når jobmulighederne for humanister bliver bedre, betyder det jo, at universiteterne må gøre mere for at gøre jobbene på universitetet attraktive. Så det kan være, at vi ender med, at et par generationer har haft nogle dårlige vilkår, men at det bliver bedre i fremtiden," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu