Kronik
Læsetid: 2 min.

Marsk eller Tysk

Indland
26. september 2007

I DE MEST selvbevidste danske samtalekøkkener lyder det: 'Åh, hvor smager Danmark godt, når blot saltet er fra Læsø, osten fra Thise og oksestegen fra den nordfrisiske marsk'. Godt, men midt i fædrelandskærligheden er der det lille problem, at netop den nordfrisiske marsk - sådan helt firkantet, kedeligt og officielt set - ligger i Tyskland. Den slags teknikaliteter er der dog råd for, især hvis man hedder Irma og ikke blot vil ekspandere butiksmæssigt til Fyn og Jylland, men ligefrem indlemme dele af Nordslesvig i det danske rige.

Irma råder under sit togt ikke over kampvogne og bajonetter, men gennemfører ved hjælp af kølevogne og skarpe penne kampagnen, hvis anledning er oksekød fra Tyskland, som Irma gerne vil have de danske forbrugere til at kaste i indkøbskurvene.

'ØH, TYSK kød fra Tyskland, det går ikke', har en eller anden sikkert indvendt, inden kampagnen gik i gang, og straks satte Irma sig i tænkeboks. For hvad nu, hvis de danske forbrugere tror, at rigtigt tysk oksekød smager en smule af pølser, ølbøvs og rust fra Ruhrdistriktet?

Derfor har Irma med et sprogligt snuptag udskiftet Tyskland med Marskland (bortset fra oplysningen om rette oprindelsesland, der er trykt på selve kødpakkerne med en skrifttype så lille, at den kræver elektromikroskop for at kunne læses ordentligt). Marskland ligger bedre i munden end Tyskland, prøv selv. Umm, saftigt græs med et pikant strejf af havsalt.

Og det bedste kommer her: Marskland er så godt som dansk. Det fremgår af Irmas reklame, hvor det hedder, at marsken er dannet af smeltevand, der i tidernes morgen strømmede ned over blandt andet Jyllands vestkyst. Okserne fra dette sted slagtes i Husum. Irma understreger, at Husum er gammelt dansk område med en dansk skole og et dansk bibliotek. Så Dannebrog-svingende dansk er Irmas forjættede Husum, at man ser det københavnske forstadskvarter med Utterslev Mose for sig, indtil man forstår, at der tales om Husum dybt nede i det tyske amt Nordfriesland. I det hele taget bruges ordene dansk og Danmark hyppigt om det tyske kød, og Tyskland omskrives gerne til marsk, syd for grænsen eller hernede. Irma citerer endda sin egen varechef for, at vi må "leve med, at grænsen desværre rykkede nogle kilometer i den forkerte retning i 1864. Ellers havde kødet jo stadig været dansk." Sådan! I Irma slår nærved og næsten en tysker af hesten.

NU KAN MAN selvfølgelig gøre sig lystig over dansk fordomsfuldhed og dansk hukommelsestab i forhold til skandalerne om gammelt kød og oppumpede produkter, som vi har oplevet herhjemme.

Eller man kan glæde sig over, at danskere med og uden kompas og atlas er rede til at sætte tænderne i Europas herligheder. Her må man give Irma ret i, at de pågældende okser gumler marsklandets græs i sig uden at ane, på hvilken side af grænsen, det sker.

Så mangler vi blot, at reklamefolk ikke længere behøver slå knuder på tungen, før de fortæller en god historie. Med kød på. lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her