"Jeg var forelsket og giftefærdig." Sådan forklarer den 65-årige forlægger Kurt Jonas sin flirt med den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Under Den Kolde Krig rejste han flittigt frem og tilbage mellem København og det daværende DDR for at besøge en ung østtysk pige, som han havde mødt en sommerdag i Warnemünde.
Vi kan kalde hende Katrin Jahn. For selv 40 år efter vil Kurt Jonas ikke risikere at fortælle noget, der kan skade sin tidligere kæreste.
Katrin Jahn var tolk, da Kurt Jonas og en gruppe andre unge danskere i sommeren 1966 valfartede til DDR for at deltage i noget, som den virkeliggjorte socialismes paradis kaldte Østersøugerne.
"Ideen var, at mennesker omkring Fredens hav, Østersøen, skulle mødes, og at der skulle opstå venskaber, fred og sød musik. Det var næsten gratis at deltage, og vi havde ingen penge at holde ferie for, så det passede os fint at tage til DDR," fortæller Kurt Jonas. Foran ham på det hvide arbejdsbord i parcelhuset i Holbæk ligger en tyk stak papirer. Det er en kopi af hans sagsmappe hos DDR's frygtede Staatssicherheitsdienst, Stasi.
75 sider er det blevet til. Her gemmer sig hede breve, som Kurt og Katrin sendte hinanden, referater fra de møder, han havde med sin føringsofficer, kvitteringer for de penge, Kurt Jonas modtog fra Stasi for sine tjenester, og der ligger også de evalueringer, som den omhyggelige østtyske efterretningstjeneste udarbejdede om ham. Kodenavnet var John, og målet var at hverve den unge dansker til at spionere mod især militære mål i Danmark.
Katrin
Katrin Jahn lignede bestemt ikke nogen skolet ungkommunist, fortæller Kurt Jonas med et smil.
"Hun fungerede både som guide og oversætter for os," siger han.
"Jeg blev forelsket. Jeg var ung, nyuddannet lærer og giftefærdig. Jeg drømte om at få hende ud af DDR og gifte mig med hende. Hvordan det skulle foregå, vidste jeg ikke, men jeg håbede, at det på et tidspunkt ville blive muligt at få hende ud," fortæller Kurt Jonas.
Om Katrin Jahn også var forelsket, ved Jonas ikke.
"Det er jo svært at sige med piger..." siger han lidt genert.
Men på opgave for den østtyske efterretningstjeneste Stasi, det var Katrin.
Af papirerne fra Stasi-arkivet fremgår det, at Katrin Jahn fortæller Stasi om den forelskede dansker, hun har mødt, og hun får pålæg om at skrive til ham i Danmark og invitere ham til at besøge hende i Warnemünde.
"Jeg har tænkt meget over det siden, og jeg ved stadig ikke, hvem Katrin i virkeligheden var. Måske var hun slet ikke den, hun sagde, hun var. Eller også havde Stasi en klemme på hende. Det fremgår ikke af papirerne. Her omtales hun kun som KP, dvs. kontaktperson og så sit navn."
En af Katrin Jahns opgaver er under alle omstændigheder at introducere Kurt Jonas for en af Stasis faste medarbejdere.
Ludwig
Det første møde bliver nøje planlagt, og Katrin får besked på at rapportere til Stasi, hver gang Jonas har været på besøg. Hun skal bl.a. fortælle hvilke spørgsmål, hendes danske kæreste stiller.
Da Kurt Jonas i slutningen af januar 1967 igen tager færgen til Warnemünde for at møde sin udkårne, slår Stasi til.
"Det virkede helt tilfældigt, at han kom forbi og Katrin præsenterede ham som en af sine venner. Ludwig fortalte, at han var journalist og interesserede sig for de skandinaviske lande. Han spurgte, om jeg kunne hjælpe ham med noget materiale," fortæller Kurt Jonas. Han ville gerne skrive en artikel om skandinaviske forhold og havde naturligt nok brug for at vide, hvad man sagde i Folketinget, hvilke politiske partier gik ind for hvilke emner og sager? Hvad skrev aviserne om Den Kolde Krig? Hvad sagde manden på gaden osv."
Ludwig får aldrig rigtig forklaret, hvilken avis han arbejder for eller hvad, han mere præcis laver, men Kurt Jonas spørger heller ikke.
"Jeg var klar over allerede fra begyndelsen, at Ludwig måske var ude at hverve mig," fortæller han i dag.
Gertrud og Else
Tilbage i Danmark er Kurt Jonas alligevel meget hjælpsom. Efter at have indsamlet diverse partiprogrammer og Folketingsreferater skriver han et brev til Ludwig for at spørge, hvilke emner, ham mere præcist er interesseret i. Jonas tilbyder også at oversætte relevante passager til tysk.
Brevet til Ludwig sender Kurt Jonas til dækadressen 'Gertrud Lange, Thomas Münzer Pl. 20, Rostock.' Bag på kuverten skriver han sin mors navn og adresse, Else Larsen, Bregnerødgade 18, III, København N.
"Jeg var rimelig belæst i spionromaner og syntes, det var spændende at være midt i en. Og så håbede jeg, at min velvillige indstilling ville gøre det lettere at få Katrin ud af landet. Jeg meldte mig oven i købet ind i Danmarks Kommunistiske Parti, men det var i virkeligheden meget dumt af mig. I DDR regnede man med, at alle danske kommunister blev overvåget, så det var en stor fejl, jeg begik der."
Svaret fra 'Gertrud Lange' lader ikke vente længe på sig.
Ludwig vil gerne vide, hvordan holdningerne til Danmarks NATO-medlemsskab er, og hvilke grupperinger der går ind for en folkeafstemning om dansk medlemskab af NATO. Han er også interesseret i, hvordan den vesttyske regering bliver beskrevet, og hvad henholdsvis regering og Folketing mener om oprettelse af diplomatiske forbindelser med DDR.
Kurt Jonas lover at komme til Warnemünde den 11. marts. "Håber at træffe Dem klokken 13 på Strandhotel," skriver han til Ludwig.
Gode østmark
Mødet finder sted på værelse 22, og det er Ludwig, der betaler for mad og drikke. Kvitteringerne fra det to timer lange møde med "Geheim-Mitarbeiter Kandidat John, Reg. Nr. XVIII-5366/62" ligger nok så nydeligt i Stasis arkiv.
"Ludwig forsøgte at drikke mig fuld, og jeg prøvede at holde hovedet koldt," husker Kurt Jonas med et smil. Han ved nu udmærket, hvad det er, der foregår, og at Ludwig snarere er efterretningsmand end journalist.
Så da Ludwig vil have ham til at tage imod penge for de brochurer, partiprogrammer og eksemplarer af Folketingstidende, som han har indkøbt til formålet, forsøger Jonas at undgå det.
"Jeg var bange for, at det kunne blive brugt imod mig på et senere tidspunkt, men Ludwig sagde, at jeg ikke skulle have udgifter på at hjælpe ham," fortæller han. Det ender med, at Jonas accepterer 70 østmark "for indkøbte materialer", som han senere spenderer på klassiske grammofonplader.
"Pengene kunne ikke veksles, og musik var det eneste, der var værd at købe."
Den her gang er Ludwig mere krævende. Han forklarer, at han skriver om forsvarsspørgsmål, og han er meget interesseret i en oversigt over den danske flåde. Kan Kurt Jonas skaffe sådan en?
Det kunne Jonas godt.
"Jeg havde fisket med bundsnøre fra lystbådehavnen lige over for Holmen i København, da jeg var dreng. Derfor kunne jeg den danske flådes enheder udenad. Og detaljerne var frit tilgængelige i Politikens Hvem-Hvad-Hvor."
Kolde fødder
Ludwig alias Oberleutnant Lemke rapporterer til sin overordnede, at mødet med den forelskede lærer er forløbet i en god og venskabelig atmosfære, at Jonas har erklæret sig parat til at bistå med yderligere oplysninger, og at de to har aftalt at mødes igen den 30. april 1967 klokken 10 på Hotel Nordland i Rostock.
Hjemme i København får Kurt Jonas imidlertid kolde fødder.
Underskriften på bilaget i Warnemünde rider ham som en mare og at levere oplysninger om den danske flåde til DDR er immervæk en noget mere alvorlig sag end at aflevere partiprogrammer.
"Jeg følte, at dér gik grænsen," fortæller han i dag.
At den unge Jonas i april 1967 sin nuværende kone spiller også ind.
Den 23. marts. 1968 bliver de to gift, og her slutter flirten med Katrin, Ludwig og Stasi endegyldigt, fortæller Kurt Jonas.
Obertleutnant Lemke bliver dog ved med at sende breve til Jonas og kan ikke forstå, hvorfor han ikke dukkede op på Nordland og ikke vil aftale et nyt møde. Jonas svarer henholdende, han har eksaminer, han har ikke tid osv., men nogen grund til at udeblive giver han ikke.
"Katrin skriver også, men her svarer jeg ligeledes henholdende," fortæller Jonas. Brevvekslingen med Katrin har Jonas taget ud af Stasi-bunken, før Information får lov at læse kopierne. "De er for private," forklarer han.
Den 15. juni 1967 tager Jonas den endelige beslutning og går op på Politigården i København.
"Jeg har en historie, jeg gerne vil af med," lyder hans indgangsreplik. "Jeg forsøgte at tegne en slags livsforsikring," forklarer Jonas i dag. "Jeg var bekymret over Stasis fortsatte interesse, som bl.a. betød, at jeg ikke kunne rejse gennem DDR til Vestberlin, hvor jeg havde mange venner dengang. Hvis PET allerede vidste alt, kunne Stasi ikke afpresse mig, tænkte jeg."
En alvorlig og let bebrejdende kriminaloverbetjent Aage E Carlsen fra Afdeling G. alias PET, lytter omhyggeligt til, hvad Kurt Jonas har oplevet i DDR og sender ham hjem igen med pålæg om aldrig at rejse til DDR igen.
Fem måneder senere, den 27. november 1967 skriver Aage E. Carlsen til Jonas og inviterer ham til en ny samtale.
"Denne gang deltog en overordnet medarbejder også i samtalen, og han fortalte mig i entydige vendinger, at jeg havde været uden for et Anwerbungsversuch, et rekrutteringsforsøg fra Stasis side."
På mødet bliver Kurt Jonas præsenteret for letgenkendelige fotos af såvel Ludwig som Katrin. Det imponerer ham, at PET har været i gang med telelinsen i Warnemünde, men han spekulerer også på, om PET har planer om at sende ham retur for at plante misinformation hos Stasi.
"Det åbnede jo helt nye perspektiver. Hvis det var spændende at være agent, måtte det være dobbelt så spændende at være dobbeltagent, men sådan skulle det ikke være," siger Kurt Jonas, ikke uden en vis malice.
En familie i Øst
Selv om Kurt Jonas lover PET at holde sig væk fra DDR, bliver han ved med at svare på Ludwigs breve, uden dog at love noget. At Stasi har udsendt en landsdækkende efterlysning, ved Jonas ikke noget om, men i Påsken 1968 sniger han sig over grænsen til DDR og tager med nogle af sine venner til Vestberlin.
"I Gedser gik jeg diskret ud af folkevognen, bag om hegnet og ind i bilen igen, da de andre var blevet kontrolleret", fortæller Jonas. Heller ikke DDR's grænsepoliti standser ham. Hvordan det kunne gå til, ved Kurt Jonas ikke, for Stasi-papirerne slutter den 8. juli 1968. Den dag lukker Stasi tilsyneladende sagen 'J O N A S, Kurt' med en påtegning om, at papirerne arkiveres og kan tilintetgøres efter fem år.
Kurt Jonas har stadig en ansøgning liggende hos Stasi-arkivets bestyrere i Berlin. Han kan ikke forstå, at den ellers så grundige tjeneste har overset, at han i 1980'erne og 90'erne utallige gange rejser til DDR for at besøge sine halvbrødre i Torgau ved Elben. I den periode blev han bl.a. kontaktet af en officer fra Stasi, som broderen synes, han hellere må snakke med.
Og på et tidspunkt blev han fulgt hele Torgau rundt af to biler, som "diskret" afløste hinanden.
"Der må jo være et papirspor, der fortæller om disse ting," mener Jonas.
Herhjemme har Kurt Jonas også bedt om aktindsigt i PET's arkiv. Han vil gerne have de sidste brikker til det puslespil, der udgør hans liv. Katrin Jahn har han også tit tænkt på at eftersøge.
At der hos PET ligger en række referater fra de møder, som han har deltaget i, er han ikke i tvivl om. Og dem må han have ret til at se, mener han.
Foreløbig har Kurt Jonas fået et standardafslag fra PET, hvor tjenesten hverken vil af- eller bekræfte, om PET er i besiddelse af dokumenter vedrørende hans person.
Det svar er Kurt Jonas ikke tilfreds med.
"Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan få de 35-40 år gamle optegnelser at se. Jeg kan ikke se, hvordan de kan true Danmarks sikkerhed i dag," siger han.
Afslaget er foreløbig påklaget til Justitsministeriet.
