En lang række danskere, som med sikkerhed ved, at de har været i PET's søgelys under Den Kolde Krig, har fået blankt nej til at se, hvad efterretningstjenesten ligger inde med af oplysninger om dem. Det viser en åbenheds-test, som Information har iværksat.
Den 21. februar opfordrede avisen sine læsere til at søge aktindsigt i deres egne sager hos PET. Flere hundrede danskere har fulgt opfordringen, heriblandt adskillige, som med sikkerhed ved, at PET har papirer om dem.
Nogle ved det, fordi de har været afhørt af PET, en har haft møde med PET på grund af en dødstrussel mod hans person, og adskillige af ansøgerne har haft topposter i nogle de partier og organisationer, som PET ifølge egne oplysninger har overvåget og registreret under Den Kolde Krig.
Jurister opfordrer ansøgerne til at gå til Ombudsmanden med sagen.
Njet, njet og njet
Én ting har ansøgere imidlertid til fælles. De har alle fået et fuldstændigt enslydende afslag fra PET, hvor efterretningstjenesten afviser at oplyse, hvorvidt man er i besiddelse af oplysninger om dem eller ej og dermed også at udlevere eventuelt materiele.
"Det er efterretningstjenestens praksis, at man - medmindre der foreligger særlige omstændigheder - ikke oplyser personer om, hvor vidt man er i besiddelse af oplysninger om dem," skriver PET's jurist, politiassessor Kate Jacquerot.
Og sådanne "særlige omstændigheder" foreligger ikke i et eneste af de svar, Information er bekendt med.
Selv folk, der har været hentet ind til afhøringer hos PET, kan ikke få udleveret forhørsrapporter og notater om dem selv. Eller blot få bekræftet, at papirerne eksisterer.
Det gælder f.eks. Stasi-aspirant Kurt Jonas, (læs interview her på siden) og Gert Roelshøj Petersen, der i fem tilfælde har været afhørt af PET i forbindelse med Blekingegade-sagen.
Andre har haft topposter i f.eks. Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU, Kommunistisk Ungdomsforbund, KUF eller Venstresocialisterne. Alle sammen organisationer, som PET ifølge en redegørelse, som tjenesten afgav til Folketinget i marts 1998, har overvåget og registeret.
En tredje gruppe ansøgere, som har grund til at tro sig registeret er folk, der har rejst intensivt i Østlandene og f.eks. været på partiskole i Moskva. Ifølge redegørelsen hører de også til dem, som PET holdt et vågent øje med under Den kolde Krig.
Små sprækker
Multikunstneren Mikael Witte er en af dem, der har brugt Informations blanket til at søge aktindsigt i PET's arkiv og fået nej. Og det undrer ham meget, for han har tidligere fået udleveret kopier af bl.a. brevvekslinger mellem PET og en række freds-organisationer.
"Der var mere åbenhed, da Birgitte Stampe var chef for PET i 90'erne," konstaterer han. Birgitte Stampe ønsker ikke at kommentere PET's praksis, hverken dengang eller nu.
Forsvarets Efterretningstjeneste har imidlertid heller ikke samme afvisende holdning som PET. For det første vil FE godt oplyse, om man er i besiddelse af oplysninger om en person eller ej. Og for det andet er det bl.a. lykkedes for denne artikels forfattere at få udleveret kopi af tidligere brevvekslinger med FE vedrørende bl.a. en række Irak-aktindsigter. Og desuden har FE's sagbehandler mundtligt meddelt, at tjenesten er i besiddelse af yderligere en række notater, som ikke kan udleveres, da der er tale om interne arbejdspapirer.
Tidligere justitsminister Ole Espersen (S) har i øvrigt som en af de få danskere fået lov at set hele sin sagsmappe hos PET, men det skete, mens han var minister.
Ifølge jurist Birgitte Kofod fra Institut for Menneskerettigheder er det både uacceptabelt, at PET giver standardafslag, og at tjenesten gør forskel på en minister og almindelige borgere.
Lover øget åbenhed
Den nytiltrådte chef for PET, Jakob Scharf, har flere gange sagt, at han agter at fortsætte og udvikle den begyndende åbenhed, som hans forgænger på posten, Lars Finsen har påbegyndt. Præcis på hvilke områder, PET har tænkt sig at åbne op, er endnu uklart.
Justitsminister Lene Espersen (K) har også tilsluttet sig ønsket om mere åbenhed.
"Vi skal arbejde for størst mulig åbenhed omkring vores efterretningstjeneste. Det er vigtigt i et demokrati, at borgerne har tillid til efterretningstjenesten, og at der ikke opstår unødige myter om tjenestens arbejde," sagde hun for nylig til Jyllands-Posten.
At den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg sidste år afsagde en kendelse, der ifølge flere danske jurister bl.a. betyder, at de europæiske efterretningstjenester fremover er forpligtet til at destruere oplysninger, som ikke længere er relevante, har både PET og Justitsministeriet indtil videre ignoreret.
I et omfattende svar til Folketinget før sommerferien undgår Lene Espersen omhyggeligt at tage stilling til konsekvenserne af kendelsen for Danmark.
Både ekspert i forvaltningsret Sten Bønsig fra Ålborg Universitet og jurist Birgitte Kofod fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at Danmark er moralsk forpligtet til at følge afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.
Bønsig opfordrer i øvrigt ansøgerne til at gå til Ombudsmanden med deres afslag, hvilket flere af ansøgerne allerede har gjort.
"Ombudsmanden har som den eneste instans mulighed for at se de relevante sagsakter igennem og vurdere, om det virkelig er nødvendigt fortsat at båndlægge oplysninger, som er 30, 35 eller 40 år gamle," siger han.
PET skriver i sine standardsvar, at tjenesten har foretaget en konkret vurdering af hver enkelt sag. Og det har ansøgerne krav på, slår begge jurister fast.
uda@information.dk, caa@information.dk
