Læsetid: 5 min.

Slut med bøger på Universitetsbiblioteket

Mens studerende og forskere myldrer til Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, har Københavns Universitet valgt at lukke biblioteket. For første gang i en næsten 150-årig historie vil bygningen ikke danne rammen om et bibliotek
Gregers Algreen-Ussing frygter, at administrationens indtog på Universitetsbiblioteket vil berøve offentligheden mulighed for at se de smukke lokaler.

Gregers Algreen-Ussing frygter, at administrationens indtog på Universitetsbiblioteket vil berøve offentligheden mulighed for at se de smukke lokaler.

Jonas Ancher Nyeng

28. september 2007

Et mylder af studerende tager skulderen til hjælp for at åbne den massive trædør, som markerer indgangen til Universitetsbiblioteket i Fiolstræde midt i København.

"KØBENHAVNS UNIVERSITET LOD BYGGE DETTE BIBLIOTEK," står der med store, lettere tilsodede blokbogstaver på en medaljon over de studerendes hoveder. De studerende forsvinder ind i den storslåede bygning, der siden opførelsen i 1861 har givet ly til bøger og bibliotekarer.

Hvis det står til Københavns Universitet, vil den historie slutte i marts måned 2009. Som en del af en campusplan, hvor de fleste skal begrænse deres armbevægelser til færre kvadratmeter, har Københavns Universitet valgt, at bygningen tæt ved Nørreport Station ikke længere skal huse et bibliotek. I stedet har universitets ledelse lagt op til, at administration og specialestuderende skal flytte ind.

I en læsesal lidt tibagetrukket fra fra selve bibliotekssalen sidder professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Gregers Algreen-Ussing ved et lille, rundt bord. Han forstår ikke, at universitetet vil berøve bygningen den biblioteksfunktion, som den dengang unge arkitekt Johan Daniel Herholdt havde i tankerne, da han vandt en af Danmarks første arkitektkonkurrencer i midten af 1800-tallet.

"Man skulle tro, at Københavns Universitet havde en større kulturhistorisk bevidsthed og respekt. Det er det første bibliotek, som fra de tidligste skitser er tænkt i forhold til sin funktion. Biblioteket blev bygget med det formål at indeholde bøger. Og det er i forhold til denne funktionalistiske tankegang, som går igen i bygningens arkitektur, at den udmærker sig både herhjemme og i udlandet," siger professoren med en dæmpet stemme, der et øjeblik efter hæver sig så meget, at omkringsiddende studerende drejer det ene øre i retning af professoren:

"Universitetets primære funktion er at bedrive forskning og undervisning. Alligevel er det administrationen, som sætter sig på de dyreste og mest bevaringsværdige kvadratmeter."

Det er da også et imponerende syn, der møder én, når man træder ind i den aflange bogsal. Kombinationen af meterhøje, mørke bogreoler langs siderne og røde, gule og klart blå farver på det buede loft i den katedrallignende bogsal, giver en fornemmelse af at være trådt direkte ind på siderne i et eventyr, hvor lærdom har et magisk islæt over sig. En atmosfære, der for nylig fik forfatteren til Peter Pan, J. M. Barrie, til at insistere på, at et interview til BBC skulle optages i den storslåede bogsal.

Et moderne bibliotek

Et stykke væk balancerer en ung studerende på en flere meter høj stige og må strække sig for at nå en tyk bog på en af de øverste boghylder. Efter et par mislykkedes forsøg får han fat i bogen og vender tilbage til én af de enmandsbænke, der er opstillet mellem hvert par af de høje, lakerede træreoler, der indeholder den juridiske og samfundsvidenskabelige bogsamling. Mens den ene hånd holder bogen åben, taster den anden nogle noter ind på en bærbar computer, der er koblet på det trådløse internet, som biblioteket fik installeret som en del af en gennemgribende modernisering i 1997.

"Tanken var, at man nu stod med et fuldt moderne bibliotek, der stadig rummede den kulturarv, som Herholdt grundlagde, da han tegnede biblioteket. Renoveringen er et fremragende eksempel på, hvordan man kan bevare den kulturhistoriske arv, samtidig med at man moderniserer en bygning," siger Gregers Algreen-Ussing.

Moderniseringen betød samtidig, at biblioteket åbnede dørene op for den brede offentlighed, der dermed kunne få et syn af Herholdts banebrydende bygningsværk.

Beslutningen om at lukke Universitetsbiblioteket betyder, at adgangen til bygningen nu ser ud til igen at blive begrænset.

Stigende udlån

I et mindre kontor i bibliotekets forhal sidder biblioteksleder Bodil Koch. Hun har været tilknyttet biblioteket i 43 år, men må nu vinke farvel til de flotte omgivelser på Universitetsbiblioteket.

"Vi er da utroligt kede af det. Specielt set i lyset af, at biblioteket aldrig har fungeret bedre, end det gør i dag," siger Bodil Koch og peger på, at udlånet er steget med omkring 20 procent fra første halvår 2006 til første halvår 2007.

"De studerende har fundet ud af, at de godt kan lide at komme ind til indre by for at studere. Og det på trods af, at mange af dem i dag bor uden for byen," siger bibliotekslederen, der dog samtidig understreger, at hun har forståelse for, at universitetet nu vil bruge bygningen til andre formål.

Denne formiddag er næsten alle midtergulvets læsepladser taget i brug af studerende, der er fordybet i tekst fra bøger og internetsider.

"Jeg synes virkelig, det er tragisk, at universitet vælger at lukke biblioteket ned. Jeg bruger næsten læsepladserne dagligt," siger Anders Nielsen, der læser økonomi på fjerde år.

"Det er da brandærgerligt. Biblioteket ligger jo helt perfekt i dag. Det er vigtigt at have et bibliotek i midtbyen," siger jurastuderende Kale Havel, før hun vender tilbage til studierne.

Gregers Algreen-Ussings største frygt er, at Fiolbiblioteket med tiden vil udvikle sig i samme retning som den nærliggende Museumsbygning, der engang husede Zoologisk Museum, men som i dag er lukket land for offentligheden. Ad bagdøren leder han vejen ind til Christian Hansens bygning fra 1870, der siden 1983 har givet ly til administrationen. Og det er et noget andet syn, der møder en her. Arkitekturen er på mange måder ligeså bjergtagende. Men indtrykket, som synet efterlader, er et ganske andet.

Printere, grønne industriskraldespande og stablede flyttekasser hober sig op i buegangene rundt om den storslåede midterhal, hvor Zoologisk Museums udstoppede dyr er erstattet af et kontormiljø med skillevægge på plastmåtter.

Gregers Algreen-Ussing frygter, at administrationens indtog på Universitetsbiblioteket vil få samme kulturberøvende konsekvens, og at administrationen med tiden vil overtage hele biblioteket.

"Har man først inddraget en del af biblioteket til administration og lukket for offentlighedens adgang, frygter jeg, at det bare er et spørgsmål om tid, før man inddrager det hele til administration," siger Gregers Algreen-Ussing, der mener, at universitetet i respekt for såvel Universitetsbibliotekets som Museumsbygningens kulturhistoriske betydning burde gå i en helt anden retning. Universitetets forskere og studerende burde være samlet i universitetets bygninger i midtbyen - ikke administrationen.

"Det er fint nok, at Københavns Universitet vil samle administrationen mere. Jeg ville bare sådan ønske, at de gjorde det et andet sted," siger Gregers Algreen-Ussing.

Tilbage foran bibliotekets ind- og udgang har universitetet hamret et skilt op på muren, der stolt beskriver Herholdts bygningsværk:

"Den offentligt tilgængelige bogsal er et af Danmarks mest særprægede rum med sin smukt dekorerede støbejernskonstruktion."

Såvel "offentligt tilgængelig" som "bogsal" vil dog formentligt være fortidige betegnelser, når biblioteket må lukke ned til marts 2009.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I skriver: "En atmosfære, der for nylig fik forfatteren til Peter Pan, J. M. Barrie, til at insistere på, at et interview til BBC skulle optages i den storslåede bogsal."

Barrie har været død siden 1937. Kom igen.