Læsetid: 4 min.

Unge kæmper med psyken og dropper uddannelsen

Elever på landets ungdomsuddannelser kæmper med psykiske problemer, der i sidste ende får dem til at droppe uddannelsen. Hjælpen er sparsom og afhænger af lokale initiativer
Problemerne hos eleverne varierer fra psykiatriatriske lidelser som depressioner, spiseforstyrrelser, angst og selvskadende adfærd til problemer af mere social karakter, hvor specielt vold og misbrug af stoffer og alkohol slår igennem.

Problemerne hos eleverne varierer fra psykiatriatriske lidelser som depressioner, spiseforstyrrelser, angst og selvskadende adfærd til problemer af mere social karakter, hvor specielt vold og misbrug af stoffer og alkohol slår igennem.

Marc Steinmetz

Indland
21. september 2007

De har det i folkeskolen og på universiteterne, men på mange ungdomsuddannelser er der i dag ingen psykologer til at tage sig af de unge, der kæmper med psykiske problemer.

"Det er helt absurd, at man har tilbud i både folkeskolen og på universitetet, men intet har på ungdomsuddannelserne, hvor der er rigtig mange unge, der har psykologiske problemer af forskellig karakter," siger forsker ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Noemi Katznelson, der netop har lagt sidste hånd på en endnu ikke publiceret undersøgelse af forskellige fastholdelsestiltag på erhvervsskolerne.

Problemerne hos eleverne varierer fra psykiatriatriske lidelser som depressioner, spiseforstyrrelser, angst og selvskadende adfærd til problemer af mere social karakter, hvor specielt vold og misbrug af stoffer og alkohol slår igennem.

I mangel på bedre løsninger forsøger mange lærere selv at hjælpe de unge, forklarer Noemi Katznelson.

"Lærerne har ikke kompetencerne til at håndtere mange af de problemer, som de unge står med. Men når der ikke er nogen psykologer tilknyttet skolen, bliver det alligevel læreren, som lige pludseligt modtager 25 opkald fra forskellige elever om aftenen, og i sidste ende selv går psykisk ned på det," siger Noemi Katznelson.

Lokalt ansvar

I Sønderjylland har ungdomsuddannelserne valgt at tage problemet i egen hånd. Uddannelserne betaler selv for en psykologordning kaldet NetOpNu, der med tre ansatte psykologer kan skride hurtigt ind over for de unges problemer.

Tre fjerdele af psykologernes tid går til samtaler med de omkring 300 elever, der bliver henvist om året, mens den sidste fjerdedel går til uddannelse af vejledere og lærere på skolerne, som gerne skal kunne spotte og reagere på de unges problemer.

Psykolog Ole Lund Sørensen fra ordningen i Sønderjylland forstår ikke, at man ikke gør mere for at tage hånd om de unges psykiske problemer og dermed fastholde flere unge på ungdomsuddannelserne.

"Det er da lidt underligt, at man i folkeskolen kan støtte sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og man på universitetssiden kan støtte sig til psykologer i studenterrådgivningen, mens der ingen faste tilbud er for ungdomsuddannelserne, hvor de unge falder fra i hobetal," siger Ole Lund Sørensen, der er ved at skrive et brev til Folketinget uddannelsesudvalg, der beskriver de positive erfaringer, som ungdomsuddannelserne i Sønderjylland har haft med psykologordningen.

Målet er, at gøre indsatsen landsdækkende, så det ikke bare er op til den enkelte skole, hvordan de vil hjælpe elever, der kæmper med psyken.

NetOpNu samarbejder med en lignende psykologordning i København, der er ved at blive oprettet, men derudover er det ifølge Ole Lund Sørensen svært at finde initiativer, der dækker alle ungdomsuddannelser i et område.

"Man burde sige, at det er en samfundsmæssig forpligtigelse. Specielt når man har sat sig en målsætning, der hedder, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Hvis man vil det, så skal der altså en ekstraordinær indsats til," siger Ole Lund Sørensen og henviser til, at man med en ny lov om erhvervsuddannelserne som noget nyt indfører psykologisk rådgivning på erhvervsskolerne, men lægger ansvaret for at få lavet en ordning ude på de enkelte skoler.

"Det er da et skridt i den rigtige retning, at man nu siger, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde de unge psykologisk rådgivning, men det er helt klart en lappeløsning. Det kræver jo nogle penge, og det er op til skolerne selv, hvordan de vil prioritere de håndører, som ministeriet har givet til de mange forskellige reformer," siger Ole Lund Sørensen.

I dag er frafaldet fra ungdomsuddannelserne en af de helt store udfordringer, hvis regeringen vil nå det erklærede mål, om at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Problem i vækst

Omkring 18 procent af eleverne på gymnasierne falder fra før tid, mens hele 30 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne vælger at droppe ud. Samlet set ligger ungdomsuddannelserne på en frafaldsprocent på 18 procent, der altså skal reduceres til fem procent i 2015. Og det forudsætter endda, at de omkring 10.000 unge, der i dag aldrig starter på en ungdomsuddannelse, vælger at lægge kursen om.

I en undersøgelse fra LO fra 2004 omkring årsagerne til frafaldet fra erhvervsskolerne svarede over en femtedel af eleverne, at de faldt fra på grund af personlige problemer. Men et egentligt overblik over, hvor mange elever, der smider håndklædet i ringen og dropper at uddanne sig som en konsekvens af psykiske problemer, mangler. De lærere, som Noemi Katznelson taler med, vurderer selv, at gruppen af elever med psykiske problemer er i vækst.

"Det er meget svært at vurdere, om det er et problem, der er stigende. Men de lærere jeg har talt med i forbindelse med forskellige undersøgelser vurderer selv, at gruppen af unge med psykiske problemer er i vækst," siger Noemi Katznelson. Samme oplevelse har Ole Lund Sørensen haft, siden han startede som psykolog i NetOpNu i 1999.

"Jeg kan helt klart se en øget mængde elever, der kommer til os med psykiske problemer. Vi lever i en samfundsstruktur, hvor eleverne er deres egen lykkes smed og har ansvar for egen læring. Der går længere og længere tid, før fraværende forældre eller lærere får grebet ind over for de unges psykiske problemer. I mange tilfælde får man derfor først rigtigt grebet ind, når problemerne er blevet rigtigt alvorlige," siger Ole Lund Sørensen og peger på, at det netop er her, at en psykologordning kan hjælpe eleverne:

"Det er den hurtige indsats, der gør forskellen på, om eleverne dropper ud eller ej. Hvis man skal gå og vente på, at en psykolog får tid i to eller tre måneder, så dropper de ud. Vi skrider ind i løbet af maksimalt 14 dage fra problemet er opstået, og så kan vi nå at fastholde langt de fleste."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørn Attermann

Faktum er, at vi lever i et samfund, hvor både børn og voksne stresses voldsomt og mange har det elendigt psykisk. Vi er selvfølgelig nødt til at sikre psykologhjælp, rådgivning og behandling til dem, der har brug for det - men er det ikke på tide, at vi for alvor laver det syge samfund om, så det passer til menneskene, i stedet for at opfatte menneskene som syge???

Hej!
Vi er to elever på Frydensberg efterskole som har projektuge hvor vores hovedemne er modsætninger, og vi har så valgt at have om unge som begår kriminalitet og unge som ikke gør.
Men vi kan desværre ikke rigtig finde ud af så meget om unge som ikke laver kriminalitet, så hvis i har nogen gode faktaer så skriv endelig ?!
Men vi har også et par spørgsmål om unge som laver kriminalitet som vi håber i vil svare på !!

Hvorfor vælger man at blive kriminel ?

Hvordan reagere familien ?

Hvad er kriminalitet ?

Hvornår er man kriminel ?

Hvordan starter man ?

Hvordan stopper man ?

Hvad gør samfundet ?

Hvad ville der ske hvis man lavede en socialsering af de kriminelle ?

Hvorfor ryger 80%, som har været i fængsel, ud i kriminalitet igen ?

Ville dødsstraf gøre en forskel ? Evt. på mordere og terrorister ?
Hvorfor er der mange unge udlændninger som tager til Danmark bare for at blive kriminelle ?

Vi håber virkelig i vil svare !!

Knus Maja og Marc :D

jeg har projektuge, omkring unges velfærd. derfor undersøger jeg hvordan det kan være, at i et land som prioritere uddannelse meget højt, at flere og flere sakker bagud? der er også kommet flere analferbeter. igen. hvordan kan det være?