Læsetid: 5 min.

Vestager spiller på flere heste

Socialdemokraternes opgivelse af skattestoppet er ikke nok til at genskabe alliancen med R, der vil tilbage i rollen som klassisk midterparti
Når Margrethe Vestager lørdag møder sit radikale bagland som ny leder af partiet, vil den uafhængige radikale linje blive fortsat. Men vel at mærke i en langt mere smidig udgave end den hybrisagtige stil, Marianne Jelved - med fuld støtte fra Vestager - anlagde for et år siden

Når Margrethe Vestager lørdag møder sit radikale bagland som ny leder af partiet, vil den uafhængige radikale linje blive fortsat. Men vel at mærke i en langt mere smidig udgave end den hybrisagtige stil, Marianne Jelved - med fuld støtte fra Vestager - anlagde for et år siden

15. september 2007

Timingen var ellers perfekt. Da Socialdemokraterne søndag meddelte, at de ikke længere støtter skattestoppet efter næste valg, var det en hilsen til den kommende weekends radikale landsmøde. Men hvis S havde regnet med løfter om evig troskab den anden vej, bliver de skuffede.

Socialdemokraterne havde gjort det optimale for at sikre sig, at åbningen ikke faldt på stengrund. Forinden var både den radikale leder, Margrethe Vestager, og næstformanden i folketingsgruppen, Morten Østergaard, blevet orienteret. Kursskiftet vil da også få venlige ord med på det radikale landsmøde, men det ses samtidig som bevis på, at det er muligt at presse S. Det pres vil mindskes, hvis Vestager i weekenden udråber Helle Thorning-Schmidt som de radikales statsministerkandidat. Som en radikal kilde udtrykker det:

"Det vil svare til at slukke for musikken, ligesom festen er ved at komme i gang."

Festen kan dog vise sig at blive kortvarig. For selv om Thornings accept af skattestoppet for halvandet år siden var den direkte anledning til bruddet mellem S og R, var det samtidig det punkt, hvor hun lettest kunne give efter for de radikale. Tilslutningen til Foghs skattestop var aldrig andet end ren taktik.

Når det gælder de andre kløfter mellem S og R - udlændingepolitik og folkeskole - er det straks en anden sag. Her mener Thorning og hendes nærmeste helt ind til marven, at den nye socialdemokratiske linje både er indholdsmæssig rigtig og helt nødvendig i forhold til kernevælgerne. En forståelse mellem S og R om folkeskolen bliver svær, og et kompromis på udlændingeområdet næsten umuligt.

Jespersen låser S

Fronten er blevet endnu mere fastlåst efter onsdagens udnævnelse af Karen Jespersen til socialminister. Siden hun i efteråret 2004 knaldede døren i til den socialdemokratiske folketingsgruppe - og senere gik over til Venstre - har Karen Jespersen sat store spørgsmålstegn ved sit gamle partis troværdighed. Hun har gang på gang påpeget 'faren for, at S bøjer sig for R på udlændingeområdet'. Ligesom hun har været fremme med kritik af, at S i mange år lod de radikale dominere folkeskolen. Socialdemokratiske indrømmelser på udlændinge og folkeskole vil markant understøtte Jespersens angreb.

Det er ikke kun ønsket om at presse S yderligere, der får de radikale til at tøve med at vælge side. Det spiller også ind, at fremkomsten af Ny Alliance både gør dannelsen af en SR-regering endnu mere usandsynlig og samtidig giver mere tyngde til den politiske midte. Endelig vil en radikal støtte til Thorning her og nu fremkalde en muggen stemning i den del af partiet, der ønsker at samarbejde med en ny VK-regering efter valget.

Invitation til Khader

Når Margrethe Vestager lørdag møder sit bagland som ny leder af partiet, vil den uafhængige radikale linje derfor blive fortsat. Men vel at mærke i en langt mere smidig udgave end den hybrisagtige stil, Marianne Jelved - med fuld støtte fra Vestager - anlagde for et år siden. De socialdemokratiske indrømmelser vil blive brugt som afsæt til at efterlyse bevægelse hos regeringen, og det overvejes endda, om der på landsmødet skal sendes en venlig invitation til Ny Alliance om samarbejde.

De radikale har med interesse studeret målinger, der viser, at frafaldne vælgere fra Ny Alliance i første omgang går til Socialdemokraterne og Venstre - og kun i tredje omgang til de radikale. Risikoen for kannibalisme mellem R og NA er altså mindre end forventet, og i den situation kan det være en fordel for de radikale, hvis Naser Khaders folk scorer et pænt antal mandater. For det kan måske skabe 'det andet flertal' mellem NA, R og VK -uden om Dansk Folkeparti. Det vil bringe de radikale mandater i spil igen.

Politisk har bruddet med Naser Khader og Anders Samuelsen ført til en ændring af de radikales skattepolitik, som Samuelsen var hoveddesigner på. Den sociale profil er rettet noget op, så en skattereform ikke så ensidigt vil begunstige de højtlønnede. Samtidig er det grønne element i skattepolitikken nu fremtrædende hos de radikale, der generelt satser på en meget højere miljøprofil end i de foregående år.

Høflig tone fra Sass

Miljøet går lige ind i hjertekulen i det radikale vælgerkorps, og området er på top tre over de politikområder, partiet prioriterer. De to andre er en såkaldt tillidsreform af den offentlige sektor - og udlændingepolitikken.

På miljø og klima kan de radikale køre et smukt parløb med socialdemokraterne, mens problemet endnu engang er udlændinge. Henrik Sass Larsen, der i dag er politisk ordfører for S, udtalte kort efter sidste valg:

"Det er måske 20 procent af befolkningen, der er enige i den radikale udlændingepolitik. På en god dag! Hvorfor skal det være vores problem? Vi kan i hvert fald ikke acceptere et mareridt på det område én gang til. Det har vi prøvet ved to valg i træk med smertelige tab til følge."

Selv om Sass på sidste weekends S-kongres havde fundet den høflige kammertone frem over for de radikale, afspejler udtalelserne fra 2005 fortsat hans holdning. Men de radikale står her i et dilemma. Udlændingepolitikken har på den ene side mere end noget andet isoleret partiet, men i forhold til at score nye vælgere var emnet et guldæg under sidste valgkamp.

Pasmelding

Senest ved valgudskrivelsen vil de radikale afsløre, hvilken statsministerkandidat de foretrækker. Hvis de i det hele taget vælger. For Marianne Jelveds gamle model, hvor de radikale melder pas mellem Thorning og Fogh, er ikke endegyldigt droppet. Som en radikal politiker udtrykker det:

"Vi ved, den model vil have omkostninger. Men man skal altså ikke undervurdere vores dødsforagt."

De radikale stræber dog efter at høste tilstrækkeligt med indrømmelser fra S til at kunne pege på Thorning. Men de vil ikke afskære sig fra at bruge deres mandater på anden vis, hvis S-formanden må opgive at danne regering - og Thorning skal heller ikke regne med en blankocheck. På samme måde som Naser Khader vil give Anders Fogh Rasmussen 'førstevalget', men lade den endelige stillingtagen afgøre af, om Fogh viser forhandlingsvilje.

Officielt holdes alle muligheder nu åbne, men reelt er det udelukket, at de radikale vil pege på Fogh som deres førstevalg. For det ville kræve, at statsministeren går til valg på en regering uafhængig af Dansk Folkeparti. Den mulighed hører ikke hjemme i en ædruelig politisk analyse, men kun i fantasiens verden.

Erik Holstein er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu