"Jeg har ikke noget imod, at patienterne behandles hurtigere. Men skal alle sygdomme behandles lige hurtigt, og hvem måler kvaliteten."
Sådan lyder spørgsmålet fra professor og overlæge Henrik Kehlet fra Rigshospitalet.
Med Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye plan for et 'udvidet frit sygehusvalg' kommer der fra den 1. oktober hårdere krav til de offentlige hospitaler.
Den behandlingsgaranti, der siden 2002 har heddet otte uger, skal nu sættes ned til fire uger. Og så er der selvfølgelig de sædvanlige kvalitetskrav til behandlingen, samtidig med at de offentlige hospitaler står for uddannelsen af specialister og udviklingen af nye behandlingsformer.
På privathospitalerne har man ikke pligt til at tage andre opgaver end lige nøjagtig de, der kan betale sig, påpeger kritikerne. Men det, der optager overlægen fra Rigshospitalet mest, er den manglende "kvalitetsmonitorering" af behandlingerne på de private klinikker, der nu "skyder op som paddehatte".
Lars Løkke Rasmussen afviser kritikken.
"Når regionerne indgår aftaler med private hospitaler, sikrer de sig jo, at hospitalerne leverer behandling af en ordentlig kvalitet. Og de modtager dokumentation for, at kvaliteten er i orden, ligesom lægerne på privathospitaler - som alle andre læger - er under Sundhedsstyrelsens tilsyn," lyder det fra Sundhedsministerens kontor.
'Ingen styr på det'
"Når man taler kvalitet, så handler det enten om hvilken mad, man får eller om hvor mange stjerner, der er på Lars Løkkes hjemmeside. Men det har aldrig noget med selve behandlingens resultater at gøre," siger Henrik Kehlet.
I rapporten 'den nye udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet', der forklarer de nye retningslinjer, fortæller man meget om de takster og tidsfrister, der træder i kraft den 1. oktober. Kigger man efter, finder man også ordet 'kvalitet' midt på side 15:
"Udvalget finder det naturligt, at de private sygehuse og klinikker under det udvidede, frie sygehusvalg principielt bør leve op til de samme krav til kvaliteten af den direkte patientbehandling, som de der stilles til de offentlige sygehuse," hedder det.
Hvordan man sikrer den kvalitet, som de private "principielt bør" leve op til, står der dog ikke noget om. Det bekymrer Henrik Kehlet. Ikke fordi de private klinikker og hospitaler fjerner åreknuder på samlebånd. Men fordi de private klinikker udfører flere og flere af det, han kalder de mere avancerede kirurgiske indgreb. Det bør man "revurdere", mener Henrik Kehlet.
"Der er flere og flere operationer, der går ud i det private regi. Men der er ingen, der har styr på det," siger Henrik Kehlet og stiller spørgsmål til det rigtige i, at mere komplicerede indgreb lægges ud til de private.
I et debatindlæg i Politiken i går forsikrede Sundhedsministeren, at Henrik Kehlet ikke havde "noget at være bange for".
"Både sygehusene og patienterne er i sikre hænder. Det er de, fordi regeringen satser på kvalitet, patientrettigheder og langsigtede investeringer," skrev Lars Løkke Rasmussen.
"På sigt er det tanken, at både privathospitaler og de offentlige sygehuse underlægges kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, som vi arbejder på netop nu. Det er en model, de private i øvrigt selv har efterspurgt og gerne vil være en del af," siger ministeren til Information.
