Note
Læsetid: 1 min.

Danmark tiltrækker ikke nok udenlandske forskere

Indland
10. september 2007

Danmark halter efter de øvrige EU-lande, når det handler om at lokke udenlandske forskere og teknikere til landet. Det viser en ny analyse fra Eurostat, EU's statistiske bureau. Ifølge analysen kommer 4,1 procent af forskere og højt uddannede teknikere i Danmark fra andre lande - heraf er 1,7 procent fra et andet EU-land. Det er væsentligt under gennemsnittet i EU på henholdsvis seks og tre procent. "Det er et alvorligt problem for Danmark, at vi ligger under EU-gennemsnittet, for det understreger, at vi står for svagt i kampen om at tiltrække dygtige forskere udefra," siger Flemming Besenbacher, professor og leder af nanoforskningscentret Inano på Aarhus Universitet, til Ingeniøren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her