Læsetid: 4 min.

Kinas statskontrollerede nationalisme

Samtidig med at det kinesiske lederskab har forankret sit styre i nationalismen, kæmper det for at holde den under kontrol. Det er hidtil lykkedes, men den folkelige nationalisme simrer under overfladen, viser nyt speciale
1. oktober 2007

BEIJING - "Nationalistiske værdier præger i høj grad det kinesiske samfund. Selv de mest veluddannede og mest berejste kinesere udviser til tider had over for Japan," siger Kristoffer Laursen, der de seneste år har studeret i Kina.

I et netop afsluttet speciale, China's Contained Nationalism (Kinas inddæmmede nationalisme), beskriver han, hvordan den kinesiske nationalisme - ofte rettet mod Japan - kommer til udtryk. Og samtidig hvordan det kinesiske styre forsøger at kontrollere nationalismen af frygt for den skal løbe løbsk.

Specialet kommer, efter der i de seneste år har været stor opmærksomhed på en tilsyneladende voldsomt voksende nationalisme i landet, som ifølge flere kommentatorer i sidste ende kan udfordre kommunistpartiets hold om magten.

"De er bange for, at nationalisterne skal organisere sig og blive en reel magtfaktor," siger Laursen, der med specialet opnår en kandidatuddannelse i sinologi fra Aarhus Universitet.

Nationalistisk vrede

Forholdet mellem de to asiatiske giganter Kina og Japan har i lange perioder været dybfrossent. Kineserne klager højlydt over, at Tokyo i deres øjne fortsat ærer krigsforbrydere, og ikke undskylder den japanske hærs brutale fremfærd i Kina mellem 1937 og 1945.

I 2005 fandt voldsomme demonstrationer sted i Shanghai og Beijing. Verbale angreb på Japan blev ledsaget af krav om, at den kinesiske regering skulle indtage en hårdere holdning over for nabolandet.

Men Kristoffer Laursen, der fokuserer på udviklingen i 2006, argumenterer for, at styret siden da har været i stand til at lægge låg på den folkelige nationalisme. Det er primært sket gennem kontrol af internettet, som nationalisterne har brugt som samlingspunkt, og gennem overvågning af de mest højrøstede. Regeringen har dermed kunnet dæmme op for modstand mod den optøning af forholdet, som Beijing og Tokyo sidste år påbegyndte.

Beijings nedtoning af nationalismen har bl.a. været motiveret af hensyn til Kinas image:

"Siden 2005 har Beijing over for omverdenen forsøgt at understrege, at Kinas nyfundne magt ikke er en trussel. De vil gerne opbygge et image som et land, der samarbejder med så mange som muligt," siger Laursen.

Legitimitetsgrundlag

Men regeringen kan ikke helt vende nationalismen ryggen. Den har erstattet kommunismen som dets legitimitetsgrundlag - sammenkoblet med sikringen af den store økonomiske vækst.

"Hele vejen op gennem 80'erne har regeringen fostret nationalismen. Og især efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og den efterfølgende internationale kritik af styret iværksatte den en 'patriotisk uddannelseskampagne', der havde til formål at samle befolkningen ved at fortælle den, at udlandet igen er ude på at ydmyge Kina," siger Laursen.

Han beskriver, hvordan skolebøger bl.a. indprenter eleverne historier om heroisk kamp mod de japanske angrebsstyrker.

"Det er jo klart, at en ung kineser, der sidder og læser det, bliver påvirket," siger han.

Den kinesiske nationalisme fokuserer på ønsket om at genoprette Kinas storhed og lægge erindringen om af det såkaldte 'ydmygelsens århundrede', hvor vestlige magter og Japan op til den kommunistiske revolution 'voldtog' Kina, bag sig.

Opdyrkningen af nationalismen har vist sig at være en effektiv måde til at aflede befolkningens opmærksomhed fra hjemlige problemer på. Eksempelvis stiller meget få kinesere spørgsmål ved det ironiske i, at de demonstrerer mod japansk historieforfalskning, mens de lærebøger, som deres egen regering har sanktioneret, negligerer kommunistpartiets undertrykkelse af det kinesiske folk.

"Jeg har ikke én eneste gang stødt på, at de kinesiske nationalister har bidt mærke i det. Og det er jo mangel på selvrefleksion, må man sige," finder Laursen.

Nationalistisk tomrum

Han har studeret flere af de mest rabiate nationalister i Kina, som i dag føler, de befinder sig i et tomrum:

"De er utrolig frustrerede, fordi de ikke kan forstå, at regeringen på den ene side opbygger nationalismen, men på den anden side slår ned på nationalisterne, som mener, de gør deres pligt som kinesiske statsborgere."

Men selvom regeringen indtil videre har været i stand til at kontrollere udviklingen, så er det, ifølge Laursen, tydeligt, at den aggressive nationalisme simrer lige under overfladen.

I løbet af sin research slog det ham, hvor udbredt den aggressive nationalisme er på internettet.

"På nettet er der tonsvis af tegnefilm og militaristiske popsange, hvor japanere ydmyges eller udsættes for brutal vold," siger Kristoffer Laursen.

Han mener, at nationalismens udvikling vil hænge nøje sammen med Beijings fortsatte evne til at generere høj økonomisk vækst.

"Som jeg ser det, vil den eneste grund til, at kommunistpartiet kan miste sit greb være, hvis det begynder at gå dårligt for økonomien. I det scenario tror jeg, nationalisterne meget hurtigt vil få en mere prominent rolle, og de nationalistiske fraktioner i partiet vil også blive mere magtfulde."

På grund af nationalismens folkelige appel finder Laursen også, at en eventuel demokratisering vil give nationalisterne vind i sejlene.

"Hvis Kina bliver et politisk mindre lukket land, så vil (et nationalistisk parti) hurtigt kunne få stor støtte i befolkningen og stor indflydelse. Og det tror jeg faktisk godt kunne gå hen og føre til en skræmmende og farlig kinesisk udenrigspolitik."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu