Analyse
Læsetid: 4 min.

Valgtemaerne afgør kampen

Skat som valgtema er harakiri for Fogh, men hvis VKO-blokken igen kan gøre retspolitik og værdikamp til omdrejningspunktet, står den stærkt
Indland
25. august 2007

Meningsmålingerne viser klart, at det vil være selvmorderisk af statsministeren at udskrive et lynhurtigt skattevalg. Men det er til gengæld sandsynligt, at Anders Fogh Rasmussen trykker på valgknappen inden for det næste halve år, og inden da vil vælgernes egen dagsorden være studeret til mindste detalje.

Det stærke fokus på vælgernes prioritering slog for alvor igennem ved valget i 2001, hvor den siddende SR-regering gik fuldstændig gal af dagsordenen. Ingen af socialdemokraternes valgtemaer slog igennem, derimod bragede Venstre og Dansk Folkeparti igennem med opstramning af udlændingepolitikken, strengere straffe og skattestop.

Matchet mellem Venstres temaer og vælgernes interesser var ingen tilfældighed. For Venstre havde i årene op til valget flittigt studeret meningsmålinger, der viste, at netop disse emner ville slå an i brede vælgergrupper.

Partiet havde også benyttet de såkaldte fokusgrupper, mindre grupper af repræsentativt udvalgte vælgere, som partierne kan afprøve deres politik over for.

I dag bruges fokusgrupper af de fleste partier på Christiansborg. Senest er instrumentet taget i brug af SF, som under den tidligere leder Holger K. Nielsen var meget afvisende over for at lade vælgerne bestemme partiets dagsorden.

Utaknemmelige bæster
Selvom Fogh i næste valgkamp kan bryste sig af en stærk økonomi, skal han ikke regne med vælgernes tak af den grund.

For vælgere er ikke taknemmelige, som socialdemokraterne bittert måtte erkende, efter Nyrup og Lykketoft i 90’erne succesfuldt havde nedbragt arbejdsløsheden. Professor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet har sammen med en række kollegaer nærstuderet de seneste danske valg. Han udtrykker det således:

»Vælgerne har en praktisk tilgang til sagen. Når et problem er løst, ser de på, hvem der er bedst til at løse de tilbageværende problemer. Til gengæld skal der ret meget til, før en siddende regering bliver væltet.«

En regering kan med andre ord koncentrere sig om at eliminere sine egne svagheder, inden valgkampen går i gang. Det er i det lys, man skal se den store indsprøjtning til sundhedsvæsnet, som i mange år har været i top på vælgernes dagsorden.

Noget lignende gør sig gældende for den stort anlagte kvalitetsreform af den offentlige sektor. Med de planlagte løft til skoler, daginstitutioner, plejehjem og sygehuse, kan regeringen skabe en effektiv modvægt til Socialdemokraternes effektive, men ensidige satsning på velfærd. Fogh kan ikke slå Thorning på velfærd, men han kan håbe at neutralisere hendes våben.

Omskrev drejebogen
Derimod er skattelettelser det værst tænkelige valggrundlag, og her har Fogh drastisk fraveget drejebogen. For lavere skatter er langt fra et folkekrav: Sættes skat over for mere velfærd, foretrækker et kæmpe flertal af vælgerne mere velfærd. Og selv hvis man måler på skattelettelser isoleret, vender flertallet sig imod den.

I lang tid afviste Fogh da også at give efter for de konservatives krav om skattelettelser, der af Venstres inderkreds blev set som »panik og klynk«.

Først da den pressede konservative leder Bendt Bendtsen gjorde det klart, at han simpelthen ikke kunne leve med, at der ikke kom en lempelse af topskatten, gav en modstræbende Fogh efter. Dermed fik de konservative deres mærkesag igennem, men det kan meget vel være en Pyrrhus-sejr. For et skattevalg inden for de næste uger er formodentlig det eneste, der kan koste VK-regeringen en periode mere.

»Mens regeringer i andre lande kan gå til valg på skattelettelser, skal man i Danmark nærmest snige dem igennem om natten. Det kan blive et stort tema, hvis valget kommer snart, men hvis der går længere tid, vil det ikke fylde meget. For der plejer ikke at være nogen, der kræver skattelettelser trukket tilbage, hvis de først er gennemført,« siger professor Jørgen Goul Andersen.

Kriminalitet bekymrer
Mens udlændingepolitikken var helt dominerende ved valget i 2001, viste en Gallup-undersøgelse i Berlingske fra weekenden, at emnet nu er længere nede af vælgernes dagsorden.

Det kan ses som et resultat af stramningerne i 2002, der overbeviste mange vælgere om, at der nu er mere styring af indvandringen.

Der er derimod stadig sprængstof i den beslægtede værdikamp – om demokratiske værdier kontra islamistiske værdier. Her kan nye terrortrusler mod Danmark - eller ny fokus på Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid - igen sætte værdikampen øverst på dagsordenen.
Hvis Dansk Folkeparti ellers kan få kontrol over Søren Krarup og Mogens Camre i valgkampen, kan værdidebatten blive et stærkt kort for VKO-siden.

Gallup-undersøgelsen viser samtidig, at »lov og orden« ligger meget højt på vælgernes dagsorden. Kun overgået af sundhed. Det er stof til eftertanke for justitsminister Lene Espersen og hendes folk.

For Espersen har de seneste år blot forsøgt at opretholde status quo, efter hun for fem år siden fik skærpet straffene for personfarlige forbrydelser. Den attitude undrer Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der er formand for Folketingets Retsudvalg:

»Jeg synes ikke regeringen er offensiv nok på området. Men så må vi jo hjælpe til. Vi er i gang med en voldspakke nummer to, og det bliver et entralt emne for os både før og under en valgkamp,« siger Skaarup.

Irak glemt
Blandt oppositionens mærkesager er den mislykkede Irak-krig, som især politikere som Mogens Lykketoft (S) og Villy Søvndal (SF) vil bore i. Men Goul Andersen tvivler på, at Irak vil optage vælgerne særlig meget efter den danske tilbagetrækning:

»Jeg tror, de fleste vil se det som et overstået kapitel. Danskerne har aldrig været særlig gode til at løse fortidens problemer.«

Derimod kan miljøpolitikken få et gedigent comeback, efter emnet i en årrække har været længere nede af listen. Det internationale spotlight på klimaproblemer har atter gjort miljø til noget, de fleste partier prioriterer højt. Men regeringen har et stort image-arbejde at foretage efter den noget stedmoderlige behandling af miljøet i VK-regeringens første år.

Miljøpolitikken er et af de få områder, hvor Fogh fra starten kom helt ud af trit med vælgerne. Det er siden Connie Hedegaards(K) indtræden som miljøminister langsomt ved at blive korrigeret.

I betragtning af at Fogh var en af klima-skeptikeren Bjørn Lomborgs varmeste støtter, må det siges at være et herresving af de store, når regeringen ligefrem pynter sit skatteudspil med klimahensyn.

indland@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her