Læsetid: 4 min.

'Vi kan jo ikke styre medierne'

Trods kritik af S-ledelsen for passivitet er Henrik Sass Larsen optimistisk. Han mener, at partiet gradvis er ved at generobre vælgernes tillid på centrale områder
»Hvis folk synes, det lækreste i verden er at leve under en lovreligion, hvorfor smutter de så ikke til Saudi-Arabien? I stedet for at ødelægge det for alle andre muslimer, « siger Henrik Sass Larsen om terrorsagen.

»Hvis folk synes, det lækreste i verden er at leve under en lovreligion, hvorfor smutter de så ikke til Saudi-Arabien? I stedet for at ødelægge det for alle andre muslimer, « siger Henrik Sass Larsen om terrorsagen.

Jens Dige

8. september 2007

De rykker sig ikke. Selvom regeringen har stået i problemer til halsen med et internt skatteslagsmål, er der ingen fremgang at spore for Socialdemokraterne i meningsmålingerne. Samtidig beskyldes ledelsen for at være for defensiv, og partiet blev i sidste uge svækket fælt økonomisk, da fagforbundet 3F droppede støtten. Ikke det mest muntre oplæg til weekendens S-kongres i Ålborg.

Meningsmålingerne stritter i øst og vest for tiden, men i snit ligger Socialdemokraterne omkring 26 procent - på niveau med det elendige valgresultat fra 2005. Men selvom partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er faldet tilbage til smøgerne, ligner han ikke en presset mand. Sass er Helle Thorning-Schmidts højre hånd - og han tror fuldt og fast på, partiet er ved at skabe forudsætningerne for, at vælgerne igen tør overlade det regeringsmagten.

"Vi har udvalgt tre punkter, hvor vi i særlig grad vil tage slagsmålet med Fogh. Det ene er velfærd - lige fra skoler og daginstitutioner til sygehuse. Det andet er den stigende ulighed i samfundet, og det tredje felt er globaliseringen, især de internationale klimaproblemer. Det er tre afgørende punkter, hvor vi kan gøre det bedre end Fogh," siger Henrik Sass.

SF's succes

Efter de konservative tvang en modvillig Anders Fogh Rasmussen til skattelettelser, havde mange ventet, at Socialdemokraterne ville udnytte situationen til en kraftig offensiv. Det skete ikke. Men Sass Larsen afviser blankt, at den manglende gennemslagskraft skyldes passivitet:

"Vi kan jo ikke styre medierne. Når du har en fasttømret VKO-blok, er det ikke så interessant for medierne, hvad oppositionen mener. Vi er kommet med over 40 politiske udspil i løbet af et år, og meget mere kan vi ikke gøre."

- Hvorfor har en politiker som SF's Villy Søvndal så mere held med at slå igennem?

"Fordi der gælder andre betingelser for SF. Søvndal gør det fint, og jeg under ham virkelig fremgangen. Men Helle kan ikke stille sig op og bruge samme jargon, for så bliver hun diskvalificeret som statsministerkandidat. På længere sigt tror jeg, at fremgangen også vil komme til os, for målingerne viser, at vælgerne får stadig større tillid til os på kerneområder som velfærd og udlændingepolitik."

Boliggevinster fredet

Prioriteringen af velfærd over alt står fast uanset regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti, og Socialdemokraterne er parate til at annullere de skattelettelser, der ikke er trådt i kraft på valgdagen. Partiet ønsker en skattereform efter næste valg, men både socialdemokrater og borgerlige afviser at beskatte de store gevinster på boligmarkedet.

- Hvorfor er det socialdemokratisk politik, at arbejdsindkomst beskattes hårdt, mens de arbejdsfri boliggevinster ikke beskattes?

"Af historiske årsager er det indrettet sådan, at boligejerne løbende betaler ejendomsværdiskat og grundskyld. Hvis man derudover voldbeskatter boligejernes gevinster midt i en højkonjunktur, vil det trække tæppet væk under folks privatøkonomi. Det ville gøre en generation af boligejere insolvente, og det har vi altså ingen ambitioner om."

Bydele i opløsning

Skatteområdet hører til de felter, hvor Socialdemokraterne blot skal sikre flanken og give vælgerne tilliden til partiet tilbage. Nøjagtig det samme kan siges om udlændingepolitikken, hvor en ny måling fra Ugebrevet A4 viser, at S er godt på vej: I dag er der næsten lige så mange vælgere, der har tillid til S som til VK på udlændingeområdet. Her har Socialdemokraterne tilsyneladende fundet et populært miks af bedre forhold for asylansøgerne kombineret med støtte til regeringens begrænsning af indvandrernes familiesammenføringer.

Ikke desto mindre er politikområdet næsten fraværende i Thornings skriftlige beretning til S-kongressen. Der står meget om velfærd - og selv et område som und-slupne mink er med. Beretningen har et afsnit om asylansøgernes forhold, men der er ikke et ord om integrationsproblemer, værdikamp og terrortrusler.

"Vi er helt bevidste om problemerne i dag, men her skal man mest hæfte sig ved Helles mundtlige beretning. Mange syntes ikke, at SR-regeringen løste udlændingeproblemerne ordentligt, men nu er det erkendt, at antallet har betydning for integrationen. Vi vil ikke acceptere en situation, hvor hele kvarterer og bydele går op i limningen. Det eksperiment er vi færdige med," siger Sass, der under Nyrup og Lykketoft kæmpede hårdt for en opstramning af partiets linje:

"Jeg er præget af at kende folk, der bor i ghettolignende kvarterer - og jeg har selv boet der. Så jeg ved, at social import fra ikke-vestlige lande skaber en uholdbar situation. Det er derfor, vi har foreslået, at der maksimalt må være 25 procent med anden etnisk baggrund i et boligområde, og vi kommer med et nyt integrationsudspil til efteråret."

Terror-trusler

I den aktuelle terrorsag gik Sass hurtigt i offensiven med et skarpt indlæg på Politikens blog:

"Baggrunden var en stor undren over, hvad de terrormistænkte i det hele taget laver i Danmark. Hvis de synes, det lækreste i verden er at leve under en lovreligion, jamen hvorfor tager de så ikke konsekvensen og smutter til Saudi-Arabien eller Sudan? I stedet for at ødelægge det for alle andre muslimer i Danmark," siger Sass.

- Taber I ikke uden videre et valg, hvis det kommer til at handle om værdikamp og terrortrusler?

"Det er ikke sikkert, for vi står efterhånden solidt på de områder. Vi går jo ikke ud i ejendommelige relativistiske betragtninger om de terrormistænktes retssikkerhed. Socialdemokraterne står fast på en ganske kontant linje - samtidig med at vi lægger vægt på ikke at mistænkeliggøre alle de indvandrere, der klarer sig fint i samfundet."

Den politiske substans er én forudsætning for at klare sig i næste valgkamp. En anden kan meget vel blive beløbet på bankkontoen. Efter store dele af fagbevægelsen har smækket kassen i, er de borgerlige nu massivt bedre polstrede. Et stort problem, erkender Sass:

"Hvis vi skal føre valgkamp for omkring 12 millioner, mens VKO har 100 millioner tilsammen, så bliver kampen en smule ulige. Fagbevægelsen burde kæmpe for de samme ting som os, men jeg har ingen illusioner om at få den økonomiske støtte tilbage. Det er slut. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at rende rundt og betle," siger Henrik Sass Larsen.

Erik Holstein er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu