Læsetid: 4 min.

Ekspert: Cheminovas overlevelse er på spil i EU-strid

Cheminovas vigtigste plantegift er blevet forbudt i EU. Nu går den danske kemivirksomhed til EU-domstolen. 'Hvis de taber, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der er noget, der hedder Cheminova om fem år,' vurderer ekspert
Indiske bønder i færd med at bære bomuld. Det er tidligere blevet dokumenteret, at bønder i Brasilien og Indien blev alvorligt syge af Cheminovas produkter Methyl Parathion og Monocrotophops

Indiske bønder i færd med at bære bomuld. Det er tidligere blevet dokumenteret, at bønder i Brasilien og Indien blev alvorligt syge af Cheminovas produkter Methyl Parathion og Monocrotophops

25. september 2007

Da EU-Kommissionen denne sommer offentliggjorde listen over de stoffer, der for fremtiden må bruges til plantebeskyttelse i Europa, manglede stoffet malathion. Ifølge kommissionens ekspertgruppe er der kommet så meget videnskabeligt materiale om stoffets potentielle hormonforstyrrende effekter, at malathion er røget ud.

Det må have gjort særlig ondt på den danske kemikoncern Cheminova. Den ejer nemlig patentet på en flydende version af malathion, som sælges under navnet fyfanon, og er ifølge Cheminovas hjemmeside 'førende' på verdensmarkedet for malathion.

Professor emeritus Finn Bro Rasmussen bekræfter, at malathion er virksomhedens absolut vigtigste produkt.

"Cheminova har altid forsøgt at skabe nye ben at stå på, men malathion er forblevet dens livline. Det her kan blive katastrofalt for Cheminova," siger Finn Bro Rasmussen, der som tidligere formand for EU's kemikaliekomité og ekspert for blandt andet WHO, har fulgt Cheminova i et halvt århundrede.

Færdig om fem år?

Forbudet har fået Cheminova til at lægge sag an mod kommissionen ved EU-domstolen.

"Vi føler os uretfærdigt behandlet af EU. Malathion er ikke et stort produkt i Europa, men det er et godt produkt, og det har også en fremtid," siger Jesper Kirkeby Hansen, Cheminovas marketingsdirektør.

Ifølge Finn Bro Rasmussen er EU-beslutningen mere end et bump på vejen for den skandaleombruste kemikoncern. Han mener, at domstolens afgørelse er et spørgsmål om liv og død for virksomheden.

"Hvis de taber, har jeg ikke fantasi til at forestille mig noget, der hedder Cheminova om fem år", siger han. Jesper Kirkeby Hansen ville ikke kommentere det i går, men siger, at al tale om en katastrofe "er langt ude".

Ringe i vandet

Som Cheminova selv skriver på sin hjemmeside er salg af malathion i EU meget begrænset og kalder derfor sagen 'principiel'. Men ifølge Finn Bro Rasmussen er kampen noget mere konkret:

"Det amerikanske marked er Cheminovas største for malathion. De er naturligvis bange for, at EU's beslutning vil brede sig som ringe i vandet."

Ifølge Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, har der de seneste år været en tendens til, at europæisk lovgivning er et skridt foran amerikansk og derved fungerer som inspiration.

"Når kommissionen har sagt nej til et stof, så er du ude. I første omgang i EU, derefter i OSCE-landene og til sidst globalt. Det er det realistiske scenarium. Jeg kan godt forstå, at Cheminova gør alt, hvad der står i deres magt, for at få beslutningen annulleret," siger Peter Pagh.

Erstatning

Malathion-forbuddet giver andre problemer for den skandaleombruste virksomhed. Sidste år dokumenterede en række danske medier, at bønder i Brasilien og Indien blev alvorligt syge af Cheminovas produkter Methyl Parathion og Monocrotophops. En af kritikerne var Erik Jørs, overlæge ved Institut for arbejds-og miljømedicin ved Odense Universitetshospital. Han blev efterfølgende informeret om, at Cheminova ville udfase de to produkter til fordel for malathion. Det bekræfter man hos Cheminova.

"Det er dig, der kalder produkterne farlige, men jo, malathion er en udmærket erstatning," siger Jesper Kirkeby Hansen.

- Kan det ikke blive svært for jer at overbevise jeres aktionærer om, at malathion er en bæredygtig erstatning, når det nu er forbudt i EU?

"Det ønsker jeg ikke at kommentere."

Hårde krav

Cheminova venter en foreløbig afgørelse inden for et halvt år, mens der kan gå to-tre år før en endelig dom falder. Ifølge virksomhedens hjemmeside bygger kommissions beslutning om at forbyde malathion på 'et mangelfuldt grundlag', da eksperterne har ignoreret 'vigtige og relevante data', som Cheminova har stillet til rådighed. To klagesager er allerede afgjort af EU-domstolen. Den ene gav Sverige medhold, da landet ønskede et farligt stof taget af listen. I den anden sag fik en spansk kemivirksomhed et produkt tilbage på listen. Det kan altså gå begge veje for Cheminova, vurderer Peter Pagh.

"Men det kræver virkelig grundig dokumentation at få Kommissionen til at ændre mening. Det er jo ikke uden grund, at det tager eksperterne årevis at udarbejde den slags beslutninger. Jeg kan ikke komme i tanke om sammenhænge, hvor der stilles større krav til dokumentation," siger Peter Pagh.

Dan Jørgensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, har fulgt arbejdet med pesticid-direktivet og er mildest talt irriteret over Cheminovas saganlæg.

"Det er da dybt ukonstruktivt at bruge kræfterne på at forhale det uundgåelige. De burde komme i gang med at udvikle alternativer til de forældede kemikalier i stedet for at arbejde imod en ambitiøs miljøpolitik," siger Dan Jørgensen.

Finn Bro Rasmussen er ikke i tvivl om, at de store aktionærer nu overvejer, hvad de skal gøre ved udsigterne til, at forbudet mod malathion griber om sig.

"Med det kendskab jeg har til malathions betydning for Cheminova, ville jeg skynde mig at sælge mine aktier," siger han.

Cheminovas hovedaktionær er Aarhus Universitet. På listen over storaktionærer findes også ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu