De libanesiske myndigheders tilbageholdelse af tre til fire mænd med tilknytning til Danmark i forbindelse med sommerens blodige kampe i flygtningelejren Nahr al-Bared rejser spørgsmålet om, hvorfor forbindelsen fra Fatah al-Islam går til lige Danmark.
Terrorforskeren Lorenzo Vidino fra Tufts University i USA siger:
"Vi ser et mønster her, for eksempel har Sverige en stor gruppe somaliere, og de søger til Somalia for at kæmpe eller blive trænet. I Frankrig søger algerierne til Algeriet og i Danmark søger en del til Libanon."
I følge den franske Mellemøstekspert Bernard Rougier kommer mange af de herboende palæstinensere fra flygtningelejrene Ain al-Hilweh og Nahr al-bared.
"Det er klart lettere for en person at tage til et sted hvor han kender nogen," forklarer Lorenzo Vidino. Fatah al-Islam er dog ikke en palæstinensisk gruppe, men kendetegnet ved, at den er sammensat af en række forskellige nationaliteter.
Forbindelsen mellem Danmark og Libanon blev tydeliggjort under sidste sommers krig mellem Hizbollah og Israel, da over 5.000 danskere og personer med tilknytning til Danmark blev evakueret. I år blev fem til seks personer med tilknytning til Danmark arresteret i Libanon i forbindelse med kampene i Nahr al-Bared.
I Libanon fungerer de palæstinensiske lejre autonomt fra resten af det libanesiske samfund og bliver derfor ikke regulerede af staten. Dette giver større mulighed for paramilitærtræning til interesserede og for at møde folk, der har kæmpet i Irak, noget efterretningstjenesterne er meget bekymrede over:
"Alle efterretningstjenester holder øje med 'the Jihadi Highway'," siger en kilde inden for efterretningstjenesten og forklarer, at i Irak kan militante muslimer få en uvurderlig kamperfaring.
"Vi er specielt bange for folk vender tilbage til Danmark for at overføre eller selv anvende teknologi, de har lært i blandt andet Libanon," siger kilden og tilføjer: "Det er sket før."
Næppe hjemmedyrkede
Lorenzo Vidino understreger dog, at terrorsagerne i Danmark alle er forskellige: "I sagen fra Glostrup tyder det på at de implicerede blev radikaliseret herhjemme, for så at tage kontakt til andre usofistikerede grupper i udlandet. Vollsmosesagen tyder på at være en isoleret lokal sag," forklarer han.
De tilbageholdte i Libanon adskiller sig herfra, og fra profilerne i flere af de seneste europæiske terrorsager, hvor såkaldte 'homegrowns', som er europæiske statsborgere, er blevet arresteret for terrorplaner eller - forsøg på terror. Mændene i Libanon er ældre og for de flestes vedkommende ikke født i Danmark. En havde allerede deltaget aktivt i militante handlinger i Libanon, før han fik opholdstilladelse i Danmark, for så angiveligt at have været aktiv i Fatah al-Islam under sommerens kampe. En anden, M.F., skulle angiveligt have doneret et mindre beløb til gruppen.
Lars Erslev Andersen, terrorforsker ved Syddansk Universitet, understreger også, at alle sagerne adskiller sig fra hinanden.
"Den seneste sag ser ud som om den går tilbage til mønsteret fra 1990'erne, hvor nogen kender nogen i udlandet."
90'ernes trend blandt de radikaliserede muslimer handlede nemlig mest om udefrakommende indflydelse:
"Det kunne være radikale islamister, der kom til Danmark og påvirkede herboende muslimer," siger Michael Taarnby Jensen, der er terrorforsker på DIIS.
"I andre tilfælde kunne det foregå ved at unge blev politiserede, imens de var i udlandet."
Mønsteret er anderledes i dag: "I dag sker radikaliseringen i højere grad inden for landets grænser," siger Taarnby Jensen og understreger, at der ikke er et endegyldigt mønster. Han peger dog på internettets rolle: "I dag er det let at komme i kontakt med denne form for propaganda. Man kan finde det på under et kvarter."
