Ønskeliste til den nye minister

God arbejdslyst kunne man få lyst til at sige. For ønskerne til Karen Jespersen er mange. Information har talt med nogle af de interesseorganisationer, der i de kommende uger vil rette henvendelse til den nye minister.

Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, foreslår det, han kalder "et skatteloft i bunden". Det skal give folk på kontanthjælp en rigtig god grund til at gå på arbejde.

"Hvis man er på de allerlaveste indkomster, skal man virkelig anstrenge sig for at få noget ud af at tjene lidt penge," siger han.

En kontanthjælpsmodtager med ti timers arbejde om ugen bliver både trukket i sin kontanthjælp og beskattet af sin løn. Det vil ifølge Preben Brandt sige, at kontanthjælpsmodtageren får omtrent 10 kroner ud af en times arbejde.

Man kunne gøre som i Bergen, foreslår Preben Brandt, hvor kontanthjælpsmodtageren får 50 kroner for en times arbejde. I hånden, uden beskatning, uden at trække i den månedlige ydelse fra staten. På den måde ville de mennesker fra den såkaldte matchgruppe 5, der er sværest at få fat i, finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, er også optaget af de marginaliserede i samfundet. Hun efterlyser en tidlig og samlet indsats over for fysisk og psykisk handikappede i nogle såkaldte ressourcecentre, så "folk ikke skal kastes rundt i systemet".

Kvinderne

Er der andre?

Ja, hos Reden har man tre ting på ønskelisten: Fixerum til narkomaner, flere boliger til kvinder i misbrug og prostitution og nye behandlingsformer, der er forbeholdt kvinderne.

"Vi oplever tit at vores kvinder forlader et behandlingsforløb, når de kommer til den del, hvor de skal fortælle om deres liv i prostitution," siger Joan Fisker Hougaard, der er leder af Redens Århus-afdeling. Hun tilføjer:

"Det er simpelthen for hårdt for dem, at skulle udlevere sig selv, når der er mænd til stede."

Kvinderne er også i fokus hos Mødrehjælpen. Herfra efterlyser man en 'ambulant' behandling til voldsramte kvinder og deres børn. Det er for de kvinder, der ikke kommer på krisecentrene, men som alligevel har brug for hjælp. Direktør Mads Roke Clausen kalder dem "en stor overset gruppe".

Servicetjek

Men Karen Jespersen har også arvet projekter fra sin forgænger, som hun ifølge oganisationerne bør arbejde videre med. Formand for Børns Vilkår Peter Albæk, roser den tidligere socialminister for hendes 'servicetjek af serviceloven'. Eva Kjer Hansen ville finde ud af, hvorfor så mange indberetninger om vanrøgt af børn faldt igennem systemet. Men et servicetjek af reglerne ikke nok, siger Peter Albæk. Reglerne er nemlig ofte en barriere i sig selv. Blandt andet fordi de giver forældrene for stor magt.

"Hvis der kommer en underretning fra en skolelærer om et barn, han eller hun er bekymret for, så skal socialforvaltningen selvfølgelig agere på det. Men hvis forældrene ikke vil samarbejde, er det meget svært at komme videre," siger han.

Og så bør Karen Jespersen tage et 'servicetjek' i en anden retning. Nemlig på forholdene for børn af enlige forsørgere. Man kunne, foreslår Peter Albæk, overveje en gradueret børnecheck eller øget beskæftigelsesfradrag til de dårligst stillede enlige forældre.

"Bare det at skulle til en børnefødselsdag med en gave til en 50'er kan være uoverkommeligt for en enlig med to eller tre børn. Og det betyder, at en del børn bliver udelukket fra de sociale fællesskaber. Ikke fordi de nødvendigvis bliver holdt ude af de andre, men de kan simpelthen ikke være med," siger Peter Albæk.