Læsetid: 5 min.

Skyldig til det modsatte er bevist

En anklage for storstilet narkohandel, hæleri og overtrædelse af våbenloven endte med en bøde på 1400 kroner. Det tog retssystemet 15 måneder at nå frem til den beslutning. Imens sad Anette Sørensen varetægtsfængslet og så højst sine fem børn en time om ugen
En anklage for storstilet narkohandel, hæleri og overtrædelse af våbenloven endte med en bøde på 1400 kroner. Det tog retssystemet 15 måneder at nå frem til den beslutning
14. september 2007

Om morgenen den 2. juli fik Anette Sørensen en beroligende pille af fængselslægen.

‘Du bliver frifundet’. Sådan sagde Anette Sørensens forsvarer til hende, hver gang hun hang i røret. Det gjorde hun dagligt op til domsafsigelsen, for hun var ikke helt sig selv i de uger. Anklageren havde krævet 10 år, hvis hun blev kendt skyldig i anklagerne for narkohandel, hæleri og overtrædelse af våbenloven. Det sidste var den nu 42-årige Anette Sørensen sikker på at blive dømt for. Hun havde jo allerede ved anholdelsen indrømmet det med de fem dåser peberspray i varebilen.

Hun pakkede ikke sine ting i cellen. Anette Sørensen ville gerne tro på sin forsvarer, men var alligevel bange for, hvad der kunne ske.

Ikke fordi hun ikke stolede på Michael Juul Eriksen, men det var jo ikke lykkedes ham at få hende ud af varetægtsfængslingen, som han sagde i starten. Det var sidste forår. Men tiden gik.

‘Fire uger mere’ blev dommeren ved med at sige. Det blev både sommer, efterår, vinter og forår igen. 14 gange sagde byretten ja til politiets ønske om at få mere tid til efterforskningen.

Derfor var det svært at holde nerverne i ro den morgen. Næsten 15 måneder var gået siden den storstilede politiaktion den 6. april 2006, da Anette Sørensen, hendes mand Danny Sørensen og 13 andre blev anholdt. Politiet mente, at de havde fat i den forbryderskare, der igennem flere år havde styret det horsensianske heroinmarked. Alle 15 blev varetægtsfængslet, heraf otte i isolation. Dannys to søskende og deres ægtefæller var blandt de anholdte. Også Anette Sørensens svigermor blev fængslet og måtte fejre sin 70 års fødselsdag i isolationscellen.

Mor og far i fængsel

Det var ikke hver uge, at Anette Sørensen fik en hel time med sine børn. En gang blev det kun til 17 minutter, husker hun.

Signe, Daniel, Kathrine, Dennis og Sarah sad og så på den morgen i april 2006, da det Anette Sørensen husker som 50-60 politimænd pludselig stormede familiens hus og lagde hende og hendes mand i ‘strips’. Danny havde kun underbukser på, og Anette var stadig i nattøj. Siden den dag har den næst-yngste Daniel, ikke været den samme, fortæller Anette. Han ville ikke besøge hende i fængslet.

Heller ikke på sin fødselsdag, selvom han vidste, at Anette havde gaver til ham. Og nu, hvor mor er hjemme igen, vågner han skrigende om natten. Græder i timevis og holder først op, når der ikke er flere kræfter tilbage i den nu seks-årige dreng.

De andre børn har klaret det lidt bedre. Kathrine er sådan en glad pige, siger Anette. Hun er 11 år nu. Da hun skulle fortælle ‘det’ henne i skolen, altså at mor og far sad i fængsel, var det slet ikke så slemt, som hun havde forestillet sig. ‘De vidste det alle sammen i forvejen’, sagde hun lettet til sin mor.

Og så var der den mindste, Signe, der kun var 16 måneder og stadig blev ammet, da Anette og Danny blev arresteret. Signe skreg og skreg, men politiet tog moren med og gav hende en manuel pumpe i cellen, så hun kunne komme af med noget af mælken.

Men Anette Sørensen opgav at ‘malke ud’.

»Det var ydmygende,« siger hun.

»Man vidste jo aldrig, hvornår en fængselsbetjent kunne komme brasende ind, og så havde man ikke lyst til at sidde der med brysterne fremme.«

I øvrigt var det uhygiejnisk, syntes den dengang 41-årige mor. Der var nemlig ikke rindende vand i isolations-cellen. Kun et bækken, ud over sengen, bordet, fjernsynet og det lille kighul med tremmerne foran.

Jeg spørger, hvor stor cellen var, og Anette rækker begge arme ud til siden.

»Så bred var den,« svarer hun.

Faktisk valgte den dengang 41-årige mor i flere måneder ikke at se de tre mindste. Det gjorde for ondt. For selvom hun klarede sig nogenlunde i fængslet, rippede det op i såret, hver gang børnene havde været der.

Tænk dig om, sagde betjentene og gav hende foldere om ‘når mor og far er i fængsel’. For det var ‘mor og far’ jo. Anette i Odense, Danny i Ålborg og i deres hus i nærheden af Horsens var børnene, som ikke kunne nå at passe deres skole, hvis de skulle besøge begge forældrene hver uge.

‘Det ville være bedre for dem, hvis du tilstår,’ sagde politiet, mens kommunen begyndte at tale om at tvangsfjerne børnene.

Anette forblev tavs, mens opholdet i arresten blev forlænget gang på gang, og Anettes søster og Sarah, den ældste, passede både børnene og Anettes tre døgnkiosker, grillbaren og bodegaen.

Narko-dynastiet

Mens Anette Sørensen ventede på sin dom, rullede sagen i den lokale presse.

‘Narko-ring solgte heroin i kilovis’ og ‘Narko-dynasti i Horsens anvendte mafia-metoder’ lød et par af overskrifterne. Artikel efter artikel fortalte om den mafialignende familie, der udnyttede hinanden og talte i koder, mens de solgte heroin for millioner.

Tegninger viste, hvordan familien hang sammen: bror og søster, hvem er gift med hvem, og hvor gamle er de mistænkte. Den 70-årige mor var også tegnet ind. Man anonymiserede de mistænkte ved at bruge initialer. Men som Annette Sørensen siger:

»Så er byen jo heller ikke større.«

Dommen for ‘narko-dynastiet i Horsens’ faldt den 2. juli i år. Anette og Danny blev løsladt på stedet. Andre fik domme på mellem tre et halvt og ni år. Herunder Dannys yngre søster og to af hans svogere.

‘Ikke et smil gled over ansigtet hos ægteparret, der var tiltalt som narkohandlens bagmænd. Den 42-årige kvinde, A.S., så bare alvorligt på de dømte og havde det tydeligvis dårligt med, at de andre skulle i fængsel, mens hun selv var fri,’ stod der dagen efter i Horsens Folkeblad.

Anette og Danny er nu tilbage i deres hus mellem Horsens og Juelsminde. Alt er ikke som før. Grillen måtte lukke, og bodegaen skranter. Der var jo så mange rygter og historier i avisen, så kunderne har svigtet, fortæller Anette Sørensen.

Sommerfuglene i maven melder sig, når hun ved, at hun skal møde de andre forældre i børnenes skole. I banken og i Brugsen kigger folk, synes hun. Og det er ikke rart at tænke på, at nabolaget tæller flere af de kriminalbetjente, der forsøgte at få ram på hende og hendes mand.

Alligevel overvejer Anette Sørensen ikke at flytte.

»Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg har bygget alt det her op. Huset, mine butikker. Og børnene har et liv her,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er jo frikendt.«

Jo, de kigger, men Anette Sørensen vil ikke gemme sig. Heller ikke her på ‘Kystens Perle’ uden for Horsens, hvor Information møder den 42-årige forretningskvinde.

»Skal vi rykke ned i den anden ende, hvor der ikke er så mange mennesker,« foreslår Deres udsendte ved interviewets start.

Anette Sørensen ryster på hovedet.

»Det er lige meget. Der er vist ikke noget, de ikke allerede har hørt,« siger hun og trækker lidt på smilebåndet.

Anette Sørensen har endnu ikke fået regningen fra staten. Hun blev løsladt den 2. juli, men blev idømt en bøde på 1.400 kroner for de fem dåser peberspray. Til gengæld har hendes advokat sendt et erstatningskrav den anden vej.

938.000 kroner for 15 måneders indespærring. Sagen om erstatningskravet verserer stadig.

masj@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har læst artiklen og lederen i dag d 26. sept.
Godt at Information tager problematikken op - især vinklen med børnene er vigtig.

Desværre er en del af problematikken det, at anklagemyndigheden ofte kan begære varetægsfængling på et løst grundlagt uden at risikere at tabe en erstatningssag bagefter.

Prov engang at lægge mærke til, hvor tit man afslår erstatning for uberettiget varetægtsfængsling med henvisning til retsplejelovens § 1018a, stk 3.

Lægger man op til en lovændring, bør man også kigge nærmere på denne paragraf.