Læsetid: 4 min.

Karens rejse fra venstrefløj til V

Venstres nye socialminister, Karen Jespersen, hævder, at hun har de samme værdier i dag, som da hun var venstresocialist i 1970'erne. Men den køber tidligere kolleger fra venstrefløjen ikke. De har svært ved at se den røde tråd
Venstres nye socialminister, Karen Jespersen, hævder, at hun har de samme værdier i dag, som da hun var venstresocialist i 1970'erne. Men den køber tidligere kolleger fra venstrefløjen ikke
13. september 2007

Med gårdsdagens udnævnelse af Karen Jespersen som ny socialminister har hun fuldbyrdet en politisk rejse af de store: Fra aktiv på den yderste venstrefløj i 1970erne over Socialdemokratiet i 1990erne til minister for Venstre i 2007.

Selv mener Karen Jespersen dog, at hun har nøjagtigt de samme værdier som altid, og at hendes skifte ikke er udtryk for hverken opportunisme eller magtbegær.

"Jeg står grundlæggende for de samme ting, som jeg hele vejen igennem har stået for. Nøgleordet for mig er sammenhængskraft," sagde hun på Amalienborg Slotsplads i går.

Da hun trådte frem som Venstremedlem i starten af året, pegede hun på kampen for kvinders rettigheder og lige muligheder for alle som andre faste værdier i hendes politiske karriere.

"Det er ikke mig, der har ændret holdning, men venstrefløjen," sagde Karen Jespersen.

Kernen er Karen

Men Karen Jespersens tidligere kolleger på venstrefløjen har meget svært ved at få øje på den råde tråd i hendes holdninger.

"Selvfølgelig kan man finde en kerne. Den hedder Karen Jespersen," siger Preben Wilhelm, der sad i Folketinget for VS samtidig med, at Karen Jespersen var aktiv i partiet.

Her var han kollega med nuværende MF'er for SF Anne Grete Holmsgaard, der også har meget svært ved at finde en sammenhæng i Karen Jespersens politiske holdninger.

"Karen er opportunist. Kæden hopper af der, hvor hun laver et billede af sig selv, som passer til det ideal, som hun vil have, det skal passe ind i," siger hun.

Ægte indignation

Flere tidligere kolleger fra venstrefløjen anerkender dog hendes sociale indignation som ægte.

Det gælder for eksempel Ebbe Sønderiis, som sammen med Karen Jespersen var redaktør på det venstreorienterede tidsskrift Politisk Revy i slutningen af 1970'erne.

"Det betød fantastisk meget for hende, at hun var vokset op i Nansensgade (i det indre København, red.), med en far, der var arbejder og kom hjem dybt udkørt sent om aftenen. Hendes harme og medlidenhed, hvor hun synes, at det er synd for de svage i samfundet, har altid været en meget vigtig drivkraft i hendes tilværelse," siger han.

Men når det kommer til spørgsmål om for eksempel integration, har Ebbe Sønderiis meget svært ved at få øje på en rød tråd. Det er dog ikke det samme som, at hun lyver, mener han.

"Det skal nok passe, at hun selv tror på, at det hænger logisk sammen," siger Ebbe Sønderiis.

Opportunist vil han heller ikke kalde hende, "men hun går gerne efter magten og foretager sig ting, som efter min vurdering er et nummer for kynisk".

Kæden hopper af

En anden kollega fra Politisk Revy, Morten Thing, kan heller ikke få øje på en rød tråd i Karen Jespersens værdier.

"Jeg har meget svært ved at konstruere en kontinuitet i hendes politiske opfattelser. For Venstres socialpolitik bygger ikke på solidaritet men på at man skal have fri konkurrence og kun gribe ind for at hindre, at det kommer til voldsomme konflikter i samfundet," siger han.

Morten Thing fremhæver Karen Jespersens tid som socialdemokratisk indenrigsminister 2000-2001 som det tidspunkt, hvor han ikke længere kunne se en sammenhæng i hendes projekt.

"Kæden hopper af, når det kommer til udlændingespørgsmålet og hendes videre vej til Venstre," siger Morten Thing.

Men måske der faktisk er en form for rød tråd i Karens Jespersen modstand mod Danmark som et multikulturelt samfund. I hvert fald tilhørte Karen Jespersen ifølge en tidligere kollega fra VS den "småborgerlige del af venstrefløjen".

"Jeg har altid opfattet hende som en, der havde svært ved den store mangfoldighed. Hun var en arv forkæmper for normalitet. Ikke som forsvarer af den sprudlende forskellighed," siger den tidligere VS'er.

Partierne ændrede sig

I årene 1978 til 1984 var Karen Jespersen ansat som journalist på dette dagblad. Hendes daværende kollega Erik Meier Carlsen mener sagtens, at man kan se en linje i hendes politiske projekt.

"Jeg ser hendes røde tråd som et forsvar for velfærdssamfundet. Hun er kommet frem til, at man forsvarer det bedst med en økonomisk politik, hvor der er styr på udgifterne og en stram udlændingepolitik," siger han.

Erik Meier Carlsen synes heller ikke, at det er rimeligt at anklage Karen Jespersen for at være opportunistisk.

"Der er solide holdninger bagved hendes politik, som er udviklet gennem årene. Hun er drevet af nogle meget regulere synspunkter - et opgør med den klassiske venstrefløj og Socialdemokraternes manglende vilje til at underkaste sig økonomisk disciplin i 1980'erne. Og så udlændingespørgsmålet, hvor det i høj grad var de socialdemokratiske vælgere, der kom i klemme," siger han.

På linie med Karen Jespersen mener Erik Meier Carlsen at det i højere grad er verden omkring Karen Jespersen, der har forandret sig, end den nye socialminister selv.

"Selvfølgelig har hun foretaget nogle personlige opgør også med sine egne indre holdninger og sin fortid. Men så er hun havnet i meget pragmatisk form for socialdemokratisme, som svarer fint til den politik, som Fogh også fører. Så det er i høj grad partierne, der har skiftet holdning," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er fantastisk at den samme presse, som kan gå fuldstændigt i selvsving over at en folketingskandidat bærer hovetørklæde, accepterer, at en anden politiker kan bevæge sig fra VS til Venstre, uden at der stilles spørgsmålstegn ved vedkommendes troværdighed.

Velkommen i kolonihavehuset.

Erik Meier Carlsen, der selv har foretaget samme opportunistiske vendekåbetur, er måske ikke lige den rette at spørge om Karen Jespersen.

Robert Ørsted Jensen

Ja for mig hænger det godt sammen - jeg kan se en linie på samme måde som Karen selv kan og som også Erik Meier Carlsen ikke overraskende sige at han kan se.

Lige fra de tidligste år var der altid noget spejderpige agtigt over Karen Jespersen og hendes forhold til politik,

en besynderlig form for naivitet og trang til hele tiden at forenkle tingene på en sort-hvid måde som jeg synes vedblivende har skinnet igennem hendes politiske virke.

På mig virkede denne spejderpigeagtige retfærdigharme altid brand irriterende - og det uanset hvornår hun åbnede og åbner munden - hvad enten det var på klods hold, til møder eller senere - på TV eller folketingets talerstol.

Jeg - så og hårte altid - en lallende nyreligiøs spejderpige - lidt med at politik for hende var reduceret til noget med at blive frelst og få lov til at tale i tunger og sige 'halleleluja - Jesus elsker mig' - eller sådan noget i den retning.

At hendes Jesus i en periode påstås at have været lidt mere korpulent og gråskægget med monokel og have heddet Karl Marx - ændrer ikke ved Karen - hun var altid - bare så forbandet frelst!

Det var som om man aldrig kunne få hende til at vågne op -

Så nej - heller ikke jeg mener at dette bare er den 'sædvanlige historie' om opportunismen som drev en venstreorienteret over til højrefløjen

Men sandelig - en god portion opportunisme er der i dette her - men det er ikke en Karen selv evner at gennemskue - det er snarere som om at selvested 'Hr Opportunisme' selv for mange års siden har gennemskuet og har brugt og styret hende til sit eget formål

Men for Karen selv - var og er dette - altid dybest set noget med at hun mener at have set lyset og at hun handler derefter - det er der ikke tvivl om -

problemet Karen er at hun er - en spejderpige - og at hun altid var en spejderpige -

et menneske som ikke kan og aldrig har kunnet ensige villet evne at se nuancerne i tilværlesens mangfoldighed - i en vis forstand er hun født populist - og det er der hun og hendes mand mødes - de er og var altid - aldrig andet end populister af natur og deres tænkeevne nåede aldrig ud over popuilismens favntag

Karen er en mennesketype som altid med djævelsens vold og magt - skal reducerer tilværelsens mangfoldighed til at spørgsmål om at være en god pige - eller en dårlig pige.

om hun er det ene eller det andet - ja det vil jeg overlade til andre - men min pige har hun sgu aldrig været - hverken dengang eller nu!

I modsætning til mange af Karen Jespersens tidl. politiske kolleger, har hun haft den værdifulde evne "at blive klogere".

Venstrefløjsfolk - som ikke har de nødvendige evner - prøver nu at nedgøre KJ's hidtidige arbejde for Socialdemokratiet, som skaffede hende en meget stor plads hos mange ikke-socialdemokratiske borgere.

På et tidspunkt må endnu flere venstrefløjsfolk indse, at der kke er nogen fremtid i kommunismen/socialismen,-det kræver selvovervindelse at nå til den erkendelse.

Robert Ørsted Jensen

Spejderpigen Karen Jespersen er og har essentielt set altid være en idealist af den farligse slags - den naive slags - den slags der ikke fatter nuancer og som man skal passe på aldrig får for megen magt.

Politiske partier i Danmark er ikke nogle simple grundstoffer, men SALAT MIX. Suppe blanding med holdninger og handlinger fra højre og venstre. I mange tilfælde er de bare det samme, men på overflade forskellige. Jeg vil vædde på at over halvdel af socialdemokrater i DK, er meget enig med PK i alle hendes meninger. Og politikerne, tja… pyntet anderledes. Poul Nyrup kunne sagtens være venstre. Pia K kan være Social demokrat og Helle Thorning kunne være konservativ. Der er derfor de hopper som kaniner!! fra den ene partner til den anden. Og det er derfor socialister stiller op for DF og tørklædeklædte fundamentalister for EL. Politik handler om magt.
Det kan ikke nægtes at der findes idealister i hvert enkelte parti, der holder fast i deres idealer, altså ikke parti programmet, men deres grundholdninger. Og det er dem der bliver forvirrede ved disse hopperier!!
Men helt ærligt. Hvorfor den ene er forståeligt og den anden forkasteligt?

Robert Ørsted Jensen

Soheila - for helt at kunne forstå det kræver det lidt kendskab til udviklingen helt tilbage fra Karens tid på venstrefløjen - hvor ingen (og slet ikke Karen selv) ville acceptere at politiske holdninger var suppe og salatmix, som du siger. Ikke mindst også det forhold at

- Karen er og har altid set sig selv som netop det du betegner som - en idealist.

men forkasteligt er det såmen ikke - det er bare tankevækkende - ikke mindst fordi mange af os stadig forbinder nogle grundlæggende uforenelige grundholdninger - nogle grundstoffer om du vil - som rettesnor for politisk tænkning.

At Åge Øhle anser bevægelsen fra venstrefløj til højrefløj for at "blive klogere", taler for sig selv.

