Læsetid: 5 min.

Globaliseringen øger snyd på studier

Internet og internationalisering har skruet op for plagiering blandt de studerende. Universiteter kæmper imod med avancerede søgemaskiner og nye eksamensformer. Omfanget af problemet er uvist, men britisk ekspert vurderer, at 10 procent af alle skriftlige studenteropgaver i dag rummer elementer af plagiering
Internet og internationalisering har skruet op for plagiering blandt de studerende. Universiteter kæmper imod med avancerede søgemaskiner og nye eksamensformer
Indland
3. september 2007

De danske universiteter kæmper i stigende grad med snyd og afskrivning i skriftlige opgaver og eksamener. Årsagerne til, at snyderiet eskalerer, er blandt andet den øgede adgang til internettet, men også det store antal internationale studerende, der kommer med helt andre traditioner for, hvordan man skriver opgaver eller går til eksamen.

"Den akademiske skik og brug i Danmark er helt anderledes end i Spanien. Når vi har snakket med de internationale studerende i forbindelse med snyd, så siger de ofte, at de bare har gjort det, de plejer og skrevet direkte af efter underviserens noter," siger studiechef Per Andersen på Syddansk Universitet (SDU).

Også de danske studerende snyder mere. Simpelthen fordi det er blevet nemmere.

"Når fristelsen er større, så er der også flere, der falder for den," siger Per Andersen.

Også på Økonomisk Institut på Københavns Universitet (KU) har de haft flere problemer med snyd i takt med, at der er kommet flere internationale studerende. Kandidatuddannelsen i økonomi er et af de steder på KU, hvor der er flest internationale studerende.

"Andelen af folk, der snyder er for høj, selv om det måske kun er to ud af 80, der gør det. Specielt de udenlandske studerende uden for Europa, har en helt anden tilgang til, hvad der er snyd, end vi har," fortæller studieleder Peter Erling Nielsen og understreger, at en hel del danske studerende også falder for fristelsen.

Studiechef på Handelshøjskolen i København, Annette Juhl Hansen, fortæller, at de stigende problemer med snyd har gjort, at reglerne er blevet skærpet. Langt den overvejende del af de 60-70 studerende, der hvert år bliver taget i at snyde, har skrevet af fra nettet, og det øgede antal internationale studerende har sat ekstra fokus på problemet.

"Vores statistik skelner ikke mellem danske og udenlandske studerende, men vi har mange studerende, der kommer fra lande, hvor man ser anderledes på det at bruge andres materiale i en opgave. Derfor er det også særligt vigtigt at forklare, hvad akademisk redelighed er i Danmark. Ellers kan man jo ikke klandre dem for at snyde," siger Annette Juhl Hansen.

På Danmarks Tekniske Universitet har studiechef Merete Reuss ikke oplevelsen af, at snyderi er et stigende problem. En af de konkrete sager om snyd, der har været for nylig, drejer sig dog om en udenlandsk studerende.

"At man kommer fra en anden kultur, gør det ikke mere acceptabelt at snyde. Vi oversætter vores regler til engelsk og har tæt kontakt til vores internationale studerende, men vi kunne godt gøre mere for at indskærpe, at vi kræver brug af originalt materiale i vores skriftlige opgaver," siger Merete Reuss.

Ikke bevidst snyd

Jude Carroll, der er vicedirektør på Evalueringscentret for Læring og Undervisning på Oxford Brookes Universitet, har undersøgt omfanget af plagiering i England og USA. I Skandinavien er universiteterne først nu ved at få øjnene op for plagiering, siger hun til magasinet Asterisk. Jude Carroll anslår, at 10 procent af alle studenteropgaver har et aspekt af plagiering, men det betyder ikke, at de studerende snyder bevidst. Google-generationen har simpelthen et langt mere naturligt forhold til at finde informationer på nettet eller kopiere dele af andres værker.

"Grunden til at plagiering er et stort problem for de studerende, handler for mig at se ikke om ejerskab til tekst. Det handler om, at hvis du ikke arbejder hårdt, så lærer du ikke. Men de studerende har svært ved at forstå, at det, de får point for, er deres læring," siger Jude Carroll.

En af Jude Carrolls hovedpointer er, at problemerne med plagiering stiger på grund af internationalisering og demokratisering af universiteterne. En udvikling, der betyder, at de studerende kommer med meget forskellig baggrund.

"Man har ikke kun studerende med de kompetencer, man ønsker, de skal have, men en meget bred blanding af studerende," siger Jude Carroll.

Storbritannien har de sidste tre år oplevet en voksende industri af firmaer, hvor studerende kan købe opgaver, essays og ansøgninger skrevet af såkaldte ghostwriters. Priserne ligger fra 800 til over 100.000 kroner, og industrien omsætter for op imod 2,19 milliarder kroner, fortæller Jude Carroll Også herhjemme er der en række opgaveportaler primært for elever på ungdomsuddannelserne.

Copypaste-kontrol

For at komme de stigende problemer med afskrift i skriftlige opgaver til livs, har Syddansk Universitet siden 2002 benyttet sig af et antiplagieringsprogram, der gør genbrug af tekst fra nettet nemmere at spore. Den avancerede søgemaskine gør det også muligt at vurdere, hvor meget de studerende har skrevet af, så man ikke risikerer at blive anklaget for snyd, fordi man har glemt at angive kilden på et enkelt citat eller to. Siden sidste år er de studerende desuden blevet informeret om, hvad der er god akademisk skik, når man skriver og henviser til kilder.

"Hvis ikke vi gider informere de studerende om det her, så kan vi heller ikke forvente, at de studerende ved det," siger SDU-studiechef Per Andersen.

På økonomistudiet på KU oplyser de alle studerende om akademisk etik og oversætter instituttets regler på området til engelsk. Studieleder Peter Erling Nielsen tvivler på virkningen af computerprogrammer, der kan søge efter afskrift. Han mener, at Google fungerer lige så godt

"Muligheden for at snyde, og det store besvær ved at tjekke det gør, at man skal vælge andre eksamensformer end dem, hvor det er muligt at snyde. Problemet er at tjekke for snyd i hjemmeopgaver eller specialer. Her er det svært at vide sig sikker," siger han.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har de taget andre metoder i brug overfor det øgede snyderi.

"De traditionelle eksamener virker ikke i dag. Så snart folk ikke er totalt isoleret fra omverdenen, er det muligt at hente information fra nær og fjern. Det er en umulig jagt, hvor du kun finder de dumrianer, der ikke har formået at sløre sporene. Derfor er der for mig at se kun en mulighed, og det er at tilpasse eksamensformen til den nye situation, så vi sikrer, at vores studerende ved nok og har forstået det, de skriver om," siger dekan Svend Hylleberg.

At opgavernes og eksamenernes udformning er forældet, er også en af Jude Carolls pointer.

"Vi har ikke ændret opgaverne, så de følger med det faktum, at Google eksisterer," siger Jude Caroll til Asterisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her