Læsetid: 2 min.

Færre end ventet får halveret kontanthjælp

Den omstridte 300 timers-regel er ikke i første omgang blevet den sociale massakre, som nogle forudså
Beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen (V) er tilfreds med den omstridte 300 timers-regel. -Formålet med 300 timers-reglen er jo ikke at tage pengene fra folk - det er at få mennesker i arbejde,- siger han.

Beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen (V) er tilfreds med den omstridte 300 timers-regel. -Formålet med 300 timers-reglen er jo ikke at tage pengene fra folk - det er at få mennesker i arbejde,- siger han.

Tariq Mikkel Khan

Indland
18. september 2007

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at markant færre ægtepar end forventet har fået stoppet kontanthjælpen som følge af reglen, der fratager ægtepar på kontanthjælp halvdelen af indkomsten, hvis ikke de opfylder regeringens krav.

I de to første måneder af reglens levetid har det ramt 395 familier landet over, at mindst én ægtefælle skal have haft 150 timers arbejde inden for det seneste år, for at både mand og kone kan få støtte. Men de 395 er kun en tyvendedel af de 8.500 ægtefæller, som det var forventet ville blive ramt på pengepungen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er tilfreds:

"Ganske få mennesker har mistet kontanthjælpen, og vi er godt på vej til at opfylde formålet med den nye regel. Rapporten viser nemlig også, at kommunerne nu sætter ind med en ekstra indsats for de familier, der er i risikogruppen. Det er en kæmpe gevinst. Formålet med 300 timers-reglen er jo ikke at tage pengene fra folk - det er at få mennesker i arbejde," siger han.

Det er dog ikke, fordi kontanthjælpsmodtagerne er hamret ud på arbejdsmarkedet. Kun to ud af 100 ægtefæller på kontanthjælp har fået et almindeligt arbejde, mens lidt flere end hver 10. enten har skrabet timer nok sammen til at opfylde kravet eller er blevet skilt.

Total fiasko

Derfor er det også svært at forstå beskæftigelsesministerens begejstring, mener Københavns beskæftigelsesborgmester, Jacob Hougaard (S): "Reglen er en total fiasko. Meningen var, at den skulle få folk ud på arbejdsmarkedet, men kun to procent er kommet i ordinært arbejde, og langt hovedparten bliver meldt syge eller søger førtidspension. Det betyder, at vi nu har et system, hvor det kan betale sig at gøre sig sygere og dårligere, end man er," siger han og fortæller, at halvdelen af de berørte københavnere har sygemeldt sig, efter reglen trådte i kraft.

Samlet mangler to ud af tre stadig en afklaring, fordi de kun har fået udskudt datoen for, hvornår deres kontanthjælp frafalder, med henvisning til sygdom eller barsel. Og netop det er måske det mest bekymrende, mener næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post, der er meget kritisk over for effekterne af 300 timers-reglen.

"Vi ved jo ikke, hvad der vil ske med dem, når de vender tilbage fra barsel eller sygemelding, eller når de igen skal vurderes i forhold til, om de er i stand til at have et arbejde. Og så må man ikke glemme det forfærdelige i, at næsten 400 familier har fået halveret deres indtægt til et niveau, som simpelthen er lavere, end det kan lade sig gøre at leve for i Danmark," siger Bettina Post.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Journalisters troværdighed rangerer på linje med brugtvognsforhandleres. Når man læser ovenstående artikel fra Ritzau forstår man hvorfor.

I artiklen kan man læse:

”Samlet mangler to ud af tre stadig en afklaring, fordi de kun har fået udskudt datoen for, hvornår deres kontanthjælp frafalder, med henvisning til sygdom eller barsel.”

Det er med andre ord for tidligt at sige noget om, hvordan den ny regel virker. Alligevel udbasunerer overskriften det glade budskab:

”Færre end ventet får halveret kontanthjælp
Den omstridte 300 timers-regel er ikke i første omgang blevet den sociale massakre, som nogle forudså”

Er det den slags taskenspillerkneb man lærer på journalisthøjskolen????

A er arb.-giver, X er arb.-tager.
Pro forma ansættes X til løst arb. 15 tm. om måneden i 10 mdr.
Mod kvittering og med lønsedler.
A kan fratrække "lønnen" over for skat, og hvis A er rigtig smart, forlanges den AF a afregnede kildeskat betalt af X.
Selv hvis det sidste er tilfældet, vil begge parter have glæde af ordningen.

Ingen kan vist være i tvivl om, at Aage Øhle her fremlægger en temmelig genial og snedig plan. Du er vist en ren Egon Olsen, Aage.

Men hvis Claus Kronhjort siger det er en succes så passer det altså.

Stig Winther Petersen

Det er vel Informations eget ansvar, hvilke overskrifter det giver Ritzaus købeartikler. Pointen er vel at journalisten på Ritzau slet ikke har begrebet, hvad det ergentlig er han eller hun selv skriver, hvilket ellers fremgår tydeligt.

Arbejdsministeren siger, at det ikke er meningen at tage penge fra folk. Nej jeg tror snarere meningen er at chikanere især flygtninge. Det lyder groft, men det ses så mange andre steder, og er en måde at holde antallet af asylsøgere nede. Jvf. Pia Kjærdsgårds frygt for, hvor mange flygtninge, der vil søge til Danmark, hvis man afskaffer starthjælpen. Man ønsker tydeligvis i den politiske elite, at flygtninge skal skrive hjem at famiie og venner i tilfælde af flugt skal undgå Danmark.