Læsetid: 4 min.

Hvad vidste regeringen om sikkerheden i Irak?

Basra er ikke klar til overdragelse. Så klar var beskeden fra det amerikanske forsvarsministerium i november 2006, da Pentagon i sin kvartalsrapport 'Measuring Stability and Security in Iraq' gennemgik sikkerhedssituation i Irak.
Indland
4. september 2007

Basra er ikke klar til overdragelse. Så klar var beskeden fra det amerikanske forsvarsministerium i november 2006, da Pentagon i sin kvartalsrapport 'Measuring Stability and Security in Iraq' gennemgik sikkerhedssituation i Irak. SAmmen med blot en anden provins blev Basra, hvor de danske styrker var udstationeret, fremhævet med sort: "Not Ready For Transition".

Også Forsvarets Efterretningstjeneste advarede i december om, at volden i løbet af året var eskaleret i Basra:
"Shiitterne vil sandsynligvis fordrive sunniaraberne fra Basra-provinsen, hvis konflikten eskalerer yderligere, og koalitionen ikke blokerer for den etnisk-religiøse udrensning," konstaterede FE i sin trusselsvurdering fra 4. december 2006.

I går fastslog udenrigsminister Per Stig Møller (K) ellers, at man i slutningen af 2006 ikke kunne have vidst, at irakerne ikke selv var i stand til at overtage sikkerheden i det sydlige Irak. Ministeren havde i november og december samtaler med såvel den irakiske udenrigsminister, Hoshiyar Zebari, og premierminister, Nuri al-Maliki, hvor de efter ministerens udsagn gav udtryk for, at irakerne regner med at have overtaget sikkerheden i de sydlige områder i sommeren 2007:

"Det kunne de så ikke, men det kunne man jo ikke vide dengang," sagde Per Stig Møller til Ritzau i går.

Lukkede øjne og ører

Men det er den rene vildledning og snakken uden om, lyder det fra oppositionen.

"Hvis man fastholder, at man ikke har kendt til risikoen, har man haft både øjne og ører lukkede," siger medlem af Udenrigspolitisk Nævn fra Enhedslisten, Frank Aaen.

Heller ikke socialdemokraterne udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, har noget til overs for ministerens udtalelse.

"Selvfølgelig kunne man have vidst det. Der er ingen grund til at tro, at irakerne oprigtigt har ønsket en dansk tilbagetrækning. De har ikke været i stand til at overtage sikkerheden - de har militserne jo gjort. Derfor er ministerens forklaring vildledende," siger Mogens Lykketoft, mens SF's formand Villy Søvndal bedyrer: "Man kunne næsten ikke vide andet, end at situationen var forværret og at irakerne ikke ville være i stand til at løfte opgaven."

Hos oppositionen giver man ikke meget for regeringens forklaring om, at irakerne selv ønskede de danske styrker ud:

"Man kan ikke finde en eneste god grund til at den irakiske regering skulle bede den danske regering om at trække sig ud på et tidspunkt, hvor situationen var ude af kontrol," siger Villy Søvndal og understreger behovet for en uvildig undersøgelse af forløbet.

"Statsministeren kan ikke længere skelne sandhed fra usandhed. Udenrigsministerens udsagn er vildledende, og det er fantastisk at se et intellektuelt menneske bøje sig så dybt," siger SF's formand.

Intet ønske om dansk exit

Dagen før regeringen den 9. maj fremsatte sit forslag om at trække de danske styrker ud, kom endnu en trusselsvurdering fra FE. Heri advarer man direkte koalitionen mod at trække sig ud:

"Det er sandsynligt, at konflikten vil eskalerer, hvis koalitionen trækker sig ud, før der findes en løsning på konflikten mellem Iraks befolkningsgrupper," konkluderer FE den 9. maj.

Ifølge FE's analyse er styrkeforholdet mellem moderate og radikale bevægelser i Basra "uafklaret" og generelt er Irak "inde i en ond cirkel", som "underminerer tilliden til den irakiske regering", fastslår rapporten.

Det er derfor ren udenomssnak, når den danske regering ikke kunne have forudset, at irakerne ikke selv kunne overtage sikkerheden, mener Frank Aaen:

"Trusselsvurderingen var jo med, da man vedtog beslutningen om delvist at standse engagementet," siger han.

Tilbagetrækningen af de danske styrker blev annonceret den 21. februar, og dengang lod såvel statsministeren som udenrigsministeren forstå, at det var afgørende for Danmark, at "irakerne selv ønsker at overtage ansvaret for ansvaret for sikkerheden".

Og den 15. maj ved første behandlingen af forslaget om tilbagetrækning lød det fra Venstres politiske ordfører, Jens Hald Madsen:

"Det er en kendsgerning, at den irakiske regering, som er blevet valgt på demokratisk vis, har bedt om at overtage den militære del i Irak," bedyrede han.

Men den fremstilling er nu blevet afvist af den irakiske udenrigsminister, og udenrigsminister Per Stig Møller medgiver, at "de (irakerne, red.) ikke bad nogen om at forlade landet."

Misbrug af vurderinger

Socialdemokraterne er enig i beslutningen om at trække de danske styrker ud, men Mogens Lykketoft er forarget over regeringens forsøg på at bortforklare årsagen, som andet end hensynet til den danske opinion.

"Alle har fra 2004 og frem vidst, at sikkerhedssituationen i syd blev forværret. Men jeg tror ikke et øjeblik på, at de vurderinger har spillet nogen som helst rolle for regeringens beslutning. I hvert fald ikke på anden måde, end at de har ført til en overbevisning om, at den forværrede situation betød, at vi skulle ud," siger han.

Frank Aaen vil på næste uges møde i Udenrigspolitisk Nævn rejse spørgsmålet om årsagen til den danske tilbagetrækning og begrundelsen for at lade 100 soldater blive samt at sende fire helikoptere til Irak.

Udenrigsminister Per Stig Møller har over for Information ikke ønsket at kommenteret sagen.

Meldingen fra hans ministerium er, at man henholder sig til udsagnene fra den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki, der i december sagde, at danskerne "snart" kunne trække sig tilbage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her