Læsetid: 4 min.

Nye velfærdsprotester under opsejling

Sidste års omfattende velfærdsprotester tegner til at gentage sig. I så fald er det kommunernes ansvar, mener V-ordfører, mens KL-formand beskylder skattestoppet for at være årsag vil begyndende utilfredshed
Forældrene i den nye Kolding Kommune demonstrerede mandag på Rådhuspladsen i Kolding i protest mod det sparekatalog, som kommunen har fremlagt på børneområdet: -Regeringen taler om bedre velfærd og bedre forhold for børnefamilier og samtidig overvejer Kolding Kommune at spare på normering i institutionerne, mad i vuggestuen og støttepædagoger. Der er allerede sparet ind til benet, så det hænger simpelthen ikke sammen,- siger Gitte Lund, formand for forældrerådet i Kolding til Ritzau

Forældrene i den nye Kolding Kommune demonstrerede mandag på Rådhuspladsen i Kolding i protest mod det sparekatalog, som kommunen har fremlagt på børneområdet: -Regeringen taler om bedre velfærd og bedre forhold for børnefamilier og samtidig overvejer Kolding Kommune at spare på normering i institutionerne, mad i vuggestuen og støttepædagoger. Der er allerede sparet ind til benet, så det hænger simpelthen ikke sammen,- siger Gitte Lund, formand for forældrerådet i Kolding til Ritzau

Jesper Dall

12. september 2007

En trekant bestående af regering, Kommunernes Landsforening (KL) samt borgere og offentligt ansatte tegner til at skulle gentage sidste års krigsdans om de kommunale budgetter. Ifølge en aftale fra juni må den samlede kommuneskat i 2008 stige med 750 mio. kr., men det er yderst tvivlsomt, om det budget kan holde. Allerede nu melder tre ud af fire kommuner, at de er nødt til at hæve skatten, og mens regeringen fastholder, at forudsætningerne fra juniaftalen er uændrede, så er KL-formand, Erik Fabrin (V) af den modsatte opfattelse:

"Vi er dårligt nået ud af døren fra forhandlingerne med et nej til krav og ønsker om serviceforbedringer, før en række nye tiltag er på vej. Nu sidder kommunalpolitikere og borgmestre og tænker over, hvem det lige er, der skal indfri alle disse forventninger," siger han med henvisning til kvalitetsreform, trepartsaftale og 2015-plan.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, fastholder, at regeringen har sendt penge med til nye initiativer, men Fabrin peger på, at der i forhold til VK's løfte om 2,5 mia. kr. til renovering af skoler er fulgt af et krav om medfinansiering fra kommunerne.

"Nu ser man ned i kommunekassen og funderer over, hvordan man kan få del i de penge, hvis ikke man har mulighed for selv at medfinansiere," siger KL-formanden og betoner, at man arbejder på fuld tryk for at overholde aftalen fra juni.

Nye ballademagere

Sidste års ballade kostede regeringen dyrt, ikke mindst efter, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom for skade at kalde de protesterende forældre og pædagoger for 'socialistiske ballademagere'. Til gengæld genvandt S ifølge flere målinger pladsen som landets største parti. Og skulle det komme til protester igen i år, må frustrationerne ifølge kommunalordfører Ole Stavad (S) rettes mod regeringen.

"Hvis vi ser på de milliarder, regeringen har at gøre med, er det grotesk, hvis kommunerne kommer i vanskeligheder. Der er ingen tvivl om, at aftalen er et diktat fra regeringen, som taler pænt om velfærd, og hvorpå de lokale folkevalgte så kan stå som bødlerne. Regeringen må påtage sig ansvaret," siger han.

Med kommunernes meldinger in mente tvivler Ole Stavad på, om skatteaftalen fra juni kan overholdes. Han henviser til, at mange kommuner er kommet i klemme i udligningsreformen, som ifølge S-ordføreren ikke var ordentligt økonomisk funderet.

I København har kommunen foreløbig bebudet besparelser på 260 mio. kr. på skoler og daginstitutioner frem mod 2011. Og talsmanden fra Københavns Forældre Organisation, Lars Klingenberg, vil ikke afvise, at blokader kan komme på tale.

"Vi er i øjeblikket i dialog med politikere og vores bagland, og vi taler ikke om blokader endnu. Men hvis vi ikke kan få gennemført de ting, vi gerne vil, er de et virkemiddel," siger han og peger på, at man foreløbig satser på demonstrationer og andre happenings.

VK i strid om straf

LO og FTF har varslede demonstrationer, når Folketinget åbner 2. oktober, og FTF-formand Bente Sorgenfrey vil fastholde velfærdsdagsordenen:

"En del af de kommuner, der ikke var udsat for besparelser sidste år, vil skulle skære i år. Og der er ingen tvivl om, at nogle vil føle, at de skal bruge nogle af de midler, der blev taget i brug sidste år," siger hun klandrer aftalen mellem regering og KL for at have for stramme rammer.

Erik Fabrin forventer ikke, at protesterne fra sidste år vil gentage sig - i hvert fald ikke i samme form.

"I år taler vi ikke om nedskæringer i servicevækstrammerne. Problemet er skattestoppet, og flere undersøgelser viser, at borgerne hellere vil have, at skatten stiger, end at servicen forringes. I så vil fald det være et skatteoprør, der tegner sig," siger han.

Men regeringen melder hus forbi ved udsigten til protester fra borgere og ansatte:

"De skal helt klart gå til deres egen hjemlige kommune og drøfte tingene. Vi kan klart sige, at regeringen nu har sørget for Danmarkshistorien største velfærds- og kommunalforbedringer," siger Erling Bonnesen.

Hvis ikke aftalen med KL overholdes, lægger Venstre op til at straffe kommunerne enkeltvis.

"Det kan ikke være rigtigt, at alle kommuner skal betale for, at nogle ikke overholder aftalen," siger Erling Bonnesen og medgiver, at det bliver en vanskelig teknisk øvelse at sanktionere enkelte af KL's medlemmer:

"Men nu løfter jeg en pegefinger til de kommuner, der varsler ekstra, ekstra skattestigninger og siger til dem: I leger med ilden," siger han.

Allerede nu skaber meldingen fra V strid i regeringen. Hos konservative afviser man ideen om at straffe enkelte kommuner.

"Jeg forstår ikke den snak om, at enkelt kommuner skal straffes. KL er kommunerne, lykkedes det ikke at få en aftale, må de henvende sig, men jeg kan ikke forestille mig, at de kommer i den situation," lød det fra finansordfører Christian Wedell-Neergaard (K) under gårsdagens folketingsdebat om skattelettelser.

Hvorvidt eventuelle sanktioner vil være på sin plads, vil Erik Fabrin ikke forholde sig til, før de endelige budgetter ligger fast 15. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu