Læsetid: 4 min.

Moderne politik avler ministerrokader

Ministerrokader er siden Jens Otto Krags tid blevet en hyppig begivenhed. Rokaderne indikerer, at statsministerens magt er vokset - og at ministre blevet lettere at undvære
13. september 2007

Tre aspekter af statsministerens regeringsrokade siger noget centralt om moderne dansk politik. Det første aspekt er, at Jakob Axel Nielsen er barnebarn af den tidligere socialdemokratiske justitsminister, K. Axel Nielsen. Det er et eksempel på, at dansk politik mere og mere er en række familieforetagender. Visse familier Hækkerup, Auken, Helveg Petersen, Dyremose eller Møller har præget dansk politik i forreste række i flere generationer.

I 1990-94 havde de radikale syv mf'er. Heraf var fire gift med hinanden og den femte med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Slægtskabet er ikke altid kendt af en bredere offentlighed. Hvor mange ved, at Kim Mortensen (MF) er søn af tidligere minister Helge Mortensen, og at Magnus Heunicke (MF) er søn af tidligere minister Henning Jensen (alle S)?

Uffe Ellemann-Jensen (V) var søn af Jens Peter Jensen (V), og hans datter Karen Ellemann Kharabian (V) stiller også op.

I SF er det ægteskaber på kryds og tværs, der dominerer det politiske slægtskab. Omkring en fjerdedel af alle medlemmer af Folketinget har eller har haft familiemedlemmer, som også var politikere.

Det andet aspekt er det, at Karen Jespersen er den første, der efter et regelret partiskift opnår at være minister for to politiske partier. (Ganske vist var Christopher Hage engang minister både i en Venstre-regering og senere i en radikal regering, men det var ikke efter et egentligt partiskift. De radikale eksisterede ikke som parti, da han i 1901 første gang blev minister.

Og Gustav Rasmussen, der både var udenrigsminister for Venstre og for Socialdemokratiet, var en partiløs fagdiplomat.

Platforme

Udviklingen i dag understreger, at de politiske partier er på vej til at blive platforme for individuelle karriereprojekter. Og det er ikke blot enkelte lykkeriddere, der springer fra parti til parti.

Partiledelserne jager også hæmningsløst efter attraktive stemmeslugere i de andre partier ved at tilbyde dem løfter om kampagnehjælp og gode opstillingskredse. Næsten på samme måde som Bjarne Riis køber cykelryttere ind til sit 'danske' hold. For Karen Jespersens vedkommende er det værd at bemærke, at også Pia Kjærsgaard udsendte lokketoner, da hun forlod Socialdemokraterne.

Uvidende ministre

Det tredje aspekt er selve det, at statsministeren flytter rundt på ministre, som var de skakbrikker. Det er et ret nyt fænomen. Det viser, at statsministerens magt er vokset. Det viser også, at ministre er lettere at undvære. I gamle talte man om fagministre. Det forventedes, at de havde forstand på det område, de sad på. Det gjorde det sværere at undvære dem. I vore dage erklærer nye ministre ofte frejdigt, at de heller ikke som politiker ved noget, om det område de tiltræder på.

Til illustration kan nævnes, at Poul Nyrup Rasmussen 13 gange ændrede ministerlisten i løbet af 8 år, mens Thorvald Stauning i sine 11 år som statsminister fra 1929 til 1940 kun ændrede den fire gange.

Udtrykket ministerrokade dukkede op i Jens Otto Krags statsministertid (1962-68 og 1971-72), men det var først efter Krags afgang, at de store rokader er blevet gennemført - som et lyn fra en næsten klar himmel.

Statsminister Anker Jørgensen foretog i september 1973 den første store ministerokade uden egentlig anledning. Det var et lille års tid efter Anker Jørgensen til alles overraskelse pludselig efterfulgte Jens Otto Krag som statsminister. På syv poster kom der nye ansigter - det var en regeringsrekonstruktion uden fortilfælde.

Schlüter satte rekord

I 1986 slog Poul Schlüter Anker Jørgensens rekord i ministerrokade uden ydre anledning. Poul Schlüter placerede nye ansigter på ni poster. Motiverne synes at have været at komme af med såvel aldrende ministre som passive ministre. Endelig indgik det i rokaden, at CD hidtil havde været overrepræsenteret i forhold til partiets styrke. Partiet havde efter rokaden en minister mindre.

De efterfølgende statsministre har begge gennemført rokader. I januar 1994 foretog Poul Nyrup Rasmussen en omdannelse af sin regering, der gav nye ansigter på fem poster. Samtidig blev antallet af ministre reduceret med en enkelt. Som nævnt gennemførte Nyrup mange andre ændringer i ministerlisten, herunder en ændring i december 2000, som berørte ni ministerier. Anledningen var, at udenrigsminister Niels Helveg Petersen ønskede at træde tilbage. Mogens Lykketoft fik - efter at have sat Danmarksrekord som længst siddende finansminister - mulighed for at blive udenrigsminister.

I august 2004 foretog statsminister Anders Fogh Rasmussen sin første store ministerrokade. To ældre ministre (henholdsvis 61 og 58 år) forlod regeringen, og tre yngre blev hentet ind (henholdsvis 43, 39 og 33 år). Samtidig blev der rokeret rundt med andre ministre, og der blev flyttet ressortgrænser. Og der blev skabt yderligere en ministerpost.

Herefter var der 19 ministre i regeringen. Det samlede resultat var, at man på seks poster kunne finde nye navne (bistandsminister Bertel Haarder, fødevareminister Hans Chr. Schmidt, miljøminister Connie Hedegaard, familie- og forbrugerminister Henriette Kjær, socialminister Eva Kjer Hansen, skatteminister Kristian Jensen). Anledningen til ministerrokaden var den, at fødevareministeren blev udpeget til EU-kommissær.

Kvindelige vælgere

Hensigten med ministerrokaden syntes at være at styrke regeringens vælgerappel frem mod et snarligt folketingsvalg, ikke mindst blandt de kvindelige vælgere. Posten som familie- og forbrugerminister var et vigtigt element her. Det samme var satsningen på markante yngre, kvindelige politikere. Især Venstre havde ifølge flere undersøgelser haft svært ved at appellere til kvindelige vælgere. Vurderingen af ministrenes potientielle markedsværdi var udslagsgivende for rokadens udfald.

Den nuværende rokade er imidlertid Anders Fogh Rasmussen første rokade uden synlig anledning. Transportminister Flemming Hansens meddelelse for nogen tid siden, om at han snart ville slutte sin politiske karriere, nødvendiggjorde ikke, at det skulle ske lige nu. Rokaden er først og fremmest et forsøg på at ruste regeringen til et kommende valg.

Tim Knudsen er professor ved Institut for Statskundskab, KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu