"358 dage," lyder det prompte. Information spørger, hvor længe Peter Holm sad varetægtsfængslet. Altså næsten et år, inden han blev pure frifundet.
Mens han sad indespærret i Haderslev Arrest, forsøgte politiet at få en tilståelse ud af ham, fortæller han. 'Du kan lige så godt tilstå', sagde kriminalassistenten ifølge Peter Holm med jævne mellemrum.
"Jeg har aldrig været i tvivl om, at hans eneste ønske var at knække mig," siger den tidligere varetægtsfange.
Chefanklager Ulla Kaspersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi kalder Peter Holms fortælling for en "subjektiv oplevelse".
Hun afviser, at "politiet kan sætte sig ned og sige: nu kan du sgu blive siddende, til du er mør."
"De skal hele tiden løbende med maksimalt fire ugers mellemrum godtgøre over for en domstol, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt," siger hun og fastholder, at politiet i Peter Holms sag gjorde sit arbejde hurtigt og upåklageligt.
At varetægtsfængsling bruges til at presse varetægtsfanger til en tilståelse er dog ikke et ukendt fænomen for de otte forsvarsadvokater, Information har talt med.
"Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det, der sker," siger advokat Henrik Stagetorn.
"Ja, det bliver i praksis brugt som pression, ingen tvivl om det," siger advokat Thorkild Høyer.
"Det anvendes i unødvendigt mange sager. Det er selvfølgelig nemmere at have med en tilståelsessag at gøre end en sag, hvor den sigtede ikke tilstår," siger han.
Advokat Hugo Steinmetz kalder det "en problematik som altid har eksisteret".
"Som forsvarer bliver jeg gang på gang præsenteret for, at mine klienter fortæller mig om situationer, som ikke tåler dagens lys. Herunder truslen om fængsling eller forlængelse af denne, som naturligvis virker som pression på den sigtede på den ene eller anden vis," fortæller han.
Dømt på forhånd
Da de fire betjente om morgenen den 6. februar 2006 stod på Peter Holms dørtrin, gav de ham et valg.
"Skal vi lægge dig i håndjern, eller følger du med stille og roligt," spurgte de. På det tidspunkt anede Peter Holm ikke, at han var under mistanke for at have misbrugt sin ekskærestes datter.
"Det må være en misforståelse," svarede Peter Holm. Men han fulgte med, stille og roligt.
"Jeg havde ikke noget at skjule," siger han.
Retten i Kolding var af en anden opfattelse, og Peter Holm blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger. Så fire uger igen. Og igen. Elleve forlængelser blev det til i alt.
"Du var dømt på forhånd. Der var bare fjendtlighed. Du blev sablet ned. Fuldstændig. Både af dommeren og anklageren," var Peter Holms oplevelse af grundlovsforhøret.
'Det ser jo ikke godt ud. Du kan ligeså godt indrømme det. Så kan du få en behandlingsdom. Det er lettest for alle parter.' Sådan lød det ifølge Peter Holm også fra den beskikkede forsvarer den dag, han røg i varetægt i den lukkede arrest i Haderslev. Her skulle Peter Holm høre den samme sætning gentaget med jævne mellemrum: 'Du kan lige så godt indrømme det. Ellers trækker det bare ud'. Især hvis han lige havde haft sin ugentlige time med kæresten. Så kunne kriminalassistenten godt lide, at "pille" fangen ned.
For kriminalassistenten drejede det sig om "ikke at få et hak i tuden", siger Peter Holm og fortsætter: "Inderst inde kunne han godt se, at sagen var langt ude, og at der ikke var noget i den. Men han ville ikke tabe den her sag."
Chefanklager Ulla Kaspersen afviser som nævnt anklagerne fra den tidligere varetægtsfange.
Også advokat Niels Forsby tager forbehold: "Det er svært at sige, hvor bevidst det er," påpeger han. Men ligesom sine kolleger bekræfter advokaten, at varetægtsfængsling ind i mellem bruges til at presse den anklagede.
Den hårde model
Advokat Henrik Stagetorn bruger begrebet 'tilståelsesarrest', som på papiret blev afskaffet i 1919.
'Hensidden paa Bekiendelse' hed det dengang ifølge docent i strafferet Jørn Vestergaard. Man kunne altså med loven i ryggen sætte folk i fængsel for at få tungen på gled. Eller med Henrik Stagetorns ord: "For at få dem til at knække sammen".
Men i realiteten gør man det stadig, siger Henrik Stagetorn. I dag hedder det bare, at man varetægtsfængsler "under hensyn til sigtedes stillingtagen til sagen".
"Hvis den sigtede siger: 'ja det er rigtig nok, jeg er skyldig', så er politiet flinke. Men hvis han nægter alt, er tonen en helt anden. 'Hvis det er med den på, så kører vi den hårde model', siger de så," fortæller Henrik Stagetorn.
Advokaterne Hans Kjellund og Bjørn Elmquist bekræfter også, at varetægtsfængsling ind i mellem bruges til at presse de sigtede. Det samme gør Merethe Stagetorn: "Der er slet ingen tvivl om, at både den almindelige varetægtsfængsling og måske navnligt den i isolation bruges som et pressionsmiddel," siger hun.
"Vi plejer at sige, at der ikke kun er §762 stk. 3, men at der også er et stk. 4, som bare går ud på, at du bliver siddende indtil du fortæller," siger Merethe Stagetorn. Hun mener, at det er et problem for retssikkerheden, når varetægtsfangen "bare siger noget", enten for at slippe ud af isolation eller af varetægtsfængsling.
Merethe Stagetorn påpeger dog, at det er dommerne, ikke politiet, der har det endelige ansvar.
"Det er lidt ligesom, hvis børn ikke bliver holdt tilbage. Så tillader de sig også en masse. Når jeg siger, at politiet bruger det bevidst, så mener jeg det også, men det er jo navnligt efter tilladelse fra domstolene."
Advokat Michael Juul Eriksen bruger ligesom Henrik Stagetorn udtrykket "at få folk til at knække sammen".
"Man giver dem den gulerod, at hvis de nu bare fortæller og samarbejder og måske endda tilstår, så kan den ubehagelige uvished ved at sidde varetægtsfængslet blive afklaret," siger han.
At politiet afviser anklagerne, overrasker ikke forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.
"Hos politiet er man godt tilfreds med, at det er så nemt, som det er. For det er jo et voldsomt magtmiddel, man har mod folk," siger han.
Kære alle.
Jeg er fuldstændig overbevist om sandheden i det Peter Holm siger. Selv i en latterligt lille sag som den i Købehavn, hvor en 23-årig bliver anklaget for at have løftet en tung 13-15 kg afmærkningshelle (med betonklods) og hamret den ned i en politibetjents ryg, ja der vælger dommeren at varetægts-fængsle denne person for 25 dage.
Det er totalt urimeligt at politiet sådan bare kan gå rundt og gøre hvad der passer dem, og f.eks. foreslå at en mand kan få 25 dages varetægts-fængsel for at gøre dette. Nu kan man så mene, at det f.eks. kan ske af hensyn til retsfølelsen i dette land, men det er jo bare et pænere udtryk for at, politiet eller samfundet vil have hævn.
Også i diverse sager hvor politiet rent faktisk har opklaret sagen og forbryderen eller den kriminelle mere eller mindre har tilstået det kriminelle forhold bliver denne sat i varetægtsfængsel - også selvom der ingen grund er til det. Politiet handler ganske enkelt på vane, og på rygraden, når de foreslår varetægtsfængsel til folk.
Dommerne og anklagerne som dog måtte formodes at være nogenlunde neutrale er det ingenlunde. Der er nemlig også (nogen af dem) udsprunget af politiet. Mange politifolk læser nemlig jura ved siden af, og bliver således politi-advokater, som senere så bliver dommere eller anklagere i diverse sager om dette eller hint. Eller også er dommerne, i hvert fald i byretterne, of te dommerfuldmægtige, som ikke er uddannede jurister endnu.
De tiltaltes retssikkerhed i Danmark er slet slet ikke på niveau med f.eks. det niveau, der hersker i England eller i USA, hvor anklagemyndigheden, politiet og dommerne er totalt adskilte størrelser.
Ud fra de referater, jeg f.eks. har kunnet læse mig til aviserne om forskellige højt profilerede (og mindre højt profilerede) sager kan jeg kun slutte, at politiet bruger varetægtsfængsel til at knække fangerne psykisk, så de tilsidst er parate til at tistå næsten hvad som helst.
Dette er måske enok en arv fra enevældens tid, hvor man netop i Danmark lod fangerne sidde - længe - i fangehullerne - for at de til sidst skulle indse, at de var helt forkert på den, når de f.eks. krævede demokrati mv. i Danmark.
Hele problemer er sådan set, at politiet jo er vant til at hårdkogte forbrydere benægter alt. Og ikke forstår, at alm. mennesker som f.eks. Peter Holm måske har en grund til nægte alt. Måske er der også noget med en vis opklaringsprocent som politiet skal leve op til ??
Der er selvfølgelig grund til at varetægtsfængsle folk som Toto (taher?) der må anses for at være farlig for sig selv og sine omgivelser eller andre personer. Men der er ingen grund til at varetægtsfængsle personer som f.eks. Peter Holm eller andre mennesker, blot fordi politiet mener, de kan presse en tilståelse ud af dem.
Desuden er det interessant at politiet ikke fortæller hvad Peter Holm er anklaget for, da de henter ham. Det skal de f.eks. i USA og i England. Det må være på tide, at dette krav også bliver gældende i Danmark. Og så bør denne mellemting mellem at være fri og tiltalt for noget helt falde bort, dvs. det skal ikke længere være muligt at sigte folk for noget som helst. Enten må politiet tiltale folk eller også må de lade dem gå.
Dvs. de burde have oplyst Peter Holm om at han var anholdt, mistænkt for dette eller hint, mv. - og at han blev tiltalt for dette eller hint. Desuden når kriminalassisten er tilstede i USA sammen med den mistænkte, ja så skal den tiltalte's forsvarer også være der. Og jeg giver ikke meget for chefanklageren ved Sydøstjyllands politi ord, ganske enkelt fordi hun er ansat ved politiet, ikke ved en selvstændig anklagemyndighed, som er uafhængig af politet.
/Karsten
Det mest deprimerende ved denne artikel er egentlig, at jeg først troede, jeg havde fået fat i en gammel avis, da jeg så forsiden!
Der er skrevet og råbt op om Danmarks voldsomme misbrug af varetægts- og især isolationsfængslinger i årevis, og lige meget hjælper det. Her er desværre virkelig et punkt, hvor der ikke er forskel på en socialdemokratisk og en borgerlig justitsminister.
Nogen burde få standset dette svineri NU!