Læsetid: 4 min.

Storm raser om nyt klimauniversitet

Videnskabsminister Helge Sanders (V) planer om at oprette et nyt klimauniversitet på Grønland er uambitiøs og står i skarp kontrast til oliejagten på Nordpolen. Det mener oppositionen, der desuden undrer sig over, at universitetet foreløbig kun får lov til at leve i fem år
Mens videnskabsminister Helge Sander har afsat over 230 millioner til at finde det sorte guld under Nordpolens stadigt tyndere is, får klimauniversitetet på Grønland efter planerne kun en årlig bevilling på 14 millioner kroner. Det kritiserer flere oppositionspolitikere

Mens videnskabsminister Helge Sander har afsat over 230 millioner til at finde det sorte guld under Nordpolens stadigt tyndere is, får klimauniversitetet på Grønland efter planerne kun en årlig bevilling på 14 millioner kroner. Det kritiserer flere oppositionspolitikere

Jens Panduro (Arkivfoto)

5. september 2007

Videnskabsminister Helge Sander (V) skader miljøet meget med den ene hånd, når han går efter den kostbare olie under Nordpolen, mens han med den anden hånd lapper en smule på det igen med planerne om et klimauniversitet på Grønland. Det mener flere miljø- og klimaordførere fra oppositionen.

Mens Helge Sander har afsat over 230 millioner til at finde det sorte guld under Nordpolens stadigt tyndere is, får klimauniversitetet efter planerne en årlig bevilling på 14 millioner kroner.

"I betragtning af hvor mange penge, man kyler i det vilde ræs om Nordpolen, så står det her jo og skriger til himlen," siger klimaordfører for SF, Anne Grete Holmsgaard og fortsætter:

"Man bruger rigtigt mange midler til at få del i olien under Nordpolen med den ene hånd og uddeler nogle meget, meget mindre beløb ud til et klimainstitut med den anden hånd. Det siger jo noget om, at man gerne vil tale meget om klimaproblemer, men ikke gøre noget ved det," siger Anne Grete Holmsgaard, der får støtte fra klimaordfører for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard og miljøordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen.

"Jeg synes, at det er beskæmmende, at man vil bruge så mange penge på at forske i kontinentalsokkelen for at kunne pumpe endnu mere olie op, når det der er brug for er at gå den direkte modsatte vej. Man har jo fået dollartegn i øjnene i stedet for at se på de meget alvorlige klimaproblemer, som jo nærmest vokser fra dag til dag," siger Martin Lidegaard, mens Torben Hansen mener, at der er langt mellem ord og handling.

"14 millioner kroner om året er ikke ambitiøst. Vi har netop set, at afsmeltningen omkring Arktis går langt hurtigere, end man tidligere har regnet med. Regeringen forsøger i ord at vise, de er ambitiøse på klimaområdet, men når det kommer til handling, så kniber det alvorligt med løfterne," siger Torben Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander. I regeringspartierne forstår man ikke kritikken.

"Jeg synes, at de skal glæde sig over, at der nu bliver sat et initiativ i gang. Man kan altid diskutere, om der skal gives flere penge, men nu har vi sat det her i gang, og det er da et fremskridt," siger Eyvind Vesselbo (V).

Han kan ikke se nogen modstrid mellem investeringen af 230 millioner kroner på jagten efter olie på Nordpolen og de i alt 70 millioner kroner, som Klima-universitetet får tildelt over fem år.

Christian Wedell-Neergaard (K) afviser også kritikken.

"Jeg må klart afvise, at der er tale om et for lille beløb. Det her vil være et tigerspring fremad for forskningen i arktiske forhold. Vi er jo ikke landet på Grønland her og nu og skal starte helt forfra. Der har kørt videnskabelige programmer på Grønland igennem lang tid," siger miljøordfører Christian Wedell-Neergaard.

Usikker fremtid

Foreløbigt har videnskabsminister Helge Sander og hans grønlandske pendant, Tommy Marø, nedsat en arbejdsgruppe, som i november måned skal komme med et konkret bud på, hvordan klimauniversitetet kan komme til at se ud.

Der er dog allerede lagt op til, at klimauniversitetet i første omgang får en tidsbegrænset bevilling, der løber over fem år.

"Det er helt gak gak at sætte sådan et projekt i søen med en tidshorisont på fem år. Så har man hverken forstået, hvor alvorlige klimaproblemerne er eller givet folk en fair chance for at skabe en ordentligt faglighed og en dynamik, som peger fremad. Når man laver et universitet, så er det for at det skal blive, og ikke for at det skal revurderes efter fem år," siger Martin Lidegaard, mens Anne Grete Holmsgaard mener, at klimauniversitetet vil få svært ved at tiltrække førende forskere på grund af universitetets usikre fremtid.

"Det er jo helt vildt, at man gør det her tidsbegrænset. Hvis du skal kunne tiltrække folk, som er dygtige på det her område, og få folk til at lægge kræfter i at få det bygget op, så skal man vide sig sikker på, at det ikke er noget, som bliver lukket ned om fem år, når Danmark har overstået værtskabet for FN's klimakonference i 2009," siger Anne Grete Holmsgaard.

Men i regeringspartierne er man mere rolige.

"Der bliver nu givet nogle penge i fem år, og så må man jo se, hvordan tingene udvikler sig. Det synes jeg, er meget rimeligt. Når de fem år er gået, må man finde ud af, hvad der så skal ske," siger Eyvind Vesselbo.

Klimauniversitetet skal efter planen være oppe at køre i 2009. Samme år som Danmark skal være vært for FN's klimakonference.

En af de vigtigste udfordringer bliver ifølge en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet at finde ud af, hvordan de menneskeskabte klimaændringer kan begrænses.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu