Læsetid: 4 min.

'Klassekampen er ikke slut - den tager bare andre former'

SF's store rorgænger Gert Petersen, der i al stilhed er fyldt 80, er i store træk tilfreds med venstrefløjens tilstand, skønt han gerne ville have en kraftigere markering imod skattestop og udlændingestramninger
SF-s tidligere formand Gert Petersen tror ikke, Anders Fogh tror på velfærdsstaten i virkeligheden, og skattestoppet er et forsøg på at indføre minimalstaten af bagvejen. Men folk kan jo se realiteterne: At der er for få ressourcer i børnehaverne, på skolerne og på hospitalerne, mener eks-formanden.

SF-s tidligere formand Gert Petersen tror ikke, Anders Fogh tror på velfærdsstaten i virkeligheden, og skattestoppet er et forsøg på at indføre minimalstaten af bagvejen. Men folk kan jo se realiteterne: At der er for få ressourcer i børnehaverne, på skolerne og på hospitalerne, mener eks-formanden.

Carsten Lauridsen

3. september 2007

Han er svundet lidt. Det viltre hvide hår og skæg er stadig imponerende, og hans blik er så intenst gennemborende som altid.

Men det er som om, der er lidt mindre fylde bag de obligatoriske røde seler, og den tårnhøje jazz på DAB-radioen bliver lige skruet ned og et andet høreapparat fundet frem, før interviewet kan gå i gang.

Gert Petersen er lige så stille blevet 80, og alderen fornægter sig ikke, selv om det ikke har svækket det politiske engagement hos SF's store rorgænger, som for et par generationer stadig står som en af de sidste 30 års mest markante venstrefløjspolitikere - 16 år efter at han overlod roret til Holger K. Nielsen.

"Jeg skriver stadig mange læserbreve, selv om det ikke er nær så mange, der bliver optaget, nu hvor jeg ikke er formand længere, og jeg følger vel egentlig mere med nu, hvor jeg er blevet alene," konstaterer Gert Petersen, der mistede sin kone Maria sidste år, men stadig har billeder af hende hængende på opslagstavlen i det lille rækkehus i Albertslund. Sammen med to postkort: Et med Aksel Larsen og et med Che Guevara.

Troede på Søvndal

Mens andre politiske koryfæer ind i mellem er ude med riven efter deres efterfølgere, er der ingen mudderkastning fra SF's tidligere formand. Faktisk daterer han sit sidste store politiske indsats til valget af partiets nuværende formand, Villy Søvndal.

"Fra første gang jeg og min kone lærte Villy at kende, mente vi, at han kunne være manden, der kunne bringe os ud af det dødvande, vi befandt os i på det tidspunkt," siger han, og hævder at han ikke kan komme på et eneste kritikpunkt af partiets nuværende formand.

"Det, der gjorde SF så stærke i slutningen af 80'erne, var, at vi i en periode formåede at trække både lavtlønnede SiD'ere til og højtlønnede akademikere. Vi tabte de lavtlønnede igen i 90'erne, men jeg tror, vi er ved at få skabt en sådan alliance igen, selv om verden selvfølgelig ser meget anderledes ud i dag, og det er baggrunden for vores fremgang. Det håber jeg, vi kan fastholde," konstaterer Gert Petersen, der i det hele taget er optimistisk. Ikke bare på sit partis vegne, men på det politiske miljø generelt.

"Man snakker jo meget om personfiksering i dansk politik, men det var der dælme også før i tiden!" udbryder han. "Der er heller ingen tvivl om, at spin er kommet til at fylde mere, og politologer og kommentatorer har fået større indflydelse, selv om de også altid har været der, og det mener jeg er negativt. Men samtidig synes jeg, at den politiske debat er blevet mere saglig. Almindelige mennesker er langt mere oplyste og tager kritisk stilling, fordi de ved noget om det," siger han og afviser samtidig al tale om værdiernes død i dansk politik.

"Kort efter at jeg var stoppet som partiformand i 1991, sad jeg til et strategimøde, hvor Holger (K. Nielsen, red.) havde inviteret et reklamefirma, som skulle gennemgå SF's profil. Der var den her unge mand med, som spurgte: Hvorfor bliver I ved med at bruge ordet 'solidaritet' hele tiden? - det siger jo ikke nogen noget i dag'. Det mener jeg, da i den grad er blevet modbevist i dag, hvor det er en værdi, der står meget, meget stærkt. Det viser f.eks. det opgør om offenlige lønninger, som foregår lige nu. Venstre, der som parti er baseret på ideen om økonomisk ulighed, er nødt til at slå ned på regeringens egen minister, når hun taler for ulighed, og de prøver at overbyde venstrefløjen i velfærd, fordi de ved, at man i dag ikke kan vinde et valg på at begrænse velfærdsstaten. Solidaritet er i allerhøjeste grad stadig en levende værdi. Klassekampen er ikke forbi. Den antager bare andre former," konstaterer han.

"Jeg tror ikke, Anders Fogh tror på velfærdsstaten i virkeligheden, og skattestoppet er et forsøg på at indføre minimalstaten af bagvejen. Men folk kan jo se realiterne: At der er for få ressourcer i børnehaverne, på skolerne, på hospitalerne," siger eks-formanden.

"Det er derfor, de offentligt ansatte står så stærkt i debatten. Jeg tror ikke, SF'ere har været i tvivl om den offentlige sektors vigtighed, men Socialdemokraterne har nok i højere grad."

Valgfællesskab

Gert Petersen begynder at rokke lidt uroligt i stolen.

Selv om det politiske stadig fylder, lever han - som han selv formulerer det - et pensionistliv, og der er andre ting, der skal nåes på en søndag.

Gået på klingen om venstrefløjens chancer for at forene sig, erkender han, at SF's forslag om et valgfællesskab foreløbig har lidt en krank skæbne.

"Men i 70'erne var der heller ingen, der kunne forestille sig en alliance mellem Socialdemokraterne og SF, men det lykkedes jo senere hen. Jeg tror godt, at et valgfællesskab kan stables på benene mellem S og SF inden et valg - og de radikale må nok også med. Det kræver kompromisser. Dem var jeg imod i starten, men så lærte jeg det sidenhen."

- Har venstrefløjen fra en gammel partiformands synspunkt en klar nok profil til at udfordre regeringen?

Han kigger ud af vinduet, hvor vejene på den anden side af den lille have hovedsaligt er befolket med indvandrere.

"Jeg synes, man må blive enige om en større menneskeliggørelse af udlændingepolitikken. Tiden er moden til det, og jeg synes ikke, man skal lægge skjul på det i en valgkamp. Folk i den brede offentlighed bliver jo forargede, når de hører de konkrete historier. Og så vil jeg da stærkt opfordre Socialdemokraterne til at tage afstand fra skattestoppet. Det undergraver velfærdsstaten, og det, at de ikke gør det, slører forskellen mellem regeringen og oppositionen. Samtidig med at de lægger hindringer frem for dem selv, " konstaterer Gert Petersen - og skynder sig at tilføje: "Men jeg er jo ikke politiker længere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som talt ud af mit hjerte - mon go'e gamle Gert kunne overtales til at stille op som modkandidat til formandsposten mod Helle Thorning?

Paul Richardt Metelmann

Nu er det et par år siden, at denne artikel blev skrevet, men bare for historikkernes skyld... Den unge mand der bliver omtalt ca. midt i artiklen var mig og jeg var faktisk ansat i SF som redaktør af medlemsbladet Folkesocialisten. Og jeg håber, at Gert har adgang til internettet i himlen, for her er en lille korrektion. Jeg sagde ikke at indholdet i begrebet "solidaritet" var gået at måde, men at unge mennesker allerede dengang i starten af halvfemserne fik associationer til "armsved", når de hørte ordet. Det viste en svensk undersøgelse, der var lavet på det tidspunkt. Vistnok fordi at de forestillede sig en masse uvaskede venstreorienterede, der kom gående med deres bannere og hår under armene...
Men Gert er tilgivet - høreapparaterne var ikke helt så gode dengang...:-)