Læsetid: 5 min.

Universitetslærere arbejder på daglejervilkår

Staten bruger flere tusinde deltidsansatte universitetslærere for at få så meget undervisning som muligt for færrest mulige penge, mens fagforeningerne kæmper en svær kamp
Staten bruger flere tusinde deltidsansatte universitetslærere for at få så meget undervisning som muligt for færrest mulige penge, mens fagforeningerne kæmper en svær kamp
22. august 2007

Staten og universiteterne bruger tusindvis af deltidsansatte universitetslærere til at udfylde de huller i undervisningsbehovet, som de store studenterårgange har skabt. Men selv om mange undervisningsassistenter og eksterne lektorer har været ansat i en lang årrække, må de acceptere arbejdsvilkår, der mest af alt minder om daglejere. Ved at ansætte deltidsansatte universitetslærere slipper universiteterne for at betale løn under barsel, ferie og sygdom og ikke mindst pension.

"I dag bliver både de eksterne lektorer og undervisningsassistenterne brugt til at dække en meget stor del af undervisningen på mange institutter. Staten og universiteterne har voldredet systemet, fordi det er en billig måde at få dækket undervisningsbehovet på. De lukrerer groft på vores kærlighed til vores fag og på vores loyalitet over for vores studerende," siger Morten Hjelt, der er næstformand for de deltidsansattes klub på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, der tæller mellem 150 og 200 medlemmer.

Igennem 15 år har han selv fungeret som undervisningsassistent på det Musikvidenskabelige Institut på Københavns Universitet.

Stillingen som undervisningsassistent lavede man i sin tid for, at man kunne gå som assistent for en professor i en periode for at blive prøvet af som universitetslærer. Mens stillingen som ekstern lektor er beregnet til, at folk udefra kan komme og tage nogle enkelte lektioner, hvor han eller hun underviser i sit faglige speciale på universitetet. Men sådan ser virkeligheden slet ikke ud ifølge Morten Hjelt.

I stedet bliver stillingerne udfyldt af deltidsansatte universitetslærere, som universiteterne bruger som en buffer, når der ikke er nok fastansatte til at undervise.

Kæmpe problem

Agnethe Christiansen, der er formand for klubben for deltidsansatte på det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet, har levet som deltidsansat underviser i 13 år. Først som undervisningsassistent fra 1994 og siden 2001 som ekstern lektor på Aalborg Universitet. Alle år uden at få de samme goder som hendes fastansatte kolleger.

"Det giver en kæmpe utryghed, som giver sig til udtryk i, at man ikke kan planlægge noget som helst privat. Man ved jo ikke, hvordan ens økonomi ser ud om et halvt år. På det lange sigt betyder det, at jeg ikke har nogen pension, når jeg engang stopper. På alle mulige måder er vi daglejere. Vi skulle være fastansat for lang tid siden," siger Agnethe Christiansen, der efterlyser mere synlighed på problemet.

"Det er et kæmpe problem, som ikke er synliggjort på nogen som helst måde. Vi får hele tiden at vide, at vi er en lille gruppe, men det er vi ikke. Der er uhyggeligt mange løst ansatte, der render rundt på universiteterne på daglejervilkår," siger hun.

At dømme på antallet af undervisningsassistenter og eksterne lektorer på landets universiteter er der noget om snakken. 3.662 eksterne lektorer og 14.831 timelønnede undervisere havde i 2006 deres gang på universiteterne og andre mellemlange og videregående uddannelser.

Utilfredsheden lurer

Mens tusindvis af eksterne lektorer og undervisningsassistenter gør sig klar til semesterstart - mange uden at vide hvor mange timer, de skal underviser i pr. 1. september - efterlyser såvel Morten Hjelt som Agnethe Christiansen en stærkere fagforening. De har begge svært ved at forstå, hvordan det kan være at daglejervilkårene for lov til at bestå, selv om både Akademikernes Centralorganisation (AC) og Dansk Magisterforening (DM) har kendt til problemerne i mange år.

"Man render rundt med en konstant følelse af frustration og i virkeligheden også en følelse af ydmygelse over, at man synes, at man leverer undervisning på højeste niveau og så ikke engang er beskyttet på samme måde, som hvis man var daglejer i 3F. En almindelig fagforening ville jo ikke finde sig i, at deres medlemmer blev behandlet på den måde, som vi bliver behandlet på. Det ville de simpelthen ikke," siger Morten Hjelt, der fortæller, at bestyrelsen i klubben for deltidsansatte på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet i øjeblikket leger med en tanke om at søge optagelse i 3F som specialarbejdere.

Formand for DM, Ingrid Stage, afviser, at der ikke bliver kæmpet nok for de deltidsansatte, men erkender, at det har været svært at stille så meget op, så længe der ikke har været mangel på arbejdskraft.

"Vi har ikke været stærke nok til at modsætte os Finansministeriets helt bastante afvisning, fordi vi har stået i en situation, hvor det har været meget svært at få et job på universitetet," siger Ingrid Stage, der mener, at der kan være bedre vilkår på vej.

Dyster udsigt

- De deltidsansatte har haft dårlige vilkår i mange år. Hvorfor skal de tro på, at der kommer til at ske noget på området nu?

"For det første tror jeg, at universiteterne kommer til at mangle arbejdskraft. For det andet siger videnskabsminister igen og igen, at han vil have universiteter i verdensklasse, og det får han altså ikke ved at tilbyde så dårlige vilkår for en så stor gruppe af ansatte. Han er nødt til at skabe flere ordinære stillinger," siger Ingrid Stage.

Hos AC, der blandt andet har forhandlet stillingsstrukturen på plads, forstår formand Sine Sunesen godt den frustration, som de deltidsansatte står med. Men i modsætning til Ingrid Stage ser hun ikke en løsning vente lige om hjørnet. Hverken Personalestyrelsen, Finansministeriet, Videnskabsministeriet eller de enkelte universiteter er villige til at give køb på den fleksible og billige arbejdskraft.

"Det er desværre ikke så ligetil at ændre på en arbejdskategori, som arbejdsgiverne frygteligt gerne vil have. Vi gør, hvad vi kan for at inddæmme problemerne, hver eneste gang vi sætter os til forhandlingsbordet. Men det har ikke været muligt hidtil, fordi dem, der sidder på den anden side af bordet, ønsker denne her meget fleksible form for ansættelse," siger Sine Sunesen, der anbefaler, at de deltidsansatte kigger sig om efter et andet arbejde.

"Vi vil frygteligt gerne have elimineret denne her ansættelsesform, men jeg tror, at det har lange udsigter. Og derfor må anbefalingen jo være: Prøv at finde en anden form for arbejde. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, men i disse tider, hvor det rent faktisk går rigtig godt med akademikere og beskæftigelse, så er det nu, man burde slå til," siger Sine Sunesen.

Men på trods af de dårlige betingelser står tusindvis af undervisningsassistenter og eksterne lektorer parat til at undervise, når semesteret starter op.

"Det mest utrolige er måske nok, at vi bliver hængende, men på en eller anden måde er det jo ens faglighed og glæden ved at undervise, der holder en fast på trods af de her på mange måder ydmygende forhold," siger Morten Hjelt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu