Den nedadgående kurve har været uhyggelig stabil. Det er 20 år siden, SF sidst fik mandatgevinst ved et folketingsvalg - og ved fem ud af seks valg er det blevet til direkte tab. Men med Villy Søvndal som formand ligger SF nu så godt, at det kun synes et spørgsmål om sejrens størrelse.
De sidste to års fremgang for SF har været på alle fronter. Partiets medlemstal har slået nye rekorder med 10.500 medlemmer, og SFU har overhalet VU og DSU som den største ungdomspolitiske organisation. For slet ikke at tale om meningsmålinger, der nærmest er surrealistisk gode for SF. Efter det usle valgresultat på seks procent i 2005, ligger SF nu typisk på ti procent af stemmerne, og en Megafon-måling fra sidste uge gav partiet hele 11,4 procent.
SF er begunstiget af, at flere af de aktuelle dagsordener passer partiet perfekt. Det gælder ikke mindst debatten om velfærd og ulighed, hvor Søvndal boltrer sig som en fisk i vandet.
SF har defineret tre hovedpunkter i næste valgkamp: Miljø, ældrepolitik og folkeskole - områder, der lige nu er politisk hotte. Faren er, at vælgernes fokus skifter, så f.eks. terrortrusler og værdikamp igen kommer højt på dagsordenen.
3.000 flygtninge om året
Men SF har denne gang forberedt sig på de mere ubekvemme diskussioner. Partiet er som udgangspunkt stadig imod 24-års reglen, men SF's hovedbestyrelse støtter en undersøgelse af, om reglen forebygger tvangsægteskaber. På asylområdet ønsker SF, at Danmark modtager flere flygtninge end de nuværende cirka 1.000 pr. år, men partiet går nu ind for et loft på 3.000 om året:
"Det giver også mulighed for, at vi kan give ophold til de strandede irakiske asylansøgere, uden nogen kan frygte, tilstrømningen kommer ud af kontrol," siger SF's integrationsordfører, Steen Gade.
I værdikampen varslede Villy Søvndal en skærpet kurs, da han i foråret tog afstand fra Enhedslistens strengt ortodokse muslimske medlem, Asmaa Abdol-Hamid. Det førte til udmeldelse af et par menige SF'ere, men nettoresultatet er klart: Siden opstillingen af Asmaa har Enhedslisten faretruende nærmet sig spærregrænsen, og SF har øget sin fremgang.
I det hele taget har SF profiteret af, at de andre partier i oppositionen har været svagt kørende. Ud over Enhedslisten har de radikale haft store problemer, og Socialdemokraterne har fulgt en defensiv linje, der giver masser af plads til SF. Søvndal kunne tilmed sole sig som den, der forsøgte at samle oppositionen, da radikale og socialdemokrater var i hidsig infight:
"Spørgsmålet er bare, hvad der sker, den dag Socialdemokraterne igen kommer i omdrejninger, og S og R for alvor begynder at tale sammen - uden om SF," som en SF-politiker bemærker.
En rigtig ræv
Med sin energiske stil har Villy Søvndal i sig selv været en drivkraft for SF's fremgang. Hans evner som frontfigur kom bag på mange politiske kommentatorer, men overraskede næppe på hjemmebanen i Kolding, hvor Søvndal allerede som lokalpolitiker fik skaffet SF rekordagtige seks mandater - og næsten 25 procent af stemmerne - i byrådet.
Kommunikationseksperten Henrik Byager bedømmer Søvndal således:
"Han er utrolig flittig og forsømmer aldrig en chance for at komme på banen - uanset om det er små medier eller tidligt om morgenen. Og så er han god til at bruge humor og sjove sproglige billeder, så han ikke fremstår som en eddikesur SF'er, der bare brokker sig," siger Byager og tilføjer:
"Men man skal ikke tage fejl af ham. Søvndal er ikke det mindste uskyldig eller naiv. Han er en rigtig ræv, der nøje ved, hvordan han får den optimale opmærksomhed."
Oprustning før valgkamp
Såvel Søvndal som SF's gruppeformand Ole Sohn har anlagt en stil, der er alt andet end akademisk. Det ligger der også et politisk signal i: SF vil væk fra sit image som et parti af akademikere og folkeskolelærere. Nu skal der også appelleres til de LO-arbejdere, der ved de seneste valg fælt har svigtet venstrefløjen.
SF har tidligere fået elendige valgresultater, selvom målingerne mellem valgene har været fine. Som konsekvens heraf har SF-ledelsen nu sørget for en mere professionel valgkampsmaskine. Partiet har kraftigt udvidet kommunikationsafdelingen, skiftet PR-bureau og benyttet de såkaldte fokusgrupper, der afdækker, hvordan partiets budskaber modtages af vælgerne. Dertil kommer, at Villy Søvndal i modsætning til forgængeren Holger K. Nielsen elsker selve showet i en valgkamp.
SF var i mange år præget af barske fløjkampe, hvor heller ikke Søvndal var helt uskyldsren. Siden Søvndals valg til formand er de interne stridigheder stort set forsvundet, og det er endnu en afgørende faktor i SF's succes. Men hvis det lykkes at få vekslet de flotte meningsmålinger til mandater, står Søvndal over for en ny udfordring.
Fred i vor tid
Alt tyder nemlig på, at yderfløjene vil stå stærkere i SF's folketingsgruppe efter valget. En opgørelse fra netavisen Altinget viser, at den nye gruppe både vil tælle Søvndals modkandidat ved formandsvalget, Pia Olsen, og hans mangeårige - nu tidligere - kæreste, Pernille Frahm. Ikke alene skal SF-formanden her mestre en delikat balance på det personlige plan, Frahm og Olsen står også meget langt fra hinanden i EU-politikken.
Søvndal satser hårdt på foryngelse af partiets folketingsgruppe, og de tidligere SFU-formænd Astrid Krag og Jesper Petersen spås gode chancer for at komme ind ved næste valg. Begge har været en drivkraft i korrektionen af SF's værdipolitik og i bevægelsen væk fra det akademiske image. Men også Auken-klanens yngste medlem, Ida Auken, kan blive indvalgt. Hun udgør i SF-sammenhæng en direkte modpol til Astrid Krag og Jesper Petersen.
Villy Søvndal ser dog ikke de politiske forskelle som et problem:
"Vi har håndteret forskellighederne fint de sidste to-tre år, og det vil vi også sagtens kunne fremover. Men det er helt afgørende, at politiske uenigheder ikke igen udarter til personlige modsætninger," siger SF-formanden.
Andre er mere skeptiske, men indtil valget kan Søvndal i hvert fald regne med ro. Ingen ønsker at få skylden for et skuffende resultat ved at starte et nyt internt rivegilde.
Erik Holstein er tilknyttet Dagbladenes Bureau
