Interview
Læsetid: 4 min.

De konservative er i en historisk klemme

Denne uges kæntrede lettelse af topskatten er endnu et sort kapitel i Det Konservative Folkepartis lidelseshistorie, siger kommunikationsrådgiver Nikolaj Bøgh, der er på vej med en bog om udvandingen af den konservative ideologi
Indland
6. september 2007
De konservative er ramt af en alvorlig ideologisk hovedpine, som for alvor begynder i slutningen af 1960-erne, da klassiske konservative dyder, repræsenteret af Poul Møller (tv.), efterhånden fortrænges af taktiske liberalkonservative folk som Poul Sørensen (th.), senere Poul Schlüter - og til sidst Bendt Bendtsen.

De konservative er ramt af en alvorlig ideologisk hovedpine, som for alvor begynder i slutningen af 1960-erne, da klassiske konservative dyder, repræsenteret af Poul Møller (tv.), efterhånden fortrænges af taktiske liberalkonservative folk som Poul Sørensen (th.), senere Poul Schlüter - og til sidst Bendt Bendtsen.

Ernst Nielsen

Politik kan give en satans hovedpine.

Det måtte daværende konservative stjerne og finansminister Poul Møller sande den 19. februar 1969. Han havde haft en ophidset meningsudveksling med en af sine Venstre-ministerkolleger om et økonomisk spørgsmål, hvilket gav ham dundrende ondt i hovedet. Poul Møller regnede med, at det ville gå over, men om natten blev han lammet af en blodprop i hjernen.

Poul Møller kom sig, men det gjorde Det Konservative Folkeparti ikke efter det ulykkelige VKR-regeringssamarbejde fra 1968 til 1971. De konservative havde måttet sluge for mange af regeringsmakkernes kameler, lige fra galopperende offentlige udgifter til fri abort og porno.

Poul Møller, der stod for en ideologisk betonet konservatisme med vægt på højstemt fædrelandskærlighed og social sammenhængs-kraft, blev erstattet af taktisk orienterede liberalkonservative skikkelser, der udvandede de konservative mærkesager for at holde sig ved magten. "Ideologier er noget bras," som en af den pragmatiske konservatismes bannerførere, Poul Schlüter, sagde i 1980'erne.

Fanget af taktikken

Nikolaj Bøgh er tidligere politisk rådgiver for den konservative socialminister, Henriette Kjær, og i dag kommunikationsrådgiver samt forfatter til flere bøger om politisk historie. Han ser VKR-regeringen som det store syndefald for de konservative og sejr for liberalkonservatismen, en politisk linje som siden er fulgt af blandt andre Erik Ninn-Hansen, Poul Schlüter, Hans Engell - og Bendt Bendtsen.

"Problemet for de konservative er, at man gennem samarbejdet med Venstre har fået udvisket den konservative profil, så partiet i dag fremstår som semiliberalt," siger Nikolaj Bøgh og tilføjer:

"Det Konservative Folkeparti tåler langt dårligere end Venstre og i øvrigt Socialdemokraterne at blive bøjet mod midten og taktikken, fordi man ikke som de to andre partier har en folkelig strømning - arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen - at stå værdimæssigt sammen om. Manglen af denne kerne og fælles loyalitet er også forklaringen på, at personstridigheder historisk har kunnet hærge Det konservative Folkeparti i invaliderende grad."

Familien ude af fokus

De konservatives historiske problem kaster lys over den klemme, som partiet senest er endt i ved regeringen Fogh Rasmussens omtumlede udmelding om skattenedsættelse.

"Lav skat er en konservativ mærkesag, som også en socialkonservativ som Poul Møller lagde vægt på. Hans udtryk 'pengene ligger bedst i borgernes lommer' er berømt. I modsætning til i dag blev ønsket om begrænsning af det offentliges udgifter imidlertid kædet sammen med en brændende tro på familien som samfundets byggesten og med en nådig hjælp til samfundets svageste," påpeger Nikolaj Bøgh.

"Men den kobling er ikke tydelig hos Bendt Bendtsen. Lettelsen af topskatten kom derfor til at fremstå som noget asocialt, et isoleret tiltag som kunne forveksles med en liberal demontering af velfærds-Danmark. De konservative profilerede sig heller ikke på den socialt orienterede kvalitetsreform, der - i det omfang den ikke druknede i skattenedsættelsen - blev markedsført af Venstre. Også her blev man overhalet af Venstre, der har hugget Poul Møllers gamle drøm om en alliance mellem arbejderklassen og borgerskabet. Det er Venstre, der i dag laver snedige aftaler med den socialdemokratiske fagbevægelse, mens de konservative ser til fra sidelinjen."

Pia løb med Dannebrog

En anden del af de konservatives problem er Dansk Folkeparti, som Bøgh ser som en alvorlig konkurrent til de konservative, snarere end en modsætning.

"Pia Kjærsgaards parti repræsenterer noget, som Det konservative Folkeparti egentlig burde stå for, nemlig nationalismen. Det er lykkedes Dansk Folkeparti at overtage fædrelandet og Danmarkshistorien fra de konservative, som da også i det nuværende regeringssamarbejde lagde katastrofalt ud med at skære ned på museer og foreslå Rigsarkivet flyttet fra København. Kulturminister Brian Mikkelsen er dog kommet lidt igen med sine kanontiltag," vedstår Nikolaj Bøgh.

Han ser en historisk parallel i de konservatives manglende evne til at tackle Dansk Folkepartis forløber, Mogens Glistrups, borgerlige protestparti Fremskridtspartiet.

"Fremskridtspartiets succes ved jordskredsvalget i 1973 som et chok, som de konservative aldrig er kommet sig over. Mogens Glistrups provokerende stil var et brud på al borgerlig etikette og hans totale mangel på respekt for staten rystede de konservative, selv om partiet dybest set ikke var uenige i at modvirke en oppustet offentlig sektor."

De konservative lod imidlertid Glistrup drage af sted med den kritik.

Delt lederskab stinker

De konservative kunne hverken stille meget op mod Fremskridtspartiet eller Dansk Folkeparti. Den ideologiske drivkraft har manglet.

Men hvad kommer der til at ske i Det konservative Folkeparti, når den farveløse Bendt Bendtsen er slidt op som overgangsfigur, kan man fristes til at spørge.

"De konservative har tradition for delt lederskab, men det er endt i kaos hver eneste gang, for eksempel da Henning Dyremose og Hans Engell ikke kunne finde ud af det sammen. Tænker man sig Lene Espersen og Connie Hedegaard samtidig i spidsen, er en ting helt sikkert. Det går galt," svarer Nikolaj Bøgh, hvis nye bog, Brødrene Møller - historien om et konservativt dynasti, udkommer den 13. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her