'Valg på grund af valgrygter'.
Det var den kreative begrundelse, der blev givet af statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han efter flere måneders valgrumlen gjorde rygterne til virkelighed. Men reelt var Fogh presset til at afholde valget inden for de næste tre-fire måneder.
Næste forårs offentlige overenskomstforhandlinger står som et sandt mareridt for regeringen, fordi lønkravene er skruet helt i vejret. Resultatet kan kun skuffe mange hjemmehjælpere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte - med et rigtig upopulært regeringsindgreb som udgang.
Men hvorfor så lige nu? At valgrygterne lægger gift for forhandlingerne om kvalitetsreformen er et skinargument, for den reform kunne køres hjem med støtte fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Til gengæld var de finanslovsforhandlinger, der nu er afbrudt, mere kritiske. Her havde DF stillet krav om en særlig pose penge til at løfte sosu-assistenternes løn, noget finansminister Thor Pedersen (V) er lodret imod. Derudover var spørgsmålet om kommunernes trængte økonomi ved at være stærkt generende for regeringen.
Den vigtigste begrundelse for et valg i november er dog den simple, at meningsmålingerne er med Fogh. Den slags siges aldrig åbent af en statsminister, ligesom enhver sammenhæng mellem tirsdagens udstrakte hånd til asylbørnene og onsdagens valgudskrivelse benægtes.
God start for Thorning
Socialdemokraterne ligger fortsat og roder omkring det katastrofale valgresultