Læsetid: 5 min.

Garantiens pris: Én milliard

Fire uger. Sådan lyder behandlingsgarantien fra i dag. Sund konkurrence til de offentlige hospitaler lyder det fra ministeren. Et vanvidsprojekt, der kommer til at koste dyrt, siger kritikere
Jo større del af sundhedsvæsenet der er privat finansieret, jo højere er sundhedsudgifterne, viser tal fra OECD. Danmark ligger stadig lavere end lande som Frankrig og USA, der har langt større private sundhedssektorer.

Jo større del af sundhedsvæsenet der er privat finansieret, jo højere er sundhedsudgifterne, viser tal fra OECD. Danmark ligger stadig lavere end lande som Frankrig og USA, der har langt større private sundhedssektorer.

Carsten Lauridsen

1. oktober 2007

I dag kommer der en lille ny. Behandlingsgarantien på fire uger bliver den kaldt, selvom det officielle og fulde navn er 'den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet'.

Allerede nu er der ballade om den nye garanti, som bliver spået en fremtid som en dyr dame.

Den kommer til at koste skatteyderne mindst en milliard kroner om året, siger chefredaktør på tidsskiftet Dagens Medicin Kristian Lund, der kalder den nye garanti et "vanvidsprojekt, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen egenhændigt har sparket i gang".

Ja, det bliver dyrt, siger også Jes Søgaard, der er direktør i Dansk Sundhedsinstitut, og formanden i Danske Regioner Bent Hansen.

"Regeringen vil selvfølgelig sige, at det her vil spare penge, fordi vi får øget konkurrence, og det betyder effektivisering," siger Jes Søgaard.

Men det er ifølge direktøren kun "teoretisk rigtigt".

"Problemet er, at det offentlige sygehusvæsen gennemsnitligt mister 25.000 kroner pr. patient, fordi de skal sende pengene med patienten ud til det private. Men omkostningerne for det offentlige sygehusvæsens falder ikke tilsvarende. Så du skal sende flere penge ud af systemet, end du selv sparer. Og det må nødvendigvis medføre, at det samlede system bliver dyrere," siger Jes Søgaard.

Ministeren afviser kritikken.

"Det giver ikke mening at se på de økonomiske konsekvenser af en fremrykning af det udvidede frie valg isoleret," siger Lars Løkke Rasmussen (V). Ministerens argument er, at patienterne "under alle omstændigheder ville skulle behandles".

Den franske model

Men ude i de Danske Regioner sidder en bekymret mand. I 2006 måtte Bent Hansen vinke farvel til næsten 500 millioner kroner, som han sendte med patienterne over til privathospitalerne. Næste år kommer udskrivningen ifølge Dagens Medicin til at lyde på det dobbelte.

Bent Hansen har som formand for Danske Regioner grund til at være bekymret. Kun 13 procent af landets ortopædkirurgiske afdelinger vil ifølge Dagens Medicin være i stand til at overholde fristen på fire uger. Og det kommer til at give økonomiske piskesmæld.

De offentlige hospitaler kan nemlig ikke bare "køre grønthøsteren hen over afdelingerne", siger Bent Hansen.

"Hvis det er en hoftepatient, kan vi spare protesen. Men ret meget andet kan vi ikke spare. Vi har alle operationsstuerne, og vi har alle de ansatte," forklarer formanden.

Jes Søgaard taler om 'den statistiske tommelfingerregel':

Jo større en del af sundhedsvæsnet der er privat finansieret, jo højere er sundhedsudgifterne.

Og hvis man kigger på OECD's tal for de vestlige landes sundhedssystemer, passer reglen meget godt. I hvert tilfælde ligger Danmark stadig lavere end lande som Frankrig og USA, der har langt større private sundhedssektorer.

Jes Søgaard forklarer, at det er lettere at holde udgifterne nede, når man kun har et system. I et sundhedsvæsen som det danske er det de offentlige myndigheder, der bærer udgifterne. Derfor har de en interesse i at holde udgifterne nede.

Men i lande, hvor borgeren betaler gennem private forsikringer, har den syge ikke samme interesse i at vælge den billigste behandling. Det har de private klinikker og lægerne, der 'sælger' en ydelse, heller ikke, siger Jes Søgaard.

Generelt set bliver det altså dyrere, fordi man ikke har den samme styring af sundhedsydelserne, forklarer han.

Jes Søgaard mener dog ikke, at vi er på vej mod amerikanske tilstande, som Bent Hansen og flere andre har advaret imod. I stedet bør vi holde øje med den franske model, hvor en relativ stor del af sygehusbehandlingen allerede er på private og kommercielle hænder. Det er den retning, vi ifølge Jes Søgaard bevæger os i.

"Vil de danske politikere så betale de 26 milliarder ekstra om året, som det franske sundhedsvæsen ville koste i Danmark?" spørger han.

Den tunge ende

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er man ikke så bekymret. Vi har fået et bedre sundhedsvæsen de seneste år, siger Lars Løkke Rasmussen til Information.

"Det har vi, fordi vi har arbejdet hårdt for det, justeret, strammet op og investeret," siger han

"Endnu et skridt - et stort skridt ikke mindst for patienterne - i retning af et sundhedsvæsen i verdensklasse," skrev han i Politiken den 20. september.

Ministeren tænkte på sin nye garanti. Han lægger stor vægt på, at den er demokratisk. Garantien sikrer nemlig, at alle kan blive behandlet hurtigt.

"Uden det udvidede frie sygehusvalg var det jo kun folk med forsikringspolicen eller tegnebogen i orden, der havde den mulighed," siger han.

Alligevel peger Jes Søgaard på, at nogle vinder mere end andre. Både på behandlingsgarantien og de sundhedsforsikringer, der er vokset eksplosivt siden 2002. Det var dengang, regeringen gav skattefritagelse på de virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer. Begge steder "vender pilen den tunge ende nedad", siger han.

"Jeg ved godt, at Indenrigs- og Sundhedsministeren siger, at det gode ved den her behandlingsgaranti er, at det også giver dem, der ikke bor oppe i Nordsjælland en mulighed for en hurtig behandling i privatregi, fordi det er betalt over skatten. Og det er helt rigtigt og for så vidt - isoleret set - godt. Men det er jo især de veluddannede, der udnytter garantien," siger Jes Søgaard.

"Men det er måske ikke det værste," tilføjer han: "Ventelistegarantien flytter fokus og ressourcer til de mindre kirurgiske behandlinger og fra de medicinske sygdomme som rygerlunger, sukkersyge, hjerteproblemer. Her har vi en væsentlig årsag til Danmarks meget markante overdødelighed i forhold til udlandet og til den store sociale ulighed, vi har i dødeligheden i Danmark."

Kort sagt: Det er bedst at være veludannet og i et godt job, også hvis du bliver syg.

"Logikken med at hvis du har en høj indtægt, så har du også adgang til en større bil, bliver så at sige udbredt til sundhedsvæsnet," siger Jes Søgaard.

Om det er godt eller skidt er ifølge direktøren for Dansk Sundhedsinstitut et spørgsmål om politisk og ideologisk ståsted.

"Nogen vil synes, at det er en positiv udvikling. Andre, at vi skal fortsætte med lige adgang. For ellers bliver det ligesom i supermarkerne, hvor folk selv går rundt og shopper - med de konsekvenser, der ligger i det," siger han.

Faktum er, at vores sundhedsudgifter stiger. I 2001 brugte Danmark omkring 100 milliarder på sundhedsvæsnet. I 2008 regner man med, at regningen lyder på over 120 milliarder.

"Nu skal der tjenes penge," skrev chefredaktør Kristian Lund i sin leder den 20. september. Han tænkte på privathospitalerne. De offentlige er på en slankekur, og det er - ifølge redaktøren og regionerne - skatteyderne, der betaler for behandlingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu