Læsetid: 4 min.

Global opvarmning: dødsdom eller hysteri?

Miljøskeptikeren Bjørn Lomborg gør i sin nye bog, 'Cool It', op med opfattelsen af den globale opvarmning som planetens dødsdom. Men holder hans konklusioner, eller er Lomborg skyldig i det, han i bogen beskylder Al Gore for: at fordreje fakta? Vi har bedt en række eksperter og en enkelt miljøminister se på fem af bogens centrale påstande
Forfatteren Bjørn Lomborg i Kastrup lige før han tog til USA for at præsentere sin nye bog -Cool It-.

Forfatteren Bjørn Lomborg i Kastrup lige før han tog til USA for at præsentere sin nye bog -Cool It-.

Jacob Ehrbahn

7. september 2007

Bjørn Lomborg er tilbage i det grønne ringhjørne. I sin nye bog, Cool It: The Skeptical Enviromentalist's Guide to Global Warming langer han kraftigt ud mod det medie- og massehysteri omkring global opvarmning, som han mener ligger til hinder for både en realistisk vurdering af problemet og en hensigtsmæssig løsning af det.

Han skriver langt hen ad vejen op imod Al Gore og hans film An Inconvenient Truth fra 2006 og søger at vise, at Al Gore sammen med hovedparten af verdens politikere og klimaforskere kraftigt overdriver konsekvenserne af den globale opvarmning. Som han gjorde det i Verdens sande tilstand fra 1998, tager Bjørn Lomborg udgangspunkt i en mængde statistik, og herudfra konkluderer han, at det i virkeligheden ikke står så galt til.

Information lader i denne artikel en række eksperter og en enkelt miljøminister vurdere fem af bogens centrale påstande:

1. Kyoto-aftalen er virkningsløs

Bjørn Lomborg anfører i sin bog, at selv hvis alle lande havde ratificeret Kyoto-aftalen og levet op til den, ville resultatet kun blive en meget lille sænkelse af temperaturen.

Eigil Kaas, professor i meteorologi ved Niels Bohrs Instituttet ved Københavns Universitet: "Det er faktisk fuldstændigt rigtigt. Kyoto-aftalen giver ikke ret meget. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten af aftalen stiger, som tiden går. Så det er faktisk først fra år 2100, at den for alvor begynder at virke, og så tager den for alvor fart. Klimaændringer er noget, der kommer meget langsomt."

Miljøminister Connie Hedegaard: "Hvor leder det argument hen? Jeg tror da, det er de færreste, der vil sige, at Kyoto var perfekt. Det vil jeg i hvert fald ikke. Det har aldrig været et dansk synspunkt. Det var det, der var muligt. Og aftalen har gjort en forskel, og den har sat nogle ting i gang. Der er da masser af problemer med Kyoto-aftalen. Men hvis alternativet er bare at droppe den, og så se hvordan det går, så forstår jeg det ikke. Hvis vi havde gjort det i 1970'erne med almindelig forurening, så tror jeg, der var mange, der havde fortrudt."

2. Vandstanden vil kun være steget 18 cm i 2050

Eigil Kaas: "Det er heller ikke helt forkert. Men klimaændringerne er dårligt nok begyndt endnu. Det er først, når man får større klimaændringer i slutningen af dette århundrede, at der sker det, som virkelig rykker: At Grønland begynder at smelte. Og så snakker vi ikke centimeter, så snakker vi meter. Det er måske en dommedagsprofeti, omend en der ligger meget langt ud i fremtiden, men det helt interessante er, at man ikke ved med sikkerhed, hvor hurtigt det vil gå. Der er stadig lidt usikkerhed om, hvor stabil iskappen i Grønland er, hvis den varmes op. Om den pludselig begynder at skride ud i havet, og så går det pludselig meget, meget stærkt. Det er der en risiko for, og man ved ikke nok om det, så man bliver nødt til at inddrage den omkostning."

3. Det har været varmere på Grønland

Bjørn Lomborg skriver, at 1941 stadig er det varmeste år på Grønland, og at 1930'erne og 1940'erne stadig er de to varmeste årtier.

Klimatolog med speciale i Grønland John Cappelen fra DMI: "Det er lidt mere kompliceret end som så. Grønland er et stort land, og der er i hvert fald syv steder, vi har målt. På Østkysten er det 2003, der er det varmeste år. Nuuk har 1941 som det varmeste år, men sammen med 2003, og jeg vil mere betegne 2003 som rekordåret. Jeg har ikke regnet på årtierne, men det kunne være rigtigt. Der har været en svag stigning i de sidste 130 år, og det nuværende temperaturår er på højde med 1930'erne og 1940'erne.

4. Det bliver koldere på Antarktis

Ifølge Bjørn Lomborg er det kun Den Antarktiske Halvø, som udgør fire pct. af Sydpolens areal, der bliver varmere. De resterende 96 pct. er blevet koldere.

Eigil Kaas: "Generelt er temperaturen fuldstændig ligegyldig på Antarktis. Der er ikke noget is, der smelter, der er koldt nok i forvejen. Det er faktisk kun netop på Vestantarktis og Den Antarktiske Halvø, at isen smelter på grund af, at det er blevet varmere."

Povl Frich, klimaekspert i Miljøstyrelsen, henviser til et svar fra styrelsen i forbindelse med debatten om Al Gores An Inconvenient Truth: "Der er konstateret en kraftig opvarmning på flere grader flere steder på Antarktis (...) 42 pct. af Antarktis er blevet varmere."

5. Alternativer er bedre end Kyoto-aftalen

I stedet for at bruge enorme summer på Kyoto-aftalen skal man i følge Bjørn Lomborg bruge dem på udvikling af alternativ energi og på blandt andet at forebygge sygdomme, stoppe fejlernæring og skaffe rent drikkevand til flere.

Connie Hedegaard: "Al erfaring taler for, at det går hurtigere med at få gang i teknologi-udviklingen, i allokeringen af midler til forskning og så videre, når man har nogle bindende mål, man skal leve op til. Når virksomheder får en kvote, sætter man gang i en udviklingen, fordi de tænker: Det er da vist lidt dyrt det her."

"Tingene er også mere kompliceret, end Lomborg fremstiller det. Altså hvis DONG ikke fik en CO2-kvote er ræsonnementet så, at de penge, de sparede, ville de give til AIDS-bekæmpelse eller hvad?"

Bjørn Lomborg, der i USA for at promovere sin bog, har ikke ønsket at kommentere denne artikel, før i forbindelse med bogens danske udgivelse den 16. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har selv haft den opfattelse af at global opvarmning er noget opreklamert men de fleste mennesker tror på det og gider ikke undersøge det nærmer jeg er 14 år men syndes jeg ved meget om det..
Jeg gad godt at læse hans bog og vil nok prøve at få fat på den fås den på dansk??

Hvordan kan du kalde det opreklameret!

Jeg er selv 14 år, og arbejde med global opvarmning som projektopgave. Jeg vidste godt det ikke stod helt godt til, men da jeg så Al Gores film, "En ubekvem sandhed", blev jeg for alvor skræmt. De beviser han har er så klare, at hvis du ser filmen vil du føle en uimodståelig trang til at hjælpe kloden. Tænk hvis der ikke var valgsvindel, og han blev valgt til USA's istedet for Bush.
Alle i verden bliver nødt til at gøre noget, kloden sveder, og hvis denne stigning fortsætter kan vi, i Norden, opleve en ny istid inden for de næste 50 år, pga. en smeltende indlandsis. Af samme årsag vil havet stige mindst 5 meter, hvilket vil betyde at, Holland, Shanghai, Calcutta, Bangladesh og mange andre steder i verden vil blive oversvømmet, og flere mennesker kommer på flugt. Der kommer større ørkener, flere mennesker og mindre bobar plads.

Dette er blot nogle af konsekvenserne. Hvis du og hr. Lomborg ikke mener, at det er alvorligt, så ved jeg ikke hvad er. Hvad der bekymrer mig mere, er udgivelsen i USA. Nu har en del af befolkningen i USA, endelig fået øjnene op for problemet, selv Bush indrømmer at det ikke er rent opspind. Og nu vil Bjørn Lomborg standse de første fremskridt!

Jeg håber dette gav stof til eftertanke.

Louis S. Liengaard .. mening med Al Gores film "En ubekvem sandhed" er at provokere og netop at skabe debat om netop dette emne. Man forstår allerede efter 15 min hvad meningen med filmen er. Du skal huske at være kritisk over for film som denne. Det er klart at vi skal gøre noget, men når du siger "at du bliver skræmt" er du slet ikke kritisk nok

Lyder som om der er delte meninger omkring dette emne, jeg tror man skal forholde sig kritisk til emnet. Vi mangler beviser for hvor store skaderne egentlig bliver, der sker miljø ændringer af og til på jorden dette har prøver vist. Istider kommer og går, alt sammen en del af et naturligt kredsløb. Jeg siger dog ikke at drivhusgassene ikke kan på virker disse ændringer, blot at vi også skal se sagen fra andre syns punkter.

Dette er en irellevant debat, det afgørende er at CO2 udledningen skal nedbringes. Det skal det af mange grunde, ikke mindst fordi den måde vi hidtil har brugt fossile brændstoffer på er et ufatteligt ressourcesvineri. Det er tale om en begræset ressource. Vi har ganske enkelt ikke råd til at forbrænde denne ressource i det tempo og omfang, at det så også forrurener planeten forværrer problemet betydeligt. Men at nogen overhovedet at gider diskutere hvor meget og hvor lidt det forværre problemet er sgu tåpmålet af tåbeligghed.

Nu mangler vi bare lige Mikkelsen - de sidste dages hellige - kommer ind også .med sine petitesser.Uanset hvordan man vender og drejer dette her så er det mindst i 11 time at vi tar seriøst fat på et mangeårigt problem og der er betydelige økonomiske gevinster i at tage det seriøst.

Det er efterhånden sådan, at nævner man ordet global-opvarmning, ja så gotter alle der forsker i den sig i hænderne, og så falder der flere penge af til disse forsker. For omkring 1000år siden var der varmer i hele verden end der er nu, der er noget der hedder den lille istid som vare omkring 700 til 800 år, og den tid har vi åbenbart været igennem. Selvfølgelig skal vi passe på vore natur, men der skulle vi nok tage fat i regnskovende, og stoppe flæde de store skove, sådan der stadigvæk er noget til at lave co2 om til ilt.
Og lige hvad vi mennesker vil gøre overfor den globale opvarmning, så er det Moderjord som bestemmer det kan vi mennesker ikke stoppe, jeg tror at jorden er ved at regenerere sig selv, og det vil gå ud over menneskeheden.
Og derfor hjælper det ikke at bruger alle de penge til og forske i opvarmingen, vi skulle heller se på hvordan at vi overlever, når istiden begynder, hvist den gør ?

Jeg mener at hvis vi vil passe på naturen så må vi jo mindske CO2 udslippet, men vi skal også passe på ikke at fælde alle de store skove og regneskovene, jeg har ganskevist set "en ubekvæm sandhed" og det er rigtigt at man skal være kritisk. Men meget af det er altså sandt, ikke at det altsammen er sandt, men jeg er 14år og har en lille del logik som jeg tror jeg godt kan finde udaf agt bruge. :) Så min mening er at vi skal tænke os om før vi går ud og bruger en hel masse elektricitet, his nogen af jer har set "guld og gønne skove" så ville I se at det farktisk har en sammenhæng med "en ubekvæm sandhed"

Tag at tænk jer om, hvis det nu er så slemt som der er mange der siger, ikke kun forskere, men også politikere, og andre så må vi passe på, men også hvis det er naturligt, for så vil det bringe meget nyt med sig som vi så er nødt til at tilpasse os til.

Det er jo ikke naturen der skal tilpasse sig det er dem der lever af naturen, OS!
Vi mennesker er altså nødt til at bruge den inteligens vi er blevet tildelt rigtigt er I enige eller er det bare mig der er helt på det gale spor!?

Problemet med Lomborg er stadig at han ikke aner hvad han snakker om, manden er ikke naturvidenskabsmand som titlen kunne antyde. Aligevel udgiver han sig for at være specialist i narturforhold.
Fra alle naturforskere meldes der om målbare ændringer på grund af CO2 og temperatur stigninger. Forskydninger af planter og dyrs udbredelsesområder. Skit i økosysstemer. Arter der er forsvundet. Optøning af permafrost. Mindre is på nordpolen, hurtigere bevægelse af gletsjere i Grøndland og Anaktisk. Forsvundne gletsjere i Alaska. Ændringer i havets vandkemi pga CO2. Mere ekstremt vejr.
At undlade at handle på alle disse signaler tendere til det kriminelle.

Natascha, Louis og Caja:

Uhyre opløftende at se unge mennesker gøre sig tanker om det
globale miljø.

Stig Larsen:

Bjørn Lomborg benægter ikke, at CO2-udledningen er et menneskeskabt problem. Han mener blot, det er et af flere problemer, og at bekæmpelse
af f.esk. sult og sygdom må prioriteres lige så højt eller højere.

Lomborg har aldrig udgivet sig for at være naturvidenskabsmand eller "specialist i naturforhold", som du skriver.

Lomborg er politolog, der deltager i den globale debat om, hvad jeg vil
kalde: veje til en bedre verden for alle. Han bidrager og politikere kan
så lytte eller ej.

Og nej, jeg er ikke fan af Lomborg.

De fattigeste regioner i verden, mest af alt i afrika, kommer under alle omstøndigheder ti lat være de store tabere igen. De evner ike den omstilling der kræver, den nye Co2 økonomi er de som godt dødsdømta af, for de har ikke teknologien til at effektiviserer deres energi forbrug og minimere forurening mængden forsvarligt. Så der har Lomborg jo fat i en rigtig god pointe.
En anden pointe er den, ikke helt nye forstilling om solens direkte indvirkning på Co2 mængden, at det er solen der regulerer denne og at mennesket indflydelse på Co2 udslip er til at overse.
Nu er jeg klar fortaler for et så rent et miljø som man ovehoved kan opdrive det, men det er værd at over veje hvilke omkostninger, vejene der til har og så beslutte sig til dem der sandsynligvis er de rigtige i et helheds syn, der inklæ de fattigeste i afrika.

Bjarne F. Nielsen

Andreas Trägårdh

Du må redde fra fortabelse! Uhyre enig i alt i din kommentar.
Dog ikke i dette:

"En anden pointe er den, ikke helt nye forstilling om solens
direkte indvirkning på Co2 mængden, at det er solen der regu-
lerer denne og at mennesket indflydelse på Co2 udslip er til at
overse."

Nix. Det er "gamle" forstillinger tilbage til 1980'erne i forrige
årtusinde. Det er et dansk forskningsbidrag til debat om år-
sager til klimaændringer, særligt den globale temperaturstig-
ning de sidste 100 år - cirka 0,74 grader på den omvendte
Celsiusskala fra broderlandet.

Henrik Svensmark, også dansker, har i dag arbejdet videre på
solteorien (og forvirrende Galakse-rotation) som årsag.

FN's Klimapanel - google evt. på "IPCC" - og se, hvad der står
om solen som årsag og om Svensmark. Der er nok omtale,
men i fodnoter! Jeg vel selv tjekke, når jeg får tid.

Jeg har ødet tid på solteorien, indtil jeg læse Klimapanets kon-
klusioner i 2007 i den omfangsrige rapport. Langsom i opfat-
telsen, men bedre sent end aldrig, og man mister dynamik
med alderen, også i kraniet.

Solen spiller ingen eller en ubetydelig rolle. Menneskets CO2-
udledning er den helt store og altdominerede årsag. Som jeg
har forstået rapporten og andres fortolking, men du skal natur-
ligvis danne dig din egen mening, også og særligt ved at lytte til
og forstå Svensmark og solteorien.

Jeg har ikke kunne finde en oversættelse af Klimarapporten til
dansk. Hvis nogen kan, så giv lyd.

Med venlig hilsen

Vi tror at det vil gå galt hvis vi ikke gøre noget nu. det er allerede sent men bedre sent en aldrig.
Al Gore´s film gjorde et stort indtryk på os. den var rigtig lærerig vi fik et indtryk af hvad der er ved at ske med vores jord, og hva der sker hvis vi ikke gøre noget

det kan jo ikke passe at noget is på størrelse med falster smelter og der ikke sker noget ved det.
vi mener at der skal til at gøres noget nu.

vi syntes det er ret vildt hva hvad der sker med jorden når antaktis og grønland smelter, alle de byer der bliver oversvømmet.

Vi tror at det vil gå galt hvis vi ikke gøre noget nu. det er allerede sent men bedre sent en aldrig.
Al Gore´s film gjorde et stort indtryk på os. den var rigtig lærerig vi fik et indtryk af hvad der er ved at ske med vores jord, og hva der sker hvis vi ikke gøre noget

det kan jo ikke passe at noget is på størrelse med falster smelter og der ikke sker noget ved det.
vi mener at der skal til at gøres noget nu.

vi syntes det er ret vildt hva hvad der sker med jorden når antaktis og grønland smelter, alle de byer der bliver oversvømmet.

Det er jo rigtigt, at truslen mod menneskehedens fremtid, ikke kun drejer det sig om den globale opvarmning og dens følger, men lige så meget om ødelæggelser af natur og miljø, på grund af befolkningstilvæksten, og det stigende ressourceforbrug i den industrialiserede verden.
Hvis nogle er interesseret i at vide mere om omfanget og alvoren af dette kan de på nettet læse FN’s rapport: ’Global Environment Outlook’ fra oktober 2007
( link: http://www.unep.org/geo/geo4/media/index.asp)
Man har f. eks. beregnet det areal en person gennemsnitlig beslaglægger for at kunne opretholde sin levestandard. Det areal er gennemsnitlig 22 hektar, men der er i dag kun plads til gennemsnitlig 15 hektar pr. person. De uopdyrkede områder, der er tilbage, lader sig ikke uden videre opdyrke (ufrugtbare, tørre, kolde eller på stejle skrænter etc.) . Manglen fører til overudnyttelse og ødelæggelse af marginale jorde, som kun forværrer problemet i fremtiden.

De mest påtrængende problemer er:

Mangel på rent ferskvand
Efterspørgslen efter ferskvand i 2025, vil være vokset med 50% i den 3. verden og 18% i de industrialiserede lande, hvis udviklingen fortsætter, samtidig falder mængden af ikke forurenet vand.

Massiv uddøen af plante- og dyrearter
I geologisk tidsperspektiv er den periode, vi lever i, hvad man kan kalde ’den 6. store uddøen’,
idet der i geologisk tid har været 5 af den slags før. Den sidste var for ca. 55 millioner år siden da dinosaurusserne uddøde (minus fuglene)
Over 30 % af paddearterne, 12 % af fuglearterne og 23% af pattedyrearterne, er truet af udryddelse.
Hovedårsagen er ødelæggelse og fragmentering af deres levesteder.
Et er, at det bliver en forarmet jord, vi efterlader vores efterkommere, værre er at ingen kan overskue, hvad følgerne bliver for os selv.

Ørkendannelse:
I områder med regnunderskud /regnmangel stiger ørkendannelsen . p..gr.a. overudnyttelse eller forkert udnyttelse og ødelægger befolkningerne fremtidige livsbetingelser i områderne
Det gælder store områder i Afrika, men også i lande som Spanien og Grækenland.

Ødelæggelse at havenes økosystemer
Gennem overudnyttelse er havenes økosystemer mange steder truet at kollaps. Det viser sig bl.a. ved at udbyttet falder (Nordsøen) og mange arter er truet af udryddelse

Den globale opvarmnings betyder, at tempoet hvormed disse ødelæggelser foregår, og omfanget af dem vokser.
Livet på jorden skal nok overleve alt dette – det har været udsat for værre ting før, mennesket vil sikkert også men på hvilke vilkår? Vil de levende misunde de døde om 100 år?

Bjørn,

Det er da ikke ligefrem de muslimske lande, der brillerer med at nedbringe befolkningstilvæksten. Det er vi da væsentligt bedre til.

Iøvrigt er global opvarmning et naturligt fænomen. Enten overlever vi det, eller også gør vi ikke. Vi har ingen indflydelse på det.

Jeg har skrålæst The Sceptical Environmentalist, og taget som hvad den er - en debatbog - er den endog særdeles velannoteret. Lomborg henviser ikke til NY Times eller kronikker i Politiken, han henviser til tal fr USA's energiministerium, FN, anerkendte videnskabsmænd og deslige. At indstævne ham for UVVU var latterligt, Lomborg er ikke videnskabsmand. Folk med nogenlunde hukommelse vil erindre, at UVVU sendte bogen tilbage med besked om, at de ikke kunne vurdere den, da det ikke var videnskab. Derefter fik de den i hovedet igen, med besked om at checke Lomborgs fodnoter og denne gang fattede UVVU pointen: de var på en højpolitisk opgave.

Jeg har også læst kritikken af Lomborg, den er også latterlig. Der er flere tusind fodnoter i Lomborgs bog og man har fundet fire-fem stykker, der måske kunne være bedre. Ikke at der var fejl i noteapparatet, næh nej, men man mente at Lomborg burde have fortolket data anderledes og medtaget data, der modsagde hans egen tese.

Det var da også hyleskægt at iagttage som politologer og sociologer krøb i bombeskjul: hvis dette blev standard, ville samfundsvidenskaberne blive erklæret ugyldige en masse, kun et forsvindende mindretal af politologer er så pertentlige med fodnoterne som Lomborg: tavsheden var rungende.

Denne artikel er også et politisk stykke arbejde. Den metode til kritik som man underlægger Lomborg bliver ikke anvendt indenfor samfundsvidenskaberne, netop fordi metoden kan anvendes mod ethvert stykke sociologisk litteratur. Man vælger nogle standpunkter ud, sandsynligvis groft fortegnede i forhold til den kontekst de er taget fra, og finder nogle, der er parat til at skyde disse fugleskræmsler ned.

Piece of cake. Læg mærke til, at de to videnskabsfolk i artiklen er langt mindre skråsikre end Connie Hedegaard. Og stadig er svarene tamme: ''Det er ikke helt forkert...'' og ''Det er lidt mere kompliceret end som så...'' og ''Generelt er temperaturen fuldkommen ligegyldig (!)...''

Som lægmand, slår det mig som en utrolig forfængelighed at man beslutter sig for at forsøge at ændre jordens klimasystem. Jordens klima bevæger sig i cykler på ca. 100.000 år, 90.000 år med istid, 10.000 år med varmeperioder. Den nuværende varmeperiode startede for 12.000 år siden; min spørgsmål er: har CO2 udledning har aflyst næste istid?

Under sidste varmeperiode - Eemtiden - levede der tropisk fauna i Nordeuropa, løver og den slags; klimaudsving er normen, vores stabile klima undtagelsen. Det forekommer mig logisk, at svaret skal søges i solen: vi kan ved selvsyn konstatere solens indvirkning på temperaturen: nogen steder svinger temperaturen 50 grader i løbet af 24 timer, alt efter hvilken side af jorden der vender mod solen. Variationer i solens energi-output har naturligvis en indflydelse på jordens klima.

Klimadebatten er sovset ind i politisk retorik; uanset om problematikken er relevant eller ej, er det tydeligt at det ikke er klimaet der er det vigtigste i Kyoto-aftalen, hvilket da også bekræftes af, at den efter planen først begynder at virke i år 2100.

Politikere og magthavere virker heller ikke som om de tager CO2-udledningen alvorligt, som nævnt har An Inconvenient Truth ikke engang formået at få Al Gore til at skære ned på sit enorme ressourceforbrug, så hans prædikerner virker temmelig hykleriske. Hvorfor skulle jeg dog skrue ned for varmen, når ikke engang Mr. Global Warming tager sin egen medicin? Jet-fuel er fremdeles afgiftsfrit, og atomkraft tabu, i hvert fald i Danmark, og politikere synes at se det som deres fornemmeste opgave at få ressourceforbruget til at stige så hurtigt som muligt.

En af virkningerne af klimahysteriet er, at man trækker miljøinteresserede væk fra de problemer vi står med her og nu: udryddelsen af regnskove, overfiskning, forurening og befolkningseksplosion.

Men Bjørn har jo fundet nøglen til befolkningstilvæksten: bomb samfundet tilbage til stenalderen og lad hungersnød klare ærterne.

En reel indsats for at bedre jordens biosfære vil usvigeligt ramme det internationale erhvervsliv, mens Kyoto-aftalen er en gylden mulighed for at tjene penge.

Erik B.

Det er forkert formuleret.

Der skulle stå:

En af virkningerne af klimahysteriet er, at man kun hæfter sig ved klimaændringerne, og derfor trækker miljøinteresserede væk fra de mange andre problemer vi også står med her og nu: udryddelsen af regnskove, urbaniseringen af de sidste naturområder, det ekstreme overforbrug, overfiskning, forurening og befolkningseksplosion..... samt naturligvis det accelererende psykiske forfald i store dele af verden. Som er kilden til alle disse problemer.

Tænker du bare en lille smule over det, du selv skrev, da er det vel ikke svært konkludere, at vi netop i mangel på respekt for naturens lovmæssigheder vil bombe os selv tilbage til stenalderen? Ja! Måske til stadier.... før mennesket?

Derfor må vi handle forebyggende.... Det siger sig selv!

Bush-doktrinen og miljøet

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4830

Bjørn Holmskjold

Erik B.
Du har desværre ret i at alt for mange politikere ikke tager det, du benævner ’klima hysteriet’ alvorligt nok. Men det er vel ikke et argument for, at det hele blot er hysteri? Politikere har det med at være ’efterhængende’ i forhold til de udfordringer, de møder. Udfordringerne er der ikke desto mindre!
Hvis det hele er ’luftboller og vindfrikadeller’, synes jeg du burde sandsynliggøre, hvem der åbenbart har formået at bedrage verdensopinionen i flere år, og gør det så dygtigt at flere tusinde videnskabsmænd ikke kan gennemskue det? Hvem er det der lyver og med hvilken interesse?
At Lomborg’s noter er upåklagelige, er jo ingen bevis for, at hans tolkninger er det.
Manden er statistiker og ved ikke meget om klimatologi og økologi. Derfor er hans tolkning af de processer, der er baggrund for den globale opvarmning og de økologiske konsekvenserne tynde og fulde af misforståelser. Hans omgang med statistikken er besynderlig, i betragtning af at det er hans fagområde. Hvor det er muligt vælger han altid den tolkning af data, der er mest gunstig for hans egne synspunkter. Det har han jo lov til, men kan vel ikke undre det møder kritik? Det svarer lidt til at man i sandsynlighedsberegning vælger det udfald, der er mindre sandsynligt end det der er mere sandsynligt (f.eks. at man regner med at få 9 seksere når man kaster en terning 10 gange).
Hvis der er nogen der er ’politiske’ i denne debat er det Lomborg. Med sin nye bog bøjer han sig delvist for de uomgængelige indicier for, at den globale opvarmning er en realitet, men bliver i rollen som ’skeptikeren’, fordi det nu engang er blevet hans niche. Her kan han skabe maksimal opmærksomhed om sig selv og opdyrke sin rolle som den modige forkæmper mod ’hysteriet’.
Det er denne ’David mod Goliat’ eller ’Klodshans’ historie om igen som folk jo elsker at tro på.
Jeg synes ikke hans synspunkter fortjener den store opmærksomhed. Burde vi ikke i Danmark som i de andre vestlige lande komme videre med at diskuterer de nødvendige politiske tiltag i stedet for blive hængende i denne udsigtsløse ’for og imod Lomborg ’ debat?

Hej bjørn, da jeg første gang hørte om dig og din bog 'verdens sande tilstand' måtte jeg bare høre noget mere om hvem du var og selvfølgelige måtte jeg også lige læse din bog. Det var et meget stor chok jeg fik da jeg læste den, men også meget spændende for lige efter jeg havde læst din bog så jeg Al Gores dokumentar film 'En Ubekvem Sandhed'. Det var virkelig sjovt at se hvor stor forskellighed der er på jeres meninger, men ´jeg må desværre give Al Gore ret, vi har ikke særlig langtid tilbage, før det kan gå virkelig galt, og vi hurtigst mulig må gøre noget ved den globale opvarmning, for vi ser jo ofte og tit hvordan vejret og jorden ødelægger folk og menneskehedens liv. Det kan godt være vores Jord er utrolig stor, og nogle folk mener at vi er for små til at hjælpe den, men vi har ødelagt den, så nu må vi også hjælpe den med at komme på benene igen.. Citat: ' vores generation har arvet en utrolig smuk verden fra vores forældre og deres forældre. Vi må ikke være generationen, der er ansvarlig for en uoprettelig skade på miljøet', dette sagde Richard Branson på et pressemøde.
Det vil nok undre dig nu at jeg fortæller dig at jeg er en 15 årig pige fra en lille by på Jylland, men jeg har også en mening, og den ville jeg gerne give udtryk for.. Mvh cc.

Denne såkaldte debat viser een ting: det er fuldstændig meningsløst når folk i almindelighed skal danne sig en "mening" om hvordan det går med klimaudviklingen via "medierne". De fleste journalister er nærmest naturvidenskabelige analfabeter, og medierne kloden over ejes af folk som stort set er politisk på linie med drengekejseren Bush II, som jo handler ud fra sine snævre olieinteresser og amerikanernes tro på, at de har en gudegiven ret til at bruge ti gange så meget olie per hovede som alle andre på kloden - eller endnu mere, for at fortsætte sin "livsstil" - dvs. køre rundt i kæmpemæssige benzinslugere.

Det er grundig dokumenteret, at Exxon-Mobil har udbetalt summer på mellem ti tusinde og tres tusinde dollars til folk, for at disse skal propagandere mod klimaforskningens resultater. Blandt de indlejede propagandister er et firma, som i sin tid hjalp tobaksindustrien med at propagandere mod kræftforskningens resultater vedrørende skadeligheden af rygning. Se www.monbiot.com.

Medierene desinformerer for 99 pct.s vedkommende helt utrolig om klimaproblemet, de har f.eks. magtet at holde det helt skjult for verdensoffentligheden, i olieproducenternes og bilindustriens interesse, at de drastisk stigende kornpriser nu i alt væsentligt skyldes tørke i Australien, det amerikanske Midtvesten, Kina og Indien, plus oversvømmelser efter ekstremvejr, delvis i samme områder.

Hvor mange danske avislæsere er klar over, at store dele af Spanien er i færd med at blive til ørken som følge af klimaforandringerne? At Barcelona har et kolossalt problem med at skaffe drikkevand, forøvrig i lighed med Sydney og Perth i Australien, en række store kinesiske byer, store dele af Californien osv. osv.? Har folk allerede glemt skovbrandene i Grækenland, Portugal, Spanien, Italien, det sydvestlige USA, Australien, Indonesien...? Hvorfor ved folk stort set ikke noget om alle disse virkelig alvorlige problemer? Fordi medierne skriver millionvis af gange mere om fodboldstjerner osv. som tjener en million om dagen, end de skriver om det som afgørende for alle menneskers fremtid. Det sidste overlades til kvalmende veldædighedshows, hvor milliardærer pudser glorien ved at kaste nogle smuler til verdens fattige, ud fra samme mentalitet som prægede England omkrig ca. 1830.

Forståelse af klimaudviklingen er en forskningsopgave. For naturvidenskabsfolk med solid uddannelse indenfor området, ikke for økonomiske statistikere som Lomborg, som tilmed, som det til hudløshed er dokumenteret i verdens ledende naturvidenskabelige tidsskrift Nature, fusker med tallene (som han altså heller ikke har videnskabelige forudsætninger for at forstå.)

Men heller ikke FNs - helt med urette som "dommedagsprofeter" udskældte - klimapanel lader bare tilnærmelsesvis klimaproblemets fulde omfang komme for en dag. Klimaforskerne løber der ind i en mur af politisk modvilje og forhindringer, når de prøver at formulere det situationens faktiske alvor, deres forskningsresultater i stadig stigende grad peger på. Således varsler klimapanelet f.eks., at Nordpolens dække af havis vil være smeltet væk i sommerhalvåret fra ca. 2050. Hvad er realiteten? Den kanadiske istjeneste meldte for henved et par måneder siden, at isdækket på Nordpolen nu for 80 pct. af arealets vedkommende kun er dannet i løbet af de sidste seks måneder, og at de regner med som så godt som sikkert, at dermed 80 pct. af Nordpolbassinet senest i september vil være isfrit. Dvs. at det FNs klimapanel har spået vil ske om halvteds år, faktisk sker NU. Det samme gælder en hel række af klimapanelets øvrige varsler.

Situationen er langt mere alvorlig end FNs klimapanel har fået lov til at afsløre. Permafrosten under havet uden for Sibirien som indeholder store mængder metan (en meget kraftig drivhusgas) tør nu op med rasende fart. Grønlands indlandsis og Antarktis smelter langt hurtigere end det er beregnet skulle ske. Det samlede overblik over situationen er langt fra så godt som det burde være bare blandt forskerne, og i medierne er det fuldstændig fraværende.

Det er vigtig at huske, at naturen og dens love er fuldstændig ligeglade med menneskene. Der er intet forsyn, der redder os, hvis vi skubber klodens fint afbalancerede klimasystem ud af ligevægt. De svinagtige af verdens rige (og det er de fleste af dem) regner nok som sædvanlig med at de kan betale sig fra det hele og slå sig ned i nogle luksusvillaer på tryg afstand af katastrofen. Det er fuldstændig naivt, rent bortset fra at det er en forbryderisk uansvarlighed - men det er netop denne uansvarlighed der har gjort dem rige, en uansvarlighed som nutiden tragikomisk dyrker som det højeste udtryk for menneskelige evner.

Man kan vrøvle generelt i øst og vest om at "der har været klimaforandringer før" osv. 99 pct. af dem som siger dette, har ingensomhelst anelse om hvad de snakker om, de vil bare blive ved med at køre på motorvejene som før. De voldsomme udsving klimasystemet har haft f.eks. under istiderne, bør mane os mennesker til at optræde med den yderste forsigtighed med klimasystemet, og tænke på at samfundet må være tilpasset til at kunne håndtere sådanne voldsomme udsving, noget det langtfra er i dag. Det er tilstrækkeligt at betragte de voldsomme vanskeligheder som nogle i naturhistorisk målestok meget små episoder som dem vi har været og er vidne til i New Orleans, Burma, Kina osv. skaber, ikke mindst i højteknologiske omgivelser. Hva voldsomme katastrofer som vi kender fra den temmelig nære geologiske historie vil kunne føre til, er ilde nok i sig selv. Når vi mennesker oven i dette foretager gigantiske eksperimenter med klodens atmosfære såsom at afbrænde flere hundrede millioner års biologiske produkter på mindre end hundrede år, har vi ingen grund til at antage at dette er ufarligt. Tværtimod.

"Eigil Kaas, professor i meteorologi ved Niels Bohrs Instituttet ved Københavns Universitet: "Det er faktisk fuldstændigt rigtigt. Kyoto-aftalen giver ikke ret meget. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten af aftalen stiger, som tiden går. Så det er faktisk først fra år 2100, at den for alvor begynder at virke, og så tager den for alvor fart. Klimaændringer er noget, der kommer meget langsomt.""

Dette sidste er faktisk ikke rigtigt, som jeg har gjort rede for i eksemplet med Nordpolens isdække i indlægget ovenfor. Kaas er ikke opdateret og bør nu begynde at sætte sig ind i, hvad den kanadiske istjeneste siger om Nordpolisens tilstand: den vil for 80 pct. af arealets vedkommende smelte væk i løbet af denne sommer, så Nordpolen i praksis vil være blevet isfri 50 år før FNs klimapanel regner med.

Men Kaas har heller ikke sit på det tørre ellers. Isborekerner fra både Grønlands indlandsis og Antarktis har forlængst afsløret, at det stabile klima vi kender fra menneske-samfundenes ca. 10000 år på kloden, er et ekstremt undtagelsestilfælde i klodens sidste mange hundrede tusinde år ihvertfald. I løbet af den sidste istids vel 120000 år var det normale, at klimaet ofte svingede så voldsomt, at temperaturen på Grønland f.eks. kunne ændre sig med otte-ti grader i løbet af ti-tyve år (de såkaldte Heinrich-events og Dansgaard-Oeschger-events). Klimaændringer er ofte overhovedet IKKE "noget der kommer meget langsomt", heller ikke, når naturen er helt overladt til sig selv. Voldsomme ændringer er dokumenteret at have sket på meget korte tidsrum.

Flere klimaforskere, således ikke mindst James Lovelock som skriver om dette i sin bog "Gaias hævn", men også en lang række andre, har gort opmærksom på, at klimapanelets mål om at stabilisere atmosfærens CO2-indhold på 450 milliontedele (ppm) efter al sandsynlighed overhovedet ikke er tilstrækkeligt for at sikre at den globale temperaturstigning holder sig under to grader - en voldsom forandring som i sig selv vil betyde katastrofe og død for hundrevis af millioner mennesker på grund af tørke, oversvømmelser, sydomme og dermed følgende hungersnød, rent bortset for hvad den vil betyde af kollaps i mange af klodens økosystemer.

Det næste er, at Kyotoaftalen - hvis den blev overholdt, hvad den jo langtfra gør! - i sig selv er helt utilstrækkelig til at nå målet om ikke at gå over 450 ppm. Kyotoaftalen er selvfølgelig en begyndelse, men lige nu virker det mest som om den er en sovepude sammen med al svindelen om
"klimakvotehandel" osv. - en bekræftelse af det gamle ord om at vejen til helvede er brolagt med gode forsætter.

Realiteten er, at 99 pct. af menneskeheden, og særlig dennes magthavere og overklasser, overhovedet ikke er i nærheden af at forstå problemets alvor. For manges vedkommende gælder, at de indtager den kendte holdning hos en jysk folketingsmand, som sagde: "Hvis dette e' fakta, så benægter æ fakta".

Her kan man så minde om skriverier fra nogle af historiens tidligste historikere, f.eks. ham jeg har taget navn efter, om menneskenes dårskab.

Eksempelvis Thukydid, som et sted siger dette: "Vi er dybt skuffede over at have hørt Jer tale så længe, uden at sige nogetsomhelst som kan tyde på at I vil overleve."

Thukydid var, til forskel fra Informations producent af overskriften her, klar over at det ikke er "hysteri" at indse, at en situation er dybt alvorlig. Churchill f.eks. var ikke hysterisk, da han i Underhuset sagde det, han bliver citeret for i Al Gores film: "Tiden for udsættelser og lemfældige bortforklaringer er over. Vi går nu ind i en tid af konsekvenser." Men både hans og Thukydids holdning er selvfølgelig dybt fremmed for vor Hollywood-tids netop hysteriske mentalitet, som den f.eks. kommer til udtryk hos Bush og Hillary Clinton, f.eks. når den sidstnævnte truer 70 millioner iranere med "total udslettelse". Begge disse to og faktisk de fleste af vor tids politikere, ikke mindst Israels, befinder sig adskillig nærmere Hitlers overfladiske og hysteriske mentalitet end Churhills besindige og velovervejede. Der er kulturen og dannelsen til forskel.

Her et citat fra en af de artikler, hvor Monbiot dokumenterer at FN-klimaforskernes resultater censureres og fordrejes af politikere, samt at mediedebatten styres af betalte propagandister fra ExxonMobil:

"The drafting of reports by the world’s pre-eminent group of climate scientists is an odd process. For many months scientists contributing to the Intergovernmental Panel on Climate Change tussle over the evidence. Nothing gets published unless it achieves consensus. This means that the panel’s reports are extremely conservative - even timid. It also means that they are as trustworthy as a scientific document can be.

Then, when all is settled among the scientists, the politicians sweep in and seek to excise from the summaries anything which threatens their interests. While the US government has traditionally been the scientists’ chief opponent, this time the assault was led by Saudi Arabia, supported by China and Russia(1,2).

The scientists fight back, but they always have to make some concessions. The report released on Friday, for example, was shorn of the warning that “North America is expected to experience locally severe economic damage, plus substantial ecosystem, social and cultural disruption from climate change related events”(3). David Wasdell, an accredited reviewer for the panel, claims that the summary of the science the IPCC published in February was purged of most of its references to “positive feedbacks”: climate change accelerating itself(4).

This is the opposite of the story endlessly repeated in the right-wing press: that the IPCC, in collusion with governments, is conspiring to exaggerate the science. No one explains why governments should seek to amplify their own failures. In the wacky world of the climate conspiracists, no explanations are required. The world’s most conservative scientific body has somehow been transformed into a cabal of screaming demagogues.

This is just one aspect of a story which is endlessly told the wrong way around. In the Sunday Telegraph, the Daily Mail, in columns by Dominic Lawson, Tom Utley and Janet Daley the allegation is constantly repeated that climate scientists and environmentalists are trying to “shut down debate”. Those who say that manmade global warming is not taking place, they claim, are being censored.

Something is missing from their accusations: a single valid example. The closest any of them have been able to get is two letters sent - by the Royal Society and by the US senators Jay Rockefeller and Olympia Snowe - to that delicate flower ExxonMobil, asking that it cease funding lobbyists who deliberately distort climate science(5,6). These correspondents had no power to enforce their wishes. They were merely urging Exxon to change its practices. If everyone who urges is a censor, then the comment pages of the newspapers must be closed in the name of free speech."

http://www.monbiot.com/archives/2007/04/10/the-real-climate-censorship/

Øv, her sad man forventningsfuld og glædede sig til endnu en af Friskyttens verbaleksplosioner, og så spiser han mig af med en two-liner ...

Den globale opvarmning er en gigantisk konspirationsteori. Der er folk der laver penge på det nøjagtigt ligesom 9/11. Andre undersøgelser viser, at den globale opvarmning er proportionel med en speciel type intergalaktisk stråling, og så snart disse forskere ønsker at publicere deres undersøgelser og konklusioner bliver de holdt tilbage af de respektive regimer, fordi det ikke stemmer overens med deres opfattelse af problemet. Vi er ikke åbne for andre muligheder, og Al Gores film er bare en stor amerikansk omgang statistik manipulering og illusioner. AD.

Ole Falstoft

Rasmus
Stop nu det komspiratoriske vrøvl! Vis den forsker der ikke må offentliggøre sine resultater. Hvad er det for regimer du hentyder til? Er det Bush administrationen? Det er jo dokumenteret at de har været meget ihærdige for at lukke munden på deres egne klimaforskere hvis resultater kunne genere olieindustrien

I de sidste ti år har vi fået meget større viden om Solens og rummets indflydelse på Jordens klima. Partikler fra solstorme og supernovaer har direkte indflydelse på klimaet.

Hvor stor indflydelse, de fænomener har på klimaet, afhænger bl.a. af Jordens magnetfelt og derfor er det virkeligt underligt, at der tilsyneladende ikke er nogen, der forsker i, hvilken indflydelse polvendingen, der på få år drastisk har reduceret styrken af Jordens magnetfelt, har for f.eks. skydannelsen.

Christoffer Olsen

det ser ud til at ingen forstår lomborgs budskab. han er ikke fornægter af klimaet og nej han siger ikke at vi ikke skal gøre noget mod den globale opvarmning. han siger korrekt at kyoto er en dårlig løsning og den ikke har en synlig effekt selv hvis den bliver overholdt til de enorme krav den stiller. hvad lomborg siger er bare at alle de fare som global opvarmning truer med kan forhindres på en langt billigere og langt mere effektiv måde. for eksempel nævner han at en malaria som man forudser vil spredes og blive langt være. men alle tegn viser at hvis man har en økonomisk velstand vil der være bedre sundhedsvæsen og bedre forebyggelse og malaria vil ikke spredes. et andet eksempel er at man forudser mere hungersnød. det vil koste 180 milliarder dollars om året resten af århundredet ved kyoto-aftalen. men hvis man bekæmper det direkte vil man kunne redde 229 millioner mennesker fra sult hvert år for blot 10 milliarder dollars. en anden ting alle snakker om er at der allerede sker flere skader på grund af orkaner skabt af global opvarming. men den simple grund til dette er at der de sidste årtier har været en massiv tilflytning til kysterne og så siger det sig selv der sker flere skader. tag rent faktisk at læs hans bog "cool it" så i ved hvad i kritisere og ikke hægte på når informationen ikke skriver alt hvad man skal vide før man kan kritiserer og tager ord i bogen ud af kontekst

Skræk og rædsel er nutidens våben til at manipulere med mennesker. Ved hjælp af disse kan man få folk til at købe alskens medicin og overflødigt skrammel.
Angst er den mest effektive faktor til at hjernevaske mennesker.Vi kender det jo fra Hitler. Historien gentager sig, nu er det bare angsten for miljøet der køres på. Buhuuu, du dør hvis du ikke tænker på miljøet, jordskælv, tsunami og dræbersnegle !!!
Det er til at brække sig over hvor nemt folk lader sig afskrække!!