Læsetid: 3 min.

Tidligere udenrigsministre inddraget i korruptionssag

19. september 2007

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og hans to forgængere Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) bliver undersøgt af bagmandspolitiet i forbindelse med olie-for-mad skandalen omkring Irak.

Det fremgår af en række dokumenter, som Udenrigsministeriet offentliggjorde i går. Her kan man læse de skriftlige svar, som ministeriet har givet bagmandspolitiet i sagen. Søgelyset rettes blandt andet mod Niels Helveg Petersen, der var udenrigsminister 1993-2000. Ifølge dokumenterne hævder et vidne, at han vidste, at danske virksomheder var med til at betale penge til Saddam Husseins styre for at komme ind på det irakiske marked.

Selv afviser Niels Helveg Petersen, at der skulle være noget om snakken.

»Jeg anede ikke, at danske virksomheder var involveret i korruption, da jeg var udenrigsminister,« siger Niels Helveg Petersen.

FN har selv peget på, at 22 danske virksomheder har været involveret i korruption.

Her er virksomheden Bukkehave A/S særligt dokumenteret. I alt har den betalt mere end 1,4 mio. dollar (godt syv mio. kr i dag) til det irakiske regime i strid med FN’s regler. I 2000 var Bukkehave i færd med at opbygge en stor eksport af biler til Irak.

På det tidspunkt besøgte Niels Helvig Petersen virksomheden og havde også en e-mail-korrespondance med virksomhedens direktør, fremgår det af materialet fra Udenrigsministeriet.

I dag husker Niels Helvig Petersen ikke den præcise ordlyd af e-mailen.

»Men jeg er sikker på, at jeg over for Bukkehave kun har betonet, at al samhandel skal foregå efter FN’s regler,« siger den tidligere udenrigsminister, der ifølge dokumenterne ikke var blevet orienteret af sine embedsmænd om den omfattende korruption.

Kun tre dokumenter

Bagmandspolitiet har også spurgt til Mogens Lykketofts rolle i sagen. Han var udenrigsminister 2000-2001.

Ifølge ministeriets svar blev Mogens Lykketoft ikke orienteret om, at der skulle betales 10 procent i korruption til de irakiske myndigheder, når danske virksomheder gjorde forretning i Irak.

»Der er udmærket, at disse dokumenter er blevet offentliggjort. For det vil afdække, at jeg har kun fået forelagt tre dokumenter om den sag i min ministertid, og ingen af dem er i nærheden af at handle om korruptionsskandalen,« siger Mogens Lykketoft.

Ud over de tre ministre undersøger politiet en række embedsmænds rolle i olie-for-mad-programmet.

Det drejer sig blandt andre om Ole Wøhlers Olsen, der umiddelbart efter invasionen var koalitionens administrative leder af Iraks Basra-provins. Han var under Golf-krigen i 1991 ambassadør i Bagdad i Irak og er i dag Danmarks ambassadør i Algeriet.

Dansk bestikkelse

Olie-for-mad-programmet blev påbegyndt af FN i 1995 og afsluttet i 2003.

Programmet skulle yde humanitær bistand til Irak, indtil landet overholdt sine forpligtigelser over for FN. Derfor gav det Irak lov til at sælge olie på verdensmarkedet i bytte for mad og medicin. Det skulle hjælpe landets indbyggere med de mest nødvendige midler til at overleve under de økonomiske sanktioner, der var blevet indført efter den første Golfkrig i 1991.

I april 2004 nedsatte daværende FN-generalsekretær Kofi Annan en uafhængig undersøgelseskommission, der skulle undersøge administrationen af olie-for-mad-programmet i kølvandet på anklager om omfattende korruption.

I oktober 2005 afleverede kommissionen sin afsluttende rapport, hvor 2.253 virksomheder i 66 lande blev anklaget for at have forbrudt sig mod olie-for-mad programmets regler - heriblandt altså 22 danske. Tilsammen havde de danske virksomheder formodentlig betalt op mod 40 mio. kroner i bestikkelse og returkommission til Saddam Husseins regime.

Hårdt presset

I kølvandet på rapporten opfordrede Kofi Annan de enkelte lande at undersøge, om deres virksomheder kunne straffes.

Da sagerne mod de danske virksomheder nu er forældede, samles interessen i stedet om Udenrigsministeriets rolle i sagen.

Her lovede udenrigsminister Per Stig Møller for knap to uger siden efter hårdt pres, at bagmandspolitiet nu kan få adgang til at afhøre de ansatte, der er under mistanke for at blåstemple korruption. Det er et krav som bagmandspolitiet har fremført i et halvt år.

Men før det kom så vidt, valgte Udenrigsministeriet altså allerede i går at offentliggøre de skriftlige svar, som var blevet sendt til politiet.

Denne praksis møder hård kritik fra professor i strafferet, dr. jur. Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet.

"Det er meget uheldigt, at Udenrigsministeriet ikke lader denne her sag køre som ganske almindelig efterforskning og har ladet deres medarbejdere afhøre. Når man så yderligere offentliggør de skriftlige svar, man har givet til politiet, så er det ikke sådan, man fører efterforskning i Danmark, siger Gorm Toftegaard Nielsen til Ritzau.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Stig Møller, der i øjeblikket befinder sig i Washington.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu