Læsetid: 2 min.

Psykologhjælp til elever risikerer at blive syltet

Elever på erhvervsskolerne med psykiske problemer skal som noget nyt tilbydes psykologisk rådgivning. Flere uddannelsesordførere frygter dog, at psykologhjælpen bliver begrænset af skolernes stramme budgetter
Indland
24. september 2007

Erhvervsskolerne kan blive tvunget til at sylte et nyt lovkrav om psykologhjælp til elever på erhvervsskolerne, mener uddannelsesordførerne fra SF og Enhedslisten. De enkelte skoler kan nemlig selv bestemme, hvordan de vil organisere et tilbud, og hvor mange ressourcer de vil bruge.

"Det bliver jo givetvis et problem, at nogle ungdomsuddannelser ikke kommer til at lave en særlig fordelagtig ordning, fordi de kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen," siger uddannelsesordfører for SF, Pernille Vigsø Bagge.

Samme holdning har Enhedslistens uddannelsesordfører, Jørgen Arbo-Bæhr.

"Problemet er jo, at det reelle valg, som mange skoler står med, er, om de skal tilbyde psykologbistand på en eller anden måde, eller om de skal få rettet op på de problemer, der er i forhold til en stadigt dårligere undervisning med flere og flere lærerfri timer," siger Jørgen Arbo-Bæhr, der mener, at man med den nye lov sætter et plaster på et brækket ben.

I en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 efterlyser lærerne på erhvervsuddannelserne da også flere penge, hvis skolerne skal kunne føre de nye initiativer ud i livet.

Uddannelsesordfører Tina Nedergaard (V) går dog ud fra, at skolerne vil løfte opgaven med de nye midler, der er blevet givet frem til 2009.

"Lov er lov, og den skal følges. Hvis det er en psykologisk rådgivning, en given elev har brug for, så skal skolen fra den 1. august 2007, simpelthen kunne tilbyde det," siger Tina Nedergaard.

Lovkontrol

Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne , forstår godt bekymringen for, hvordan skolerne kommer til at prioritere de ekstra midler, de får tilført de næste tre år. Men hun står ved, at det nu er skolernes ansvar at tilbyde psykologisk rådgivning til elever, der har behov for det.

"Jeg kan godt sætte mig ind i bekymringen for, at psykologordningen kan komme til at drukne i andre ting, men på den anden side ville det også hurtigt blive meget bureaukratisk, hvis vi lavede en mere central ordning, hvor midlerne var mere fast øremærkede til de enkelte tiltag," siger Christine Antorini og understreger, at skolernes administration af pengene vil blive evalueret, når bevillingerne løber ud i 2009:

"Jeg tror selvfølgelig på, at erhvervsskolerne vil løfte opgaven, men klog af skade har vi jo fået sat en evaluering i gang, hvor vi så kan tage en diskussion af, hvordan skolerne så har forvaltet de penge, som blandt andet skal bruges på psykologisk rådgivning," siger Christine Antorini.

Uddannelsesordfører Marianne Jelved (R) er også klar til at skride ind, hvis skolerne ikke efterlever lovkravet om psykologhjælp i tilstrækkelig grad, men hun har stor tillid til, at skolerne kan løfte opgaven.

"Vi har tillid til de lærere og ledere, der har med eleverne at gøre til daglig. Ungdomsuddannelserne har efterspurgt muligheden for psykologhjælp til de unge, og nu må de tage fat på at organisere en ordning," siger hun.

Tina Nedergaard påpeger, at skolerne også har en økonomisk interesse i at give eleverne med psykiske problemer en rådgivning, som kan fastholde dem på uddannelse, da uddannelserne får penge pr. bestået elev. Hvis der alligevel opstår situationer, hvor elever og forældre ikke mener, at den psykologiske rådgivning er tilfredsstillende, opfordrer Venstres ordfører dem til at klage til Undervisningsministeriet, der har tilsynspligt i forhold til det nye lovkrav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her