Miljøbevidstheden lever hos både mænd og kvinder. Men hvor kvinderne går meget konkret til værks og selv forsøger at gøre en forskel i det daglige, mener mændene, at miljøbeskyttelse er en samfundsopgave, som politikerne må løfte gennem adfærdsregulerende lovgivning. De tror ikke på den politiske forbruger.
Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport om danskernes miljøbevidsthed, som er blevet udarbejdet af analysefirmaet Gads Research and Reflexions.
Mia Roepstorff er konsulent og medforfatter til rapporten, og hun er overrasket over resultatet.
"Vi havde da nok forestillet os, at der ville være en forskel, men det kommer bag på mig, at den er så markant," siger hun.
Mærkning virker
Rapporten er blevet til på baggrund af en kvalitativ undersøgelse, hvor 27 deltagere i fire fokusgrupper har diskuteret miljøspørgsmål.
Når en vare er øko- eller miljømærket, går kvinderne ud fra, at det er til at stole på, og de sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det nytter noget.
"Man må sætte sin lid til, at når det er mærket, så lever det op til visse standarder. Som forbruger må man stole på det, for ellers farer man jo bare rundt uden at kunne gøre noget," siger en af kvinderne i undersøgelsen.
Mændene stiller sig til gengæld ofte tvivlende over for, om de kan regne med mærkerne, eller om de bliver taget ved næsen og bare betaler en højere pris for den samme vare.
"Økologi er noget, fanden har skabt. Folk er så hysteriske med det. Der er ingen, der kan fortælle, om det er økologi. Man kan ikke vide, om det, man betaler for, er økologisk," siger en mand.
Der er en tendens til resignation hos mændene, som frygter, at alle anstrengelserne er skønne spildte kræfter. En mand nævner som eksempel det paradoks, at når man køber økologiske hele kaffebønner, så er man samtidig nødt til at købe både kaffekværn og kaffemaskine for at kunne forarbejde bønnerne:
"Man tager et produkt, der er rent, som man i princippet kan tilberede med en håndkværn, men det kan man ikke i dag, hvor man skal have fire-fem forskellige maskiner, før man kan få sig en kop kaffe," siger han.
En anden mand forklarer, at selvom man køber en økologisk vare fra et fjernt land, kan miljøomkostningerne ved transporten eller andre usynlige faktorer æde effekten op, og derfor er det hele uigennemskueligt.
Mia Roepstorff mener, at de skeptiske mænd af og til har en negativ indflydelse på kvinderne:
"Mændene tror ikke på, at de selv kan gøre noget. Det skal op på et politisk niveau. Og kvinderne bliver af og til bremset af mændene i at handle miljøbevidst," siger hun.
- Kunne man ikke også sige, at kvinderne er lidt naive?
"Jo, man kan måske godt sige, at kvinderne er mere naive, men til gengæld handler de. De gør noget. Mændene er skeptiske, og derfor lader de helt være med at gøre noget," forklarer hun.
Pisk og gulerod
Det er dog ikke helt umuligt at lokke mænd til en miljøbevidst adfærd. Det kræver bare, at det kan betale sig, eller at det har omkostninger at lade være. Hvor kvinderne gerne går på kompromis med, hvad de egentlig havde lyst til eller behov for, forsøger mændene at handle miljørigtigt i de situationer, hvor alt andet nærmest ville være dumt. For eksempel vurderer en mand, at man skal være godt tosset, hvis man kører rundt i bil i København:
"Cyklen er alt andet lige at foretrække. Meget af det giver sig selv," siger han.
Økonomien spiller en stor rolle i mændenes bevidsthed, og derfor ser mange af dem også statslig regulering som vejen frem. For eksempel i form af grønne afgifter.
"Hvis jeg skulle betale for det vand, jeg brugte, så ville jeg nok tage et koldt bad," siger en af mændene.
God samvittighed
For kvinderne betyder den gode samvittighed meget, og det giver dem stor tilfredsstillelse at føle, at de gør en forskel.
"Det er en stor fornøjelse at affaldssortere eller rydde op i skabene og køre det til genbrug, for det er det største ressourcespild bare at putte det i en container," siger en kvinde.
En anden lægger vægt på, at det er i det nære, man kan påvirke:
"Jeg kan godt lide, at jeg ikke er med til at få tingene til at ligne en svinesti, måske især lokalt," siger hun.
For mændene kan det være en opmuntrende faktor, hvis miljøhensynet har en positiv signalværdi.
"Jeg har det da bedre med en Emmery's pose i hånden og tænker da på, hvordan folk opfatter det," forklarer en mand.
Ifølge Mia Roepstorff kan rapportens konklusioner bruges til at lave tiltag på en lang række områder. For eksempel mere entydig mærkning og en anderledes afgiftspolitik i forbindelse med miljørigtig transport. Især mener hun, det er vigtigt, at gøre det miljørigtige valg lettere for de skeptiske mænd.
"Hvis ikke, der er andet incitament end hensynet til miljøet, så vælger mændene det fra. Mænd og kvinder lever simpelthen i to verdener, når det handler om miljøspørgsmål," siger hun.
