Baggrund
Læsetid: 8 min.

Vi elsker uniformer

Stoler danskerne for meget på politiet? Ja, mener en domsmand og en advokat, der har oplevet, at der selv i retsvæsnet er blind tillid til politiets forklaringer. Men ifølge en politiassistent er politiet udsat for masser af negativ omtale, som i virkeligheden burde rettes mod politikerne
Indland
22. september 2007
Stoler danskerne for meget på politiet? Ja, mener en domsmand og en advokat, der har oplevet, at der selv i retsvæsnet er blind tillid til politiets forklaringer

Danskerne er vilde med mænd og kvinder i uniform. Mens medierne for tiden sætter spørgsmål ved den ene politiaktion efter den anden, viser meningsmåling på meningsmåling, at danskerne har enorm tillid til politiet.

Den tillid gælder også i retssager, mener både advokat Hugo Steinmetz og domsmand Christian Liljedahl. Dommere, domsmænd og nævninge stoler blindt på politifolk, selv når de udtaler sig som part i sagen, lyder kritikken fra de to.

For to uger siden blev to betjente frikendt i en sag, hvor en psykisk syg mand døde i en 7-Eleven-kiosk efter at være blevet skudt to gange.

Sagen vakte stor debat og er blot en af de mange sager om for hurtig eller overdreven brug af magtmidler, som har fyldt medierne i de seneste år.

Alligevel har det ikke betydet det store for danskernes tillid til politimyndigheden. I hver meningsmåling stoler mellem 80 og 90 af danskerne på politiet; tal der er langt højere end tilliden til skolevæsnet, fagforeninger og selv retsvæsnet.

Jørgen Dalberg-Larsen, der er professor i retssociologi ved Aarhus Universitet, mener, at det blandt andet handler om, at vi gerne vil stole på politiet.

"Man skulle tro, at sager som den, hvor en psykisk syg blev skuddræbt i 7-Eleven, havde betydning for folks opfattelse af politiet. Men selv om folk måske er chokerede over de hændelser, er de det ikke i en grad, så de mister deres grundlæggende tillid til politiet. Der er meget stor lyst til at have tillid til politiet, for det giver tryghed i tilværelsen."

Ifølge etnolog Karen Schousbo hænger den høje tillid til politifolk dog også sammen med, at de er karakteriseret ved en bestemt ting:

"Politiet møder vi sanseligt. Journalister møder vi bag en skærm, socialrådgivere bag et skrivebord og retsvæsenet bag en skranke. Politifolk møder vi tit, lige når vi står og har brug for dem. Det mest almindelige er jo, at man er indblandet i et trafikuheld, og så kommer der en venlig politibetjent med en blok og får dæmpet uroen. Så jeg gætter på, at det har at gøre med, at folk oplever politiet fra en hjælpsom side."

Blind tillid i retten

Men en ting er danskernes opbakning til dem, der skal beskytte dem. Ifølge Hugo Steinmetz, der er advokat og tidligere politianklager, stoler også retsvæsnet på politifolks udsagn blot i kraft af, at de repræsenterer politiet.

"Gennem mine 15-20 år som forsvarer har jeg oplevet masser af gange, at man nærmest ukritisk tror på, hvad politifolk fortæller som vidner. Det er en praksis, som vi har haft længe her i landet, og det kan man undre sig over. Udsagnene bliver lagt til grund stort set uprøvet, og hvis andre har en anden opfattelse, er det svært at komme igennem. Man går ud fra, at politifolk ikke lyver i retten," siger Hugo Steinmetz.

Han peger på, at politiet meget sjældent bliver dømt i retten. Politiforbundets faste forsvarsadvokat Torben Koch har igennem årene ført 3.000 politifolk igennem klagesystemet og fået dem frikendt i ni ud af 10 sager.

"Hvad siger det om samfundet eller systemet? Enten at politiet ingen fejl laver, og at vi lever i et fantastisk samfund, hvor politiet aldrig dømmes for noget som helst. Andre ville udlægge det som, at vi har et helt korrupt anklagesystem, hvor både anklagemyndigheden og politiet hører under justitsvæsenet," siger Steinmetz.

I 7-Eleven-sagen blev politiets forklaringer kritiseret for at have skiftet undervejs, men det fik ikke indflydelse på rettens afgørelse. Og Christian Liljedahl, der har fungeret som domsmand ved Københavns Byret siden 2004, ser det som et stort problem, at der aldrig tvivles på politiet:

"Ligesom andre mennesker kan politifolk huske forkert, og hvis de er part i en sag, kan de måske lettere komme til at huske noget, som ikke har fundet sted. Jeg har hørt mange politifolks forklaringer være uldne, men alligevel blive taget for gode varer uden videre."

Sager falder som fluer

Liljedahl oplever især, at de mange sager, hvor christianitter og Ungdomshus-aktivister er indblandet, er præget af blind tillid til politiet i retssalen.

"Det handler ikke om de sager, hvor en mand har pandet en anden mand ned. Der er jo tillid til, at politifolk taler sandt i de mange sager, hvor de blot har observeret noget udefra. Men den tillid smitter måske af på de sager, hvor politiet rent faktisk er part. Men kan man da vise samme tillid til politimandens vidneudsagn? Vil meget almindelige mekanismer ikke gøre, at de husker på en bestemt måde?" spørger Christian Liljedahl.

Christian Liljedahl finder det tydeligt, at retssagerne går mere fair for sig i ikke-politiske sager, fordi politiet ikke er en part.

"Jeg har oplevet sager, hvor politimænd helt klart syntes, at den christianit, de vidnede om, var et dumt svin. Alligevel var der ingen, hverken forsvarer eller anklager, som bare antydede, at en politimand kunne finde på at lyve. Der er en aura selv hos forsvaret om, at man ikke må hævde, at politiet kunne lyve," siger han.

Liljedahl mener, at man bør se nærmere på specielt sagerne om Ungdomshuset:

"Der bliver afgivet kendelser på samlebånd i byretten, som så falder som fluer, når der appelleres til lands- og højesteretten. Det burde give anledning til, at nogen stoppede op og kiggede nærmere på, hvad der var galt. Det var helt tydeligt ved sagerne om Ungdomshuset, hvor der i anklageskrifterne ofte stod forhold på helt forkerte personer, fordi anklageskrifterne var copy-pastet. Det, at tingene går stærkt, er da ikke nogen undskyldning."

Vide politirammer

På udenforstående kan frifindelser som den i 7-Eleven-sagen virke overraskende. Her stod fire politimænd over for en liggende psykisk syg med en politihunds kæber om benet. Alligevel blev der løsnet skud.

Men retten skal kunne afgøre skyld uden for enhver tvivl. Og ifølge straffeloven har en politimand meget brede rammer for at bruge skydevåben, fortæller lektor i strafferet Thomas Elholm, der har skrevet bogen Politiets brug af skydevåben.

"Nødværgereglerne er skruet sådan sammen, at selv hvis retten finder frem til, at situationen ikke var farlig, er det væsentligste, om politimanden troede, at den var farlig. Medmindre det kan godtgøres, at han på ingen måde kan have troet, at det var farligt, kan han ikke straffes for forsætlig vold."

Skulle en betjent alligevel have overtrådt reglerne for nødværge, findes der faktisk en ekstra paragraf i straffeloven, der giver mulighed for at holde betjenten straffri, siger Elholm:

"Nemlig hvis han overtrådte nødværgereglerne på grund af skræk eller ophidselse."

Men det er ikke rigtigt, at politiet slipper lettere end andre, mener politiassistent Morten Vadskær - som understreger, at han udtaler sig som privatperson.

"Der bliver altid lavet undersøgelser, når der affyres skud af politiet. Det er rigtigt, at de som regel bliver frikendt, men det vil jeg tilskrive, at de har handlet korrekt. Jeg vil faktisk vove den påstand, at man er begyndt at rejse sigtelse mod politifolk oftere fra stats- eller rigsadvokatens side for at holde ryggen fri eller for at tækkes pressen. Måske også i sager, hvor der reelt ikke burde rejses sigtelse. I 7-Eleven-sagen ville det være frygteligt, hvis de betjente skulle fængsles for at have passet deres arbejde."

Skyder ikke for sjov

Morten Vadskær har ikke selv prøvet at trække sin pistol og tvivler ikke på, at når politifolk gør det, er det ikke for sjov.

"Det er få mennesker, der har lyst til at skulle skyde på andre. Jeg har stået i masser af situationer, hvor det ville have været helt forkert at trække pistolen frem, og man ved, at det er den absolut sidste mulighed. Det skal man gerne have gjort sig nogle tanker om, inden man trækker den."

Samfundets skraldespand

Morten Vadskær minder om, at når politifolk fejlvurderer deres arbejde, har det større konsekvenser end i andres arbejde, og at blot få splitsekunder har stor betydning.

"Jeg tror, det som regel kommer bag på politifolk, når de er nødt til at trække pistolen. Jeg kan da ikke afvise, at de nogle gange bliver trukket for hurtigt, men det er også derfor, sagerne bliver undersøgt af statsadvokaten.

Men netop det kritiserer Hugo Steinmetz. Han problematiserer, at anklagemyndigheden tager stilling til, hvordan der skal rejses sager, og derpå selv fører dem.

"Der, hvor jeg synes, det fuldstændig knækker, er, når det er statsadvokaten, der skal undersøge klager over politiet. De sager ender altid dødt. Selv 18. maj-episoden endte uden kritik af nogen som helst skydende politifolk. Det kan kun ske, fordi det er systemet, der undersøger sig selv. Så jeg forstår ikke den store tillid til politiet, for den slags gør da netop, at man fuldstændig mister troen på dem. Det skal ikke høre under anklagemyndigheden at undersøge politiet."

Steinmetz mener dog, at det blot er et spørgsmål om tid, før det bliver ændret.

"Det er jo ikke længe, siden vi også fik ændret, at dommerne blev udnævnt af justitsministeren. Det er under 15 år siden, at ministeren sad som chef for både den udøvende og den dømmende magt."

Morten Vadskær mener, at pressen med kritik af politiet lægger fokus et helt forkert sted:

"I mange tilfælde bliver politiet uberettiget kritiseret for - groft sagt - at holde røven oppe på politikerne. Sagen om Ungdomshuset var jo en politisk falliterklæring, og det har kostet byen meget mere end de to millioner, de kunne have købt huset for. Og det er os, der skal rydde op på Christiania efter politikerne. Man kan jo næsten ikke byde folk, der har boet der i 25 år, at smide dem væk derfra. Politiet bliver bare den instans, der skal gøre det - den sidste stopklods."

Morten Vadskær siger, at politiet længe har været en skraldespand for samfundet:

"Vi står med alle de psykisk syge, som er blevet til overs i et samfund, der lukker klokken 16. Min logiske tankegang siger mig, at når 12.500 psykiatriske sengepladser er nedlagt, skal patienterne gå et sted hen. For nogle går det så galt, når de ikke har mulighed for at komme til deres læge eller overskud til selv at opsøge andre tilbud."

Ifølge etnolog Karen Schousboe har pressen selv en tvivlsom rolle:

"Sager som den om 7-Eleven handler jo ikke om politiet, men om mediernes håndtering af vores virkelighed. Når jeg ser sådan en sag behandlet i pressen, er det eneste, det befordrer i mig, mistillid til pressen. Mit instinkt siger mig, at den sag har mange flere, dybere perspektiver, end jeg kan have tillid til, at der bliver lagt frem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er danmark blevet en fascistisk politistat!
Alene det at politiet griner en op i hovede, når man er vidne til deres vold udövelser på befolkningen, er foruroligende. Og når man meddeler politiet om at det får konsekvenser, at man agter at fortage en borger arrestation af de voldelige betjente som forstyrer samfundets lov og orden, bryder kollegaerne som man henvender sig til, loven ved at ganske enkelt nägter at udföre sit job, som er at tage imod en anmeldelse fra en borger i nöd. Det er deres forbannede job at sikre ro og orden, ike at skabe den og hovere ved sit magt misbrug. De tilmed truer en med sigtelser om vold mod embedsmand i funktion, hvis man agter at gennmföre anmeldelsen.
Det er sådan det står til, det er dagens danmark!

De betjente der skød og myrdede i 7eleven butikken på frederiksberg har en psykopatisk mangel på situationsfornemmelse og burde være blevet straffet.

Michael Skaarup

Morten Vadskær, burde straks udnævnes til rigspolitichef.
Han har om nogen forstået at ansvaret ikke altid ligger i gerningen, men altid i årsagen til gerningen (skal) begåes. - "...Sagen om Ungdomshuset var jo en politisk falliterklæring, og det har kostet byen meget mere end de to millioner, de kunne have købt huset for. Og det er os, der skal rydde op på Christiania efter politikerne. Man kan jo næsten ikke byde folk, der har boet der i 25 år, at smide dem væk derfra. Politiet bliver bare den instans, der skal gøre det - den sidste stopklods." og "Vi står med alle de psykisk syge, som er blevet til overs i et samfund, der lukker klokken 16. Min logiske tankegang siger mig, at når 12.500 psykiatriske sengepladser er nedlagt, skal patienterne gå et sted hen. For nogle går det så galt, når de ikke har mulighed for at komme til deres læge eller overskud til selv at opsøge andre tilbud."

Poltiet er ikke længere kun vores ven, men dem som skal rydde op efter politikeres skattelettelser, effektiserings fantasier, afmagt og våde drømme..

skal vi prøve igen??

Det er jo helt til grin det hele når 9 ud af 10 bliver frikendt men det vidste man jo godt på forhånd for sådan har det været altid og jeg tvivler godt nok på at det nogensinde bliver anderledes når alle er så tæt forbundet med hinanden..Domstole, Politi , o.s.v....og det er da totalt latterlig at Politiet selv skal undersøge sig selv..sgu det samme som at lade ræven passe Høns..

Det er efterhånden en ren Politi stat det her... og alt deres fis med Terror..hvor lige er det henne ?...så vidt jeg ved så er og har der ikke været noget her i danmark...men jeg skal da love for at bare der står en pose med tømme flasker et sted...så kommer de med Rullemarie og hele musikken..så viser de at de passer åhh så godt på os...men de er gode til at råbe op så de kan få flere mensker i PET....de er steget med flere hundre % siden alt det Terror er startet...rent spild af penge..

Vi er opdraget til altid at tro, at myndigheder altid optræder korrekt.
Dette gælder i særlig grad de myndigheder, der skal tage sig af vores sikkerhed.
Man stoler på brandmanden og ikke mindst politiet, begge bærer uniformer.

Man stoler på domstolene, fordi vi tillagt dem evnen til at gå på vandet.

Denne tillid er opspind,- ifl kendt pensioneret forsvarsadvokat , begås der dagigl. flere justitsmord i danske retssale.

Dette er aldeles korrekt,- men herudover er tilfældene af magtmisbrug af politiet og "karaktermord" og justitsmord af domstolene ikke videre omtalt.,
men antallet af magtovergreb langt større.

I mindre politisager er justitsmordene særligt udtalte,- man idømmer i allerbedste fald en advarsel, og den dømte føler sig afmægtig i systemet,
har ikke den nødvendige psyke, viden og økonomi til at gå op imod systemerne.

Når så en enkelt, ikke vil tåle politiets opdigtede historier, som domstolene ukritisk labber i sig, opstår problemerne.

Advarsel er i denne sammnhæng en frifindelse, og de fleste af ovennvænte grunde lever med denne dom. Orker ikke andet!

Det gjorde jeg, og advarslen blev til 200 kr, i bøde til hver min kone og mig ellers 2 dages fængsel. mogtog vi ikke.

Vi nægtedes aktindsigt i en sag om 2 brædder op af vor garageport,- hvad politiet blander i disse sager for er ubegribel

Sagen endte i Retten, men forinden nægtede politiet aktindsigt i sagen.

Hvordan en dommer vel vidende, at den ene part ikke kender sagens akter, som er afgjort væsentlige for ar forsvare sig, står i det uvisse.

Retten havde lovet at vi efterfølgende ville få akterne udleveret af Retten,- men denne havde givet politiet akterne med tilbage.

Så vi handvendte os til politiet fir at få en kopi af Rettens akter hos politiet.
Dette nægtedes uht daværende rpl § 41,stk 2.

Fik vi aktindsigt vil det være særledes farligt for parter og vidner..idet min kone 75 år og jeg 78 år var voldelige, tilf are for omgivelserne, kriminelle.

Statsadvokaten er enig i denne vurdering,- rigsadvokaten fandt bagvsakelserne særdeles begrundede, og rigsadvokaten (nu kabinatessekretrær) fandt endda, at det var nærliggende, at vi ville begå en forbrydelse.
Justtitsministeren var helt enig med kabinetssekretæren, og fandt at det var en skærpernende omstændighed, at vi havde omtalt sagen for andre.
jeg gik til Folketingets Ombudsmand, som lod sin direktør i gadedrengesprog erklære sin enig med samtlige forannænvte.
Min kone gik til retten, som i 1.omgang afviste sagen, men jeg fandt en kendelse fra Højesteret, som pålagde domstole at gå ind i disse sager.
Ellers vil politi fungere såvel som politi og domstol.
Direktøren svarede i gadedrengeagtige vendinger, at han var helt enig i disse myndigheders afgørelser.
Seneste henvendelse til Folketingets Ombudfsmand, borgernes tillidsmnand, om at bekræfte sin direktørs udgydelser talrige gange
Ingen reaktioner.