En fjerdedel af de indsatte i danske fængsler er spærret inde uden dom. De er nemlig varetægtsfængslet.
Helt præcist er tallet 27 procent. Og det er langt flere end i de andre nordiske lande. I Island er tallet 11 procent og i Finland 14, mens Norge og Sverige er tættere på de danske tal. Her sidder omkring 20 procent af fangerne uden en dom. Sådan lyder tallene fra det internationale center for fængselsstudier på University of London.
"Det er ikke en statistik, vi behøver at være stolte af," siger lektor Anette Storgaard fra Juridisk Institut ved Århus Universitet.
"Og det er tankevækkende, at vi er nødt til at have en så høj grad af frihedsberøvelse før dom, så meget højere end i andre lande, uden at vi af den grund kan påvise, at det har en positiv effekt - eksempelvis i nogle højere opklaringsprocenter," siger hun.
"Danmark er en banan-republik, når det kommer til varetægtsfængslinger," er den skarpe udmelding fra forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.
Kører på rutinen
Han mener, at politiet har alt for let ved at få godkendt deres anmodninger om varetægtsfængslinger. Dommerne er simpelthen ikke kritiske nok, siger han.
"Det er ikke en lille ting at blive revet ud af sin dagligdag væk fra sin familie, sine børn og sit arbejde. Det medfører store konsekvenser for folk at blive varetægtsfængslet. Og det fortjener en mere uddybende behandling, end det får i øjeblikket, hvor det nærmest kører på rutinen," siger Michael Juul Eriksen.
Advokat Thorkild Høyer er enig:
"Domstolene er generelt for ukritiske," siger han og tilføjer:
"Det er lige før, man kan kalde det en gummistempelpraksis - især i landsretterne."
"Jeg tror faktisk bare, at det er en vane," er også Anette Storgaards forklaring på de mange danske varetægtsfængslinger.
Længere bag lås og slå
Ikke nok med at Danmark ligger i top med antallet af varetægtsfængslinger. Tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed viser også, at de danske varetægtsfanger sidder fængslet i længere og længere tid. I 2001 sad i alt 446 personer varetægtsfængslet i over tre måneder. I 2005 hed det tal 717.
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen fortæller, at landets politikredse skal indberette alle langvarige varetægtsfængslinger, der strækker sig længere end tre måneder. Formålet er at skaffe datagrundlag til at kunne vurdere, om udviklingen gør det nødvendigt at tage nye initiativer for at sikre, at varetægtsfængslinger bliver af så kort varighed som muligt, lyder det fra Rigsadvokatens kontor.
Jørgen Steen Sørensen understreger, at varetægtsfængsel er et nødvendigt redskab.
"Men der er ingen tvivl om, at ingen skal være varetægtsfængslet længere end højst nødvendigt. Derfor er der allerede iværksat initiativer, der skal sikre, at langvarige varetægtsfængslinger minimeres mest muligt," siger han.
Michael Juul Eriksen understreger, at der er "et voldsomt behov for at sætte et maksimum på, hvor længe folk kan sidde varetægtsfængslet." Som det er i dag, er der nemlig ingen øvre tidsgrænse.
Forlængelserne af varetægten "kører på rutinen", siger han. Nærmest "bevidstløst" henviser man til den første kendelse og forlænger fængselsopholdet. Og det på trods af at den første afgørelse kan hvile på et fejlagtigt grundlag.
"Det foregår på auto-pilot," siger han.
"Man forlænger bare igen og igen og igen med henvisning til den første afgørelse. Og når man forsøger at forklare, at den første begrundelse heller ikke holder, så siger Byretten, at 'det har landsretten taget stilling til, så det kan vi ikke tage stilling til igen'."
"I retsplejeloven står der, at hvis sagen trækker meget ud - hvis der eksempelvis er døde perioder i efterforskningen, og politiet ikke løser sagen med den hurtighed, de skal - så er der mulighed for løsladelse."
Den regel er dog aldrig nogensinde blevet brugt i Danmark, siger Michael Juul Eriksen.
"Den mest effektive måde at få flere eller færre i fængsel på er at bygge flere fængsler eller nedlægge celler," siger docent i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, der også henviser til "retstraditionen" som forklaring på, hvorfor så mange sidder så længe.
"Kriminalitetens art og alvorlighed er en faktor af forholdsvis underordnet betydning. Det ser man tydeligt, hvis man sammenligner praksis i forskellige lande. Man fylder de fængselspladser op, som man har," siger han.
Kan kun give forsvarereog indsatte ret. Der er intet demokrati indenfor domstolenes mure. Min søn sidder pt på snart 4. måned i varetægt. Da hans tidligere beskikkede advokat INTET sagde under retsmøderne, som sker med 4 ugers mellemrum, forsøgte min søn at komme med en kommentar, efter et 15 min, lang angreb fra anklageren fik han den besked fra en arrogant dommer at : Unge mand , det her er ikke nogen disskusionsklub, og du får 4 uger mere. Der er ikke flere beviser nu, end da min søn blev afhentet her hos os, først i november måned, og de var iforvejen så tynde, så man græmmes over det danske retssystem. Selv den overfaldte mand det drejer sig om, har kontaktet politiet ganske få dage efter min søns anholdelse og sagt , at det umuligt kunne være ham ????
Men han sidder der altså endnu, selvom to andre har erkendt det og nægter at min søn er den 3. mand.
Håber I kun vil sætte fornavn i, da sagen altså kører, langsomt ja. De tre mistænkte skal i retten ultimo april. 8 måneder efter det skete.