Læsetid: 4 min.

3F-formand: Kriminalisér sexkunderne!

Op til Socialdemokraternes kongres i weekenden appellerer formanden for 3F nu til partifællerne om at følge det norske og svenske eksempel og gøre sexkøb ulovligt
Forud for det svenske forbud mod sexkøb i 1999 gik to af den svenske fagbevægelses mandlige sværvægtere offentligt i brechen for forslaget, så det ikke længere kunne afvises som udelukkende et kvindepolitisk spørgsmål. 3F vil nu gøre det samme her i Danmark

Forud for det svenske forbud mod sexkøb i 1999 gik to af den svenske fagbevægelses mandlige sværvægtere offentligt i brechen for forslaget, så det ikke længere kunne afvises som udelukkende et kvindepolitisk spørgsmål. 3F vil nu gøre det samme her i Danmark

5. september 2007

"Det er ærgerligt, at Socialdemokraterne som et progressivt parti ikke har taget initiativ til at få kriminaliseret købesexkunderne."

Det siger Poul Erik Skov Christensen, formand for landets næststørste fagforbund, 3F.

"Vi har for nylig indsamlet over 100.000 underskrifter på kravet 'stop kvindehandel nu', og det er folk fra alle lag i samfundet, der støtter det krav. Hvis en kriminalisering af sexkøb er dét, der skal til, så vil jeg ikke have noget imod det."

3F-formanden henviser til, at forud for det svenske forbud mod sexkøb i 1999, gik to af den svenske fagbevægelses mandlige sværvægtere offentligt i brechen for forslaget, så det ikke længere kunne afvises som udelukkende et kvindepolitisk spørgsmål.

Han er enig i grundtanken bag det svenske forbud, nemlig at det er vold mod en kvinde, hvis hendes krop skal sælges på linje med andre varer. Poul Erik Skov Christensen håber derfor, at hans appel nu vil igangsætte en tilsvarende proces i Danmark - og at det passende starter på socialdemokraternes kongres i Aalborg lørdag-søndag:

"Socialdemokraterne burde stille lovforslag om det i Folketinget. Jeg er sikker på, at partiet i den her sag godt kunne løfte fanen noget højere."

- Hvorfor har Helle Thorning-Schmidt ikke for længst grebet den bold?

"Jeg ved det ikke. For jeg fatter ikke, hvorfor det skal være lovligt at betale sig fra at misbruge en kvinde seksuelt. Og det er jo det, der sker."

3F'ere som kunder?

"Ingen medlemmer af Folketinget kan være uvidende om, hvad der foregår, for det finder sted hver eneste dag ganske få hundrede meter fra Christiansborg. Så politikerne sætter kikkerten for det blinde øje, så længe de ikke effektivt får stoppet den trafik."

- Mon ikke nogle af dine egne medlemmer er blandt kunderne?

"Det kan da godt være. Kunderne kommer sikkert fra alle samfundslag, men det spiller ingen rolle for mit synspunkt. Jeg kan ikke se, at nogen har ret til at misbruge andre. Og al den snak om mandens ret... Ingen mand er født med retten til at tage, hvad man vil, uanset de skader det forvolder på andre. Vi lever jo ikke i stenalderen."

"Jeg ved ikke, om mit synspunkt bakkes op af andre faglige ledere, men jeg vil da bestemt tro det. For jeg kan dårligt forestille mig, at en forbundsformand med streg under mand kan mene noget andet. Det er jo forfærdeligt at høre og læse om de forhold, som ikke mindst afrikanske kvinder lider under, når de tvinges til at sælge deres krop. Alle de drømme og forhåbninger, de har til livet, de bliver godt og grundigt mast på lagnerne rundt om på danske bordeller."

Ifølge Poul Erik Skov Christensen skal et samfund bedømmes på sin moral:

"Og det er efter min mening dobbeltmoralsk, at vi godt kan have en lov, der forbyder at slå børn, men en lov, der kan forbyde vold mod og misbrug af dybt ulykkelige kvinder, den vil man ikke røre ved. Og selv om man måske vurderer, at et forbud mod sexkøb ikke er en umiddelbar vindersag blandt mange vælgere, så må man tage diskussionen. Vores erfaringer fra underskriftsindsamlingen er, at kravet har støtte i alle lag af befolkningen."

Gå den nordiske vej

"Når 3F har brugt mange kræfter mod kvindehandel, er det ud fra et perspektiv om ligestilling. Da Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) blev slået sammen, var kampen mod ulighed både i samfundet og mellem kønnene en mærkesag. Og til dem, der mener, at det må være en menneskeret at købe en kvinde og have sex med, til dem vil jeg sige, at det er efter min vurdering et udtryk for afstumpethed."

Poul Erik Skov Christensen forestiller sig, at et forbud skal følges op af massiv støtte til de handlede kvinder. Ikke mindst dem, der bryder med bagmænd og rufferkarle:

"Det er forfærdeligt at skulle se, at selv de kvinder, der kæmper sig fri af alfonser og bagmænd og endda hjælper politiet med deres farlige insideviden, at de ikke kan være sikre på at kunne blive i Danmark."

"I stedet bliver disse kvinder typisk sendt hjem, tilbage til den egn i Afrika, hvor de kommer fra. Men når de har hjulpet dansk politi med at udpege bagmænd, så kan det for nogle være direkte livsfarligt. Det kan vi simpelthen ikke vær bekendt, og her ligger en meget stor opgave for Socialdemokraterne. Ikke mindst for partiets kvindelige formand. Så min opfordring til hende og de øvrige kongresdeltagere skal være: Gør som socialdemokraterne for længst har gjort i de andre nordiske lande. Følg deres spor, og få forbudt sexkøb, så vi effektivt kan komme kvindehandlen til livs, " siger Poul Erik Skov Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja religiøs fundamentalisme med dens nypuritanisme og helliggørelse af sexualiteten er tydeligvis på fremmarch til skade for de virkeligt dårligt stillede.

Jeg er helt enig med Mads Toft

Nu viser alle erfaringer fra Sverige, at et forbud mod køb af sex intet hjælper. Alt som kritikerne sagde dengang sidst i 1990erne er (næsten) sket.
Det er blevet sværere at få adgang til bagmændene, prostitutionen sker nu skjult, og evt. overgreb på de prostituerede meldes ganske enkelt ikke til politiet. Og de prostituerede siger selv, at der er blevet længere imellem de 'snälla' kunder, men til gengæld står de perverse kunder i kø...

Men stræderne og gaderne ser pænere ud - forstået på den måde, at der ikke længere er så mange narkoludere mv. på dem. De er nemlig gået under jorden. Og det er jo det som det her handler om? At forbyde alt det som vi ikke kan lide, alt det grimme og det ulækre, som slet ikke vil se, herunder bl.a. narkoludere, narkomaner og alkoholikere. Det er, Poul Erik Skov, pænhedens trumf, også kaldet 'småborgerlighedens' trumf: at få folk indse, at de laver er moralsk forkert. Og hvis de ikke vil det, ja så afskaffer vi da bare narkomanerne, alkoholikerne mv. --- eller vi flytter dem - så vi, de pæne borgere, i hvert fald ikke skal se på dem - her i vort kvarter.

Og kære Poul Erik Skov - at forbyde købesex vil slet slet ikke føre til nedsat kvindehandel. Tværtimod vil kvindehandlen blot gå under jorden. Her mener jeg helt bestemt, at man skal skelne mellem egentlig prostitution og så egentlig kvindehandel.

Og kvindehandel (trafficking) skal selvfølgelig bekæmpes, men det gøres ikke ved forbud. Det gøres ved øget samarbejde mellem internationalt politi, og landenes politii, og evt. gennem oprettelsen af et europæisk FBI, der ligesom i USA, kan efterforske de her sager. OG så gøres det ved, at man sørger at de prostituerede fra eks. Afrika, som vidner mod bagmændene rent faktisk får asyl (opholdstilladelse) i Danmark i lang tid.

Nu er det så spørgsmålet om det 'er vold mod en kvinde, hvis hendes krop skal sælges på lige fod med andre varer. Og hvis det er, hvorfor forbyder man så ikke bare pornografi (igen) - med henvisning til det samme, 'vold mod kvinder'. Her får kvinder (og mænd) jo også penge for at kneppe - for nu at udtrykke det på den måde...

Og mht. 'retten til at købe en kvinde' skal jeg gøre Poul Erik Skov opmærksom på, at der skam også findes kvinder, der køber mænd - udelukkende for at have sex med dem. Og at disse kvinder bliver flere og flere...

Kære Karsten Aaen

Jeg synes at nogle af dine argumenter er ulogiske.

Mener du.præsist ligesom de kristne, at kvinder der sælger sexuelle ydelser sælger sig selv?

Hvis du mener det så er der jo tale om slaveri eller noget der kommer tæt på?

Jeg vil godt understrege at jeg mener at man måske kan tale om at en ung kvinde der gifter sig med en 30 år ældre velhavende mand, at man i sådan en situation kan tale om at en kvinde i en eller anden forstand har solgt sig selv.

Men at gøre som du gør her, at overtage argumenter fra dem henne i reden, har jeg svært ved at se at du gavner sagen med.

Kvinder der sælger sexuelle yderlser - sælger ikke sig selv som vare - de sælger en sexuel ydelse.

Hvis du virkelig mener at de sælger sig selv så burde du overveje din stilling som debattør for sexualpolitisk forum, for du gavner så sandeligt ikke debatten med den uklarhed.

jeg er ellers enig lang hen ad vejen, men jeg mener at du skyder dig selv i foden nør du acceptere påstanden om at kvinder der sælger sex - sælger sig selv - er deres sexualitet virkelig hele dem?

æh, det gik lidt hurtigt så det var faktisk Poul Erik Skov's citat jeg henviste til: Her er det igen:"nemlig at det er vold mod en kvinde, hvis hendes krop skal sælges på linje med andre varer." Og nej, jeg er bestemt ikke enig med hverken de kristne eller Poul Erik Skov, selvom jeg godt kan se, at det kommer til at se sådan ud.

Det var sådan set det, det lidt polemiske udfald mod pornografi skulle vise ;) Men det gik vist ikke helt godt :)

At man 'sælger sig selv' eller 'prostituerer sig' - mere end end enhver anden lønarbejder gør, når man sælger sexuelle yderlser er en central og forløjet påstand, som man alt for længe har fået lov at stå uimodsagt.

Det er dem fuldkommen at adskillige modige kvinder i denne branche har stået frem og grundigt forklaret at dette for dem netop intet har at gøre med at sælge sig selv – men derimod har at gøre med at sælge – en ydelse!

Ja, at deres eneste problem er at skal finde sig i at leve et skjult liv med risiko for overfald fra grupper af fundamentalistiske puritanske kristne og deres venner på den beklageligt reaktionæt forførte del af 'venstrefløen' samt skattevæsnet (som har problemer med indtægtsniveauet) og enkelte voldsmænd. De sidste er i reglen folk der lider under forestillinger som på besynderlig vis ligger tættere på ’venstre’-nypuritanernes, fanatiske muslimer og de kristnes opfattelse af sex - end godt er.

Ja det er ofte som om at selve ideen om sex – er kvindeundertrykkende i de kredse. Givet er det, at der ligesom er noget lusket ved det forhold at det ofte er mænd der ligger øverst (hvorfor vi andre ikke bør se på – det ku jo blive en vane – jeg mener ’er det lige-stilling’) og at det ofte er mænd der tager initiativ (når det kommer på tale synes det ofte som om at der ligger og lurer en slags voldtægt her).

Når enkelte modige kvinder (for mænd i samme kategori vælger i reglen at holde kæft), så af og til går offentligt frem og fortæller at de i flere år har solgt sexuelle ydelser til andre mennesker, At de er glade for deres arbejde, og kun er kede af at de ikke i lighed med andre erhvervsdrivende kan få anerkendelse og lov til at betale deres skat og svare sit.

Ja så bliver disse øjeblikkeligt overfaldet af denne uskønne blanding af puritanske kristne fanatikere og hvad der i virkeligheden er småsnærpede reaktionære på venstrefløjen og svinet til på det groveste.

Visse kvinder og mænd som påstår at de er 'venstreorienterede' – kan uden videre finde afløb for de mest svinagtige sider af deres personlighed her.

Ja der synes slet ikke at være nogen grænser for de grovheder og den chauvinisme som er tilladt når man debatterer med åbenhjertige kvinder der sælger sexuelle ydelser.

Påstanden er er enhver der har det fint med at sælge sexuelle ydelser er falden, en syg person der i bedste fald er hengiven til en form for perverteret masochisme, og som derved medvirker til at trække sit køn ned i rendestenen og lignende.

Det ligger i luften at der er tale om personer der, lige som dissidenter i det hedengangne Sovjet eller dagens Kina, bør tvangsindlægges til behandling på institutioner for mentalt syge eller sendes på genopdragelse og lignende. Der er i alle tilfælde tale om mennesker man ikke må lytte til og mennesker som man har lov til at svine til ubegrænset med alle de værste gloser og med de mest ubehagelige antydnimger af overbærenhed over for sindsyge individer.

Men virkeligheden er at det kun er et lille mindretal som har problemer og brug for hjælp, og at der er tale omj et mindretal af sexarbejdere som man ikke hjælper en dyt ved at drive dem under jorden med lovens lange arm.

Nogen mennesker synes ikke at evne at lære noget som hels af menneskerhedes tusindårige historie hvor forbud aldrig har ført til andet end skam og fornedrelse

Kærnen i argumentet er – når alt skrælles væk – en påstand om at sex er noget særligt sakrosankt som kun bør være tilladt i parforhold mellem ligesindede voksne og at det skal være forbundet med kærlighed mellem to – og basalt set kun to mennesker. At sex ikke altid er forbundet med andet end herlig lyst, er ikke noget man må sige offentligt. At nogen af os af og til drømmer om at hengive os i herligt bolleri med tre eller fire, eller synes at det kunne være fint at tage en af vore eget køn med i gruppen, og at vi i øvrigt har det fint med at lege alle mulige vanvittige lege er tydeligvis ikke noget der behager snerperne. Endnu værre er det hvis nogen af os kan li at se på at andre boller – eller synes at det er herligt at blive taget af flere – man fornemmer øjeblikkeligt hvordan mundvigende strammer til resulterende i et tiltagende udtryk af hønserøv i ansigtet på flere påståede – ligestillingskvinder.

undskyld et par tyrkfejl

At man 'sælger sig selv' eller 'prostituerer sig' - mere end enhver anden lønarbejder gør, når man sælger sexuelle ydelser er en central og forløjet påstand, som alt for længe har fået lov at stå uimodsagt.

Det er disse mennesker fuldkommen ligegyldigt at adskillige modige kvinder i denne branche har stået frem og grundigt forklaret at dette for dem netop intet har at gøre med at sælge sig selv – men derimod har at gøre med at sælge – en ydelse! Det er dem ligeledes ligegyldig at der er et tiltagende antal mænd som ligeledes sælger sexuelle ydelser til ande kvinder såvel som mænd, det skal forties, da det ikke passer ind i den forløjede påstand om at ’prostitution er et ligestillingsproblem.’

Ja, at deres eneste problem for disse sexarbejdere er at de skal finde sig i at leve et skjult liv med risiko for overfald fra grupper af fundamentalistiske puritanske kristne og deres venner på den beklageligt reaktionært forførte del af 'venstrefløjen', samt skattevæsnet (som har problemer med indtægtsniveauet) og enkelte voldsmænd. De sidste er i reglen folk der lider under forestillinger som på besynderlig vis ligger tættere på ’venstre’-nypuritanernes, fanatiske muslimer og de kristnes opfattelse af sex - end godt er.

Ja det er ofte som om at selve ideen om sex – er kvindeundertrykkende i de kredse. Givet er det, at der ligesom er noget lusket ved det forhold at det ofte er mænd der ligger øverst (hvorfor vi andre ikke bør se på – det ku jo blive en vane – jeg mener ’er det lige-stilling’) og at det ofte er mænd der tager initiativ (når det kommer på tale synes det ofte som om at der ligger og lurer en slags voldtægt her).

Når enkelte modige kvinder (for mænd i samme kategori vælger i reglen at holde kæft), så af og til går offentligt frem og fortæller at de i flere år har solgt sexuelle ydelser til andre mennesker, At de er glade for deres arbejde, og kun er kede af at de ikke i lighed med andre erhvervsdrivende kan få anerkendelse og lov til at betale deres skat og svare sit.

Ja så bliver disse øjeblikkeligt overfaldet af denne uskønne blanding af puritanske kristne fanatikere og hvad der i virkeligheden er små- eller storsnerpede reaktionære på venstrefløjen og svinet til på det groveste.

Visse kvinder og mænd som påstår at de er 'venstreorienterede' – kan uden videre finde afløb for de mest svinagtige sider af deres personlighed her. Ja der synes slet ikke at være nogen grænser for de grovheder og den chauvinisme som er tilladt når man debatterer med åbenhjertige kvinder der sælger sexuelle ydelser.

Påstanden er er enhver der har det fint med at sælge sexuelle ydelser er falden, en syg person der i bedste fald er hengiven til en form for perverteret masochisme, og som derved medvirker til at trække sit køn ned i rendestenen og lignende.

Det ligger i luften at der er tale om personer der, lige som dissidenter i det hedengangne Sovjet eller dagens Kina, bør tvangsindlægges til behandling på institutioner for mentalt syge eller sendes på genopdragelse og lignende. Der er i alle tilfælde tale om mennesker man ikke må lytte til og mennesker som man har lov til at svine til ubegrænset med alle de værste gloser og med de mest ubehagelige antydninger af overbærenhed over for sindssyge individer.

Men virkeligheden er at det kun er et lille mindretal som har problemer og brug for hjælp, og at der er tale om et mindretal af sexarbejdere som man ikke hjælper en dyt ved at drive dem under jorden med lovens lange arm.

Nogen mennesker synes ikke at evne at lære noget som helst af menneskehedens tusindårige historie hvor forbud aldrig har ført til andet end ulykke, skam og fornedrelse. Det har så sandelig aldrig ført til at der blev mindre salg af sex.