Læsetid: 4 min.

Bendtsen mangler mærkesager

Den konservative gambling i efter-sommerens skatteopgør skal ses i lyset af, at mange af partiets traditionelle mærkesager er overtaget af andre
28. september 2007

Det er partiets altoverskyggende slagnummer, og ifølge de konservative selv var resultatet en sejr. Alligevel er forliget om skattelettelser blevet fulgt af tilbagegang i meningsmålingerne. Det er de barske kendsgerninger for Bendt Bendtsen op til weekendens konservative landsrådsmøde i Herning, hvor diskussionen om hans efterfølger vil florere i krogene. Når Bendtsens lederskab til sin tid bliver beskrevet i et konservativt jubilæumsskrift, vil det være fyldt med lovord. Hans fortjenester, siden han kom til magten i 1999, er da også uomtvistelige. Ikke alene har han samlet sit parti efter års rasende kampe, de konservative har også haft ministerbiler i størstedelen af hans formandsperiode. Det er derimod knapt så indlysende, hvad projektet for de konservative egentlig har været under Bendtsens ledelse. Ud over skattelettelser.

Det er langtfra en naturlov, at skattelettelser står som den eneste klare konservative mærkesag. Forfatteren Nikolaj Bøgh udgav for nylig bogen 'Brødrene Møller' om de tidligere konservative ledere Aksel og Poul Møller, og Bøgh fremhæver, at partiet historisk havde mange flere strenge at spille på:

"Tidligere så de konservative fædrelandet som forbindelsen mellem alle danskere, og man så staten som den, der skulle samle dem op, der ikke kunne klare sig. Dermed fik partiet både en national og en social profil. De positioner har de konservative nærmest forladt i dag, og i stedet er de blevet helt overtaget af Dansk Folkeparti," siger Nikolaj Bøgh.

Udkonkurreret af DF

Den social-konservative tendens er nærmest usynlig i disse år, og "forsvaret af landet" er i praktisk politik blevet overbudt af andre. Det så man tydeligt under Muhammed-krisen, hvor det var DF og Venstre, der førte den mest kompromisløse kamp mod det islamistiske pres. De konservative forsøgte at balancere mellem forsvar for ytringsfriheden og hensyn til eksportvirksomhedernes interesser, og Bendtsens bevægelsesfrihed blev hæmmet af, at der både var en hård og en blød linje i partiet.

Et andet klassisk konservativt slagnummer er "lov og orden", men her trumfer DF ligeledes over. Det gælder f.eks. i forhold til et knivforbud, til den kriminelle lavalder og til sanktioner over for dem, der opfordrer til terrorisme. På de områder er det konstant DF, der presser på, mens den konservative justitsminister Lene Espersen holder mere igen. Bevarelsen af "samfundets sammenhængskraft" som modsætning til ghettoernes parallelsamfund er i dag blevet en af centrale politiske målsætninger lige fra DF til SF. Det tema ligger historisk set lige til de konservatives højreben, men heller ikke denne dagsorden har partiet formået at erobre. De konservative har i stedet forsøgt at finde nye dagsordener at profilere sig på. Som miljøminister har Connie Hedegaard med et vist held skabt en grøn profil, men her byder Venstre nu stærkt ind, efter Anders Fogh Rasmussen pludselig er konverteret til miljøpolitiker.

Den konservative generalsekretær Morten Bangsgaard peger dog på, at partiet i praksis har fået gennemført en række mærkesager siden 2001:

"Tag bare folkeskoleforliget med bindende læseplaner og nationale tests, kommunalreformen med afskaffelsen af amterne og velfærdsreformen fra sidste år, hvor efterløn og pensionsalder blev reguleret. Alt sammen noget, vi konservative havde kæmpet for i rigtig mange år," siger Bangsgaard.

Dårlig kommunikation

Men disse sejre er det kun i begrænset omfang lykkedes at kommunikere til vælgerne. Partiets noget uklare budskaber understreges af de konservative 'valgplakater', der for tiden pryder det offentlige rum. Her toner Bendt Bendtsen frem omgivet af konservative ministre med sloganet: "Vi holder Danmark på sporet". Det er ikke en kampagne, der skaber begejstring overalt i partiet:

"Ikke alene er det et intetsigende slogan. Det leder også tankerne hen på, at partiet har en transportminister, men at ingenting kører, som det skal," som en konservativ kilde bemærker.

I fraværet af andre mærkesager havde de konservative et næsten desperat behov for at opnå hurtige skattelettelser. Indholdsmæssigt blev skatteforliget en delvis konservativ sejr. Ganske vist lod Bendtsen champagnen boble for tidligt, da han - allerede før forliget med DF var hjemme - fejrede en direkte nedsættelse af topskatten. Det skete som bekendt ikke, men meget få havde ventet, at der i det hele taget ville komme skattelettelser før valget. Den ensidige satsning på skat minder bare mere om liberalisme, siger forfatteren Nikolaj Bøgh:

"Der er jo ikke noget u-konservativt ved skattelettelser, men når de gamle konservative ønskede det, var det som led i en større samfundsvision. Hvis man isoleret fokuserer på skattelettelser, bliver det snarere et liberalt udsagn end en del af en konservativ vision."

Åbenmundede kritikere

Uden et resultat på skatteområdet var Bendt Bendtsens lederskab kommet i fare allerede på kort sigt. Men den halve sejr var ikke nok til at afbøde kritik fra baglandet, hvor en rundringning fra Ritzau efter skatteforliget viste, at næsten en fjerdedel af de konservative lokalformænd ønsker, at Bendtsen trækker sig senest i næste valgperiode. Som noget helt nyt var der denne gang navngivne kritikere. En af dem er formand for vælgerforeningen på Syddjurs, Steen Myrwick, der ønsker en ny leder allerede inden valget:

"Man må kunne tage en åben debat, hvis man ikke længere synes, formanden er den rette til jobbet. Det er rent og skært demokrati. Vi savner ikke visioner i partiet, men jeg savner en formand, der er bedre til at give udtryk for dem. Som det er nu, får vi ikke visionerne over smækken," siger Steen Myrwick.

Bendt Bendtsen vil dog også være leder i den kommende valgkamp, men hans tid er ved at rinde ud. I den konservative selvforståelse er mindst 15 procent af stemmerne et naturligt leje, og der er frustration over, at den nuværende formand ikke rigtig kan få partiet over 10 procent.

Bendtsen anerkendes som en solid, samlende figur, men han ses ikke som en visionær leder. Presset for at få en ny leder, der kan løfte partiet til et højere niveau, er stigende.

Erik Holstein er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu