Københavns Universitet lukker fremmede ude fra sin hjemmeside

Engang kunne alle gå på nettet og finde kursusplaner, opgavebeskrivelser, læseplaner og litteraturlister til de udbudte kurser på Københavns Universitet (KU). Det kan man ikke længere, for universitetet har fra semesterstart lagt disse oplysninger ind under et nyt it-system ved navn Absalon, som kun underviserne og de studerende på universitetet har adgang til.

Det er et stort problem, mener professor Henrik Jensen fra Økonomisk Institut på KU:

"Jeg er godt sur over det, for jeg har altid brugt hjemmesider i min undervisning, og jeg kan se på tælleren, at siderne er blevet brugt meget. Også af folk fra andre universiteter og andre lande. På samme måde er jeg ofte inde og kigge på, hvordan andre undervisere laver deres kurser. Den åbenhed kan jeg godt lide, og den er der ikke længere," siger Henrik Jensen.

Han bakkes op af institutleder på datalogi Torben Ægidius Mogensen:

"Det har overrasket mig meget, at man har valgt en så lukket model. Det er stik imod tidsånden. Alle går mod mere åbenhed," siger han.

Absalon er så upopulært på Institut for Datalogi og Det Naturvidenskabelig Fakultet, at man har fået dispensation til ikke at benytte det:

"Vi har vores eget system, som er helt åbent, og det vil vi hellere bruge. Og det har vi så fået lov til i hvert fald et år endnu. Så må vi se, hvad der er sket med Absalon i mellemtiden," siger Torben Ægidius Mogensen.

Umoderne

Og det lukkede system er ikke kun et brud med tidsånden. Det er også et brud med den akademiske tradition om åbenhed og Københavns Universitets egne målsætninger, mener Henrik Jensen fra Økonomisk Institut:

"Hvis man skal tale de store linjer, så kan jeg ikke se, hvordan det spiller sammen med universitetets ønske om en offentlig og international profil. Med Absalon lukker man jo fuldstændig af for omverdenen. Hvis jeg kan se, at der er to eller tre, der har været inde på min kursushjemmeside, så er jeg glad. Det er da vidensdeling, formidling, og hvad det ellers hedder. Nu lukker man af, og det er en meget umoderne vej."

Endelig vurderer flere på universitetet, at systemet er dårligt for KU's reklame udadtil, fordi udenlandske studerende, der overvejer et ophold i København, ikke kan gå ind og se, hvilke kurser, de kan få, og hvad de indeholder.

Forklaring

Københavns Universitet har indført systemet, fordi man gerne ville have fælles standarder på alle institutter. Men det norske firma, IT's Learning, som har leveret programmet, skal have penge, alt efter hvor mange brugere der er. Og det er her hele problemet med åbenhed starter:

"Man har lavet en licensmodel, som kører efter, hvor mange brugere, der er. Det er derfor, man ikke vil åbne det for alle - det vil blive meget dyrere," siger Torben Ægidius Mogensen.

Leder af center for webbaseret læring på KU, Lars Kayser, er blandt dem, der har været med til at indføre Absalon. Han mener, at det er helt logisk at have et system, der som udgangspunkt er lukket:

"Det er, fordi det er undervisning. Det er en læringsproces gennem social interaktion, og der skal de studerende frit kunne tale med hinanden, uden at alle andre kan kigge med," siger han.

- Er der ikke også noget med økonomien?

"Det er rigtigt, at hvis vi kommer over 100.000 licenser, så skal vi betale for 100.000 mere. Men det er ikke grunden. Grunden er, at det er en læringsproces," siger Lars Kayser.

Han mener også, det kan give problemer med ophavsretsloven, hvis man har fri adgang:

"Der kan ligge dokumenter, som måske er fortrolige, eller som der er nogen, der har ophavsret til. Og det har vi kun tilladelse til at have liggende, så længe det er et lukket system," siger han.

Men den argumentation holder ikke, mener Henrik Jensen: "Det er klart, at vi skal overholde copyright-loven. Men hvis jeg lægger en tekst ud, som er beskyttet, kan man jo bare gøre sådan, at man skal logge ind for at se den. Sådan har man i øvrig altid gjort, så det er ikke noget problem."

Mulighed

Lars Kayser fortæller, at man i et udvalg er i gang med at undersøge, hvordan man kan gøre systemet mere åbent:

"Desuden er det allerede sådan, at underviserne selv kan vælge, hvad de vil dele med offentligheden. De skal bare aktivt sørge for, at det bliver tilgængeligt," understreger han.

Men det system virker ikke ordentligt, mener Henrik Jensen, for det resulterer i to parallelle versioner af Absalon. Torben Ægidius Mogensen mener desuden ikke, at muligheden for at offentliggøre dele af informationerne ændrer ved det grundlæggende problem:

"At man kan offentliggøre noget, ændrer ikke ved det besynderlige i at have et system, som i udgangspunktet er lukket. Man burde have et, der i udgangspunktet var åbent, og som man så kan lukke i særlige tilfælde," siger han.