Men udviklingen er ikke enestående. Mussolini startede fx som socialist.

Nu fremstiller Karen Jespersen det, som om det var kvindebevægelsen - som en slags repræsentant for de liberale frihedsværdier og endog selve Ytringsfriheden - der tiltrak ved Venstresocialisterne.

Det forhindrede dog ikke Karen Jespersen i at tilegne sig den dialektiske materialisme og den marxistiske historieopfattelse i dens mest forenklede form. Karen Jespersen betragtede begreber som Menneskehedens udvikling fra urkommunisme over feudalisme og kapitalisme til socialisme som den definitive Sandhed - men teorien virkede altså, viser det sig nu, kun under de givne historiske og samfundsmæssige omstændigheder i 70'erne.

Jeg er helt sikker på at hvis Danmark var blevet socialistisk (dvs. ledet af diverse kommisærer) ja så var Kaen Jespersen en af disse kommisærer der jo gerne ville belære andre om, hvordan den rette verden - og socialisme - skulle se ud. Nu kan hun jo ikke længere belære arbejderne på B&W om socialismens lyksaligheder, så nu må hun 'nøjes' med at belære indvandrerne om det danske demokratis velsignelser og mene at alle indvandrere i DK skal gå med korte bukser, imens de vajer med Dannebrog og synger 'det er sommer, det er sol og det er søndag' præcist som det rosenrøde billede hun har opstillet af sin barndom og dens skole i 1950'ernes København. Intet blik har hun for at andre mennesker kan have andre værdier end disse småborgerlige socialdemokratiske værdier, der hylder den danske hygge og familiestruktur inde bag kolonihavelågen.

Dengang da det socialistiske projekt faldt sammen, skyndte hun sig jo at melde sig ind i først SF, og så siden Socialdemokratiet, fordi hun jo gerne ville have magten - eller måske rettere fordi for at få en ministerpost dengang skulle hun være medlem af socialdemokraterne. Nu hvor det ikke længere er opportunt, ja så må hun jo være medlem af Venstre - for at få mulighed for at få en ministerpost igen. På den måde er Karen Jespersen en opportunist af den værste slags - præcis på samme måde som de værste byrokrater der bl.a. fandtes i Sovjetunionen. Og som skiftede holdning ubesværet alt af efter de politiske vinde der blæste....præcis som Karen Jespersen.

/Karsten

Uha, uha - det bliver slemt for Socialdemokratiet, at Venstre har kapret Karen, og nu tilmed gør hende til socialminister igen. Ikke alene var hun ubestridt Nyrup-regeringens mest populære minister - hun var også den mest populære socialdemokrat i mands minde. Hun vil suge socialdemokratiske stemmer til sig.

Jeg kender udmærket Karen fra min egen VS-tid, hvor hun jo var spidskandidat, og jeg har et meget sympatisk indtryk af hende. Hun er blændende begavet, meget reel - og fyldt med varme og medmenneskelighed overfor alle, men især de svageste. Men hun slås for sine meninger til sidste mand, så Venstre og Karen skal nok få deres problemer med hinanden, fordi hendes solidaritet med de svageste nærmest er grænseløs. Og fordi hun virkelig mener det alvorligt, når hun taler om ligestilling.

Hvor må det være ærgerligt for Enhedslisten, at de ikke i dag har Karen som spidskandidat. Så havde de haft 20 mandater. Det er nemlig sjældent, at en politiker både udstråler begavelse og varme - og samtidig kan tale, så selv dem på sidste række kan forstå det.

Sandheden er at Karen Jespersen mener, at mennesker ikke kan tage vare på sig selv, men at det derimod er op til den store gode stat at gøre det for dem. Dette har altid været venstrefløjens grundholdning, men nu er Danmarks ”liberale” parti, Venstre, også hoppet med på overformynderivognen og så ligger det jo ligefor en opportunist som Karen Jespersen at skifte hest.

Karen Jespersen har rigtignok rykket sig noget, men den der har rykket sig markant er Anders Fogh, som er gået fra minimalstat til socialstat. At venstrefløjen klynker voldsomt over dette er kun udtryk for at denne føler at have patent på opretholdelsen af velfærdstaten, hvorfor omfavner i ikke den store Overkustode ligesom Karen Jespersen har gjort, og glæder jer over at I har sejret ad helvede til – I har ikke nedkæmpet fjenden, I overbevist ham om at I har ret!

P.s. Er Ove Abildgaard pseudonym for Ralf Pittelkow?

"Jeg står grundlæggende for de samme ting, som jeg hele vejen igennem har stået for. Nøgleordet for mig er sammenhængskraft."

Man kan prøve at gætte sig frem, til det KJ har stået for hele vejen igennem. Et autoritært livsyn, som først tiltrak hende til marxisme, og med det et magtbegær, som fik hende til at bevæge sig væk fra venstrefløjen mod de partier, hvor hun kunne få nogen magt over andre, henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre. Det er hendes sammenhængskraft.

Kære Patrick. Meget kan man beskylde Karen for - men ikke opportunisme. Hun var en mega-stjerne i Socialdemokratiet, og en mulig formandskandidat. Alligevel valgte hun at stå fast på sine idealer og principper - med det resultat, at hun blev mobbet ud af partiet. Det var ikke sket, hvis hun bare havde flydt med strømmen, som næsten alle andre politikere gør.

PS. At hun som gammel rødstømpe er kritisk overfor islam, er vel meget naturligt?

Kære Ove Abildgaard

Det ville være interessant at vide hvad de idealer og principper KJ har stået fast på egentlig er, og hvordan de hænger sammen med en bevægelse over årene fra VS til højrefløjen i form af partiet Venstre (sikkert et absurd navn). Du anfægter ikke, bemærker jeg, det jeg skrev om hendes autoritært livsyn.

Ang. Islam, nævnte jeg det ikke med et ord. Man kan være for eller imod Islam, eller neutral om spørgsmålet , og samtidigt opportunist. Derfor er Det denne sag uvedkommende.

Den røde tråd hos Karen Jespersen er kampen for at bevare sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund.

Hvor vigtig denne er, fremgår af denne analyse fra det svenske politiforbund, der råber alarm, fordi det svenske politi er i færd med at tabe kampen imod den organiserede kriminalitet. Årsagen er samfundets opsplitning i parallelsamfund, der opløser enhver form for respekt for politi og andre samfundsautoriteter. Og dermed nedbryder samfundssolidaritet og sammenhængskraft, der er nødvendig for et fungerende retssamfund.

Et referat af analysen kan læses her:

http://idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=12787

Jeg har læst referatet. og det ville være interessant at læse selve rapporten, men desværre er der ingen weblink , og ikke engang titlen på rapporten er nævnt. Iøvrigt, mener jeg, at man skal altid tage den slags politi rapport med en god dose skepsis eller forbehold, fordi det er så godt som i politiets natur at give nogle "gode" grunde eller undskyldninger til hvorfor de ikke kan udføre deres arbejde ordentligt.

Samtidigt har de til vane, med sådanne begrundelser, at kræve flere midler, forhørstid og tillige en formindskelse af tiltaltes borgerrettigheder. Jeg er englænder og bor i England, og vores politi, med støtte fra regeringen, har krævet op til 3 måneders forhørstid for mistænkte "terrorister" osv. uden tiltale, og vores egne borgerrettigheder, ligesom i USA er også blevet formindsket i de sidste år, pga. terrorismehysteriet. Heldigvis, men dårligt nok alligevel, ville parlamentet her kun tillade 1 måned da Blair fremsatte forslaget for ca. 2 år siden. Men Brown er ved at prøve igen, denne gang med 60 dages varetægt uden tiltale.