Ankestyrelsens undersøgelse omhandler virkningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere, der indebærer at de begge skal have haft 300 timers ordinært arbejde inden for de sidste to år for at bevare deres kontanthjælp. Kan de ikke det, får den af de to, der anses for at være længst væk fra arbejdsmarkedet, frataget sin kontanthjælp. Herefter har familien før skat ca. 12.000 kr. at leve for om måneden plus boligydelse. Beskæftigelsesministeriet skønnede, at ca. 6.000 ægtepar var potentielt omfattet af reglen, og at omkring 20 procent svarende til 1.200 ægtepar af dem ville blive ramt af reglen. De øvrige 4.800 ville skaffe sig arbejde af mindst 300 timers varighed. Undersøgelsen viser imidlertid, at kun 395 ægtepar eller fem procent har fået deres kontanthjælp halveret.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger derfor i sin pressemeddelelse: »Undersøgelsen slår en stor pæl igennem oppositionens spådomme om den sociale massegrav. Ganske få mennesker har mistet kontanthjælpen, og vi er godt på vej til at opfylde formålet med den nye regel. Rapporten viser nemlig også, at kommunerne nu sætter ind med ekstra indsats for de familier, der er i risikogruppe. Det er en kæmpegevinst. Formålet med 300-timers-reglen er jo ikke at tage penge fra folk – det er at få mennesker i arbejde.«
Kun to procent i arbejde
Hvad der ikke står i pressemeddelelsen, er, at det kun er to procent, der er kommet ud af kontanthjælpssystemet, fordi de har fået arbejde af længere varighed til trods for den gunstige beskæftigelsessituation. Hvad er der så sket med alle de andre?
Undersøgelsens overraskende resultat er, at hele 64 procent af familierne har fået udskudt tidspunktet for, hvornår de får deres kontanthjælp halveret. Nogle af familierne har skaffet sig de 300 timers arbejde og kan dermed forsætte på den almindelige kontanthjælp, men ikke mindre end 30 procent af dem er blevet sygemeldte, er kommet på barsel eller er kommet i matchgruppe 5.
Dermed har de en gyldig grund til at blive friholdt fra reglen.
Kommunerne skal inddele kontanthjælpsmodtagerne i matchgrupper, og dem i matchgruppe 5 anses for så dårlige og belastede, at de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden er otte procent kommet på førtidspension. Når mennesker er trængt, har store problemer og ikke kan se lys forude, orienterer de sig mod det, der giver dem fred og forsørgelse. Spørgsmålet er derfor, om 300-timers-reglen reelle resultat er, at flere er skubbet endnu længere ned og dermed væk fra arbejdsmarkedet? I øvrigt ved man ikke, hvad der sket med 13 procent, der er forsvundet ud kontanthjælpssystemet.
Alle giver op
Hvad gør et jobcenter, der mangler medarbejdere, og hvad stiller en fortravlet sagsbehandler op med mennesker, der har kolossalt mange problemer, har levet af kontanthjælp længe, og som har mistet fortøjningen til det almindelige samfund og arbejdsmarked?
Undersøgelsen tyder på, at jobcentrene ligesom de nævnte klienter giver op og giver dem fred blandt andet i matchgruppe 5. Og hvem vil gerne op af den, hvis man bliver ramt af 300 timers reglen? Langt de fleste af de berørte familier tilhører de etniske minoriteter og har aldrig fået fodfæste i det danske samfund.
Sørgeligt nok er det kvinderne, der for to tredjedeles vedkommende, får frataget deres kontanthjælp efter de nye regler, fordi de anses for at være den af ægtefællerne, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Både Socialforskningsinstituttets og regeringens store kulegravning af kontanthjælpsområdet fra december 2006 fastslår, at der ikke er fagligt og metodisk styr på, hvor der skal sættes ind, og hvordan der skal arbejdes med de mest belastede kontanthjælpsmodtagere. Det tager ofte også tid. Det er der ikke forsket i, og det er der ikke skrevet lærebøger om. Det er en af grundene til at lovgivningen og kommunernes jobcentre, heller ikke er gearet til det.
Dokumenteret rod
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen dokumenterer rod i kommunerne. De har således sendt 9.040 breve, der varsler risikoen for, at ægtepar kan miste deres kontanthjælp som følge af 300 timers reglen. Da det kom til stykket, var det 959, der fik et såkaldt partshøringsbrev om, at de stod over for at skulle miste hjælpen. Tallet svandt siden ind til kun 395, der rent faktiske fik frataget hjælpen. Den store forskel i tallene viser, at der åbenbart ikke styr på de mest belastede sager.
Derfor er undersøgelsens resultater dybt anfægtelige. Når de 395 er sat til at være lige fem procent, hvilket tal er procenten så taget af? Svaret blæser i vinden.
De to procent, der er kommet i arbejde, siden reglen blev indført, hvordan er de beregnet, og var de ikke kommet det af sig selv? 395 familier er presset ud i yderligere nød med det lille beløb, de nu skal klare sig for, og mange er gledet ud i sygdom, over i matchgruppe 5 eller har fået førtidspension.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen slutter sin pressemeddelelse med: »Jeg vil simpelthen ikke acceptere, at raske og rørige mennesker sidder fast i en negativ spiral uden udsigt til at klare sig selv.«
Hertil er der kun at sige: Hvem vil det, men har 300-timers-reglen reelt drevet flere væk fra at blive raske og rørige mennesker?
indland@information.dk
