Mød Rick. Han har haft et uheld med rundsaven hjemme i værkstedet. Venstre hånd kom for tæt på den roterende savklinge, og ringfingeren og langfingeren blev pludselig en cm kortere. Rick måtte nu vælge. Han havde nemlig ikke nogen sundhedsforsikring og havde ikke nok på opsparingskontoen til at få begge fingerspidser syet på. Derfor endte langfingerspidsen på lossepladsen.
Rick er en af de mange amerikanere, du kan møde i Michael Moores nye film. Sicko hedder den. Som en ægte Michael Moore-film revser den 'systemet' - denne gang det amerikanske sundhedsvæsen, hvor alt handler om dollar og forsikringer. For i USA er sundhed og sygdom forretning, og enhver behandling betyder røde tal på de store forsikringsselskabers bundlinjer.
Men Rick og alle de andre uheldige personer i Sicko er amerikanere. Så derfor kan vi vel bare trække på smilebåndet og sige: godt, at vi ikke har sådan et sundhedsvæsen herhjemme. Ikke?
Alligevel advarer Bent Hansen, der er Socialdemokrat og formand for regionerne, mod udviklingen. Måske er vi ikke der, hvor fattige patienter i tynde hospitalsskjorter sættes i en taxa og dumpes i slumkvartererne. Men vi er godt på vej, advarer formanden.
"Det er det, som jeg ser som målsætningen," siger Bent Hansen.
Han mener nemlig, at der for tiden føres "et ideologisk korstog" fra Indenrigs- og Sundhedsministerens side, hvor man bringer store forandringer ind ad bagvejen.
"Man tør ikke lægge en plan frem i Folketinget, hvor man siger, at nu vil vi have en fyldig privat sektor inden for sundhedsområdet. I stedet tager man nogle politiske beslutninger, der skaber en selvopfyldende profeti," siger han.
Gyldne tider
Og nu til en anden premiere. Her er vi lidt på forkant. Den 1. oktober træder den 'udvidede fritvalgsordning' i kraft. Bag initiativet står også Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Nu skal patienterne behandles inden for fire uger, lyder det. Og hvis det offentlige sygehuse ikke kan klare det, så skal de henvise til et privathospital.
Selv om overskriften, 'den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet', måske ikke er lige så 'catchy' som Sicko, er der nogen, der kan glæde sig.
Direktør for privathospitalet Hamlet, Vinni Breuning, fortæller, at de på hendes hospital forventer en øget omsætning på 20-25 procent med den nye og kortere behandlingsgaranti.
"Vi fordobler kapaciteten," siger Vinni Breuning. Den 1. januar slår Hamlet dørene op for deres nye lokaler i det, der før hed 'TV-byen' i 2860 Søborg. I de eksisterende lokaler på Frederiksberg er pladsen blevet for trang.
Men at det går godt for privathospitalerne er faktisk noget nyt.
"Frem til 2002 gav privathospitalerne generelt underskud," fortæller Kjeld Møller Pedersen, der er professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.
Mermaid i Ebeltoft var det første - og forholdsvist kortvarige - eksperiment. Det var i starten af 1990'erne.
Siden kom Hamlet til på Frederiksberg, og her var der også tale om en svær fødsel.
I 2002 vendte udviklingen. Det var, da den nyindsatte Indenrigs- og Sundhedsminister indførte sin første behandlingsgaranti, som dengang hed otte uger.
"Dermed spændte han et økonomisk net ud under privathospitalerne, som gav dem en basis at arbejde ud fra," fortæller Kjeld Møller Pedersen.
"Hvis du kigger på regnskaberne for de private klinikker, siden den her regering trådte til, så har de haft gyldne tider," konstaterer formand for regionerne Bent Hansen.
Cream skimming
Et af de store valgtemaer i 2001, da Lars Løkke Rasmussen og den nye VK-regering kom til, var ventelisterne. I dag taler man om garantier eller - hvis man tilhører den kritiske fløj - om udsultning af det offentlige.
"Man dræner det offentlige sygehusvæsen for det profitable," siger Bent Hansen.
"De private tager de ting, der kan tilrettelægges effektivt og smidigt og scorer kassen," siger han og kalder taktikken for "cream skimming".
Men den nye Indenrigs- og Sundhedsminister sikrede ikke bare Hamlet og de andre private hospitaler med sine behandlingsgarantier. Han indførte samtidig nye regler for skattefritagelse, når virksomheder ville betale sundhedsforsikringer til deres medarbejdere. Virksomhederne kunne kalde det 'driftsudgifter', og medarbejderen skulle ikke betale skat af den frynsegode, fortæller Kjeld Møller Pedersen.
Desuden indførte man den regel, at når et firma forsikrede direktøren, skulle assistenten også være med. Det gav mange flere potentielle kunder i butikken for privathospitalerne.
"Det betød jo et indirekte skattetilskud," påpeger Kjeld Møller Pedersen.
Bent Hansen beskriver det som "flere hundrede millioner kroner, der ad den vej føres over i de private hospitalers kasser".
Samtidig undermineres de offentlige sygehuse, siger han. Blandt andet fordi privathospitalerne med den forbedrede økonomi har fået mulighed for at "plukke" specialisterne fra det offentlige.
"Det truer os på personalemanglen, som i forvejen er stor," siger han.
Og så er der de planlagte operationer, som privathospitalerne ifølge Bent Hansen i højere grad overtager.
"Man fjerner det, der kan betale sig, og som sikrer driften, mens man stadig pålægger de offentlige sygehuse de dyre ting: det akutte beredskab, uddannelsesforpligtigelsen og forskningsforpligtigelsen."
Det er her, den selvopfyldende profeti kommer ind. For hvis det offentlige ikke kan opretholde "det tunge beredskab", ja så forudser Bent Hansen, at almindelige skatteydere, der har en forsikring, vil begynde at spørge: hvorfor skal vi så også betale til sygehusene over skattebilletten?
"Og så kan Lars Løkke slå ud med armene og sige: 'nu har befolkningen selv valgt. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved'," påpeger Regionernes formand.
Dårlig undskyldning
Fra Syddansk Universitet maner professor Kjeld Møller Pedersen til besindelse.
"Nogle gange får man manet nogle spøgelser frem, der kan være lidt svære at få øje på," siger han.
Kjeld Møller Pedersen mener, at debatten om udsultning ind imellem ligner "en halvdårlig undskyldning" fra de offentlige hospitalers side.
"Hvis de effektiviserede yderligere, ville de være i stand til at møde garantien i højere grad, end de gør i dag," siger han.
Kjeld Møller Pedersen påpeger, at brugen af privathospitaler varierer meget mellem de forskellige amter.
"Det tolker jeg som, at nogle amter er bedre til at håndtere opgaven end andre."
Professoren mener ikke, at vi vil se en magtforskydning mellem det offentlige og det private.
"Det er ikke en hær, der kommer tumlende," siger han, men erkender dog, at de private "begynder at sætte sig på den niche, der hedder planlagte operationer".
"Der fylder de rigtig meget," siger Kjeld Møller Pedersen.
"Det, der sker, er ganske enkelt, at vi ligesom i supermarkedet åbner en kasse til," skrev Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et debatindlæg i Politiken i går.
Bent Hansen har en anden vinkel på diskussionen:
"Jeg ønsker ikke, at vi skal nærme os amerikanske tilstande, hvor man opererer for enhver pris, bare fordi det giver penge i kassen. I Danmark opererer vi folk, hvis de har behov for det, og ikke fordi der er nogen, der skal have penge ind på kontoen," siger han.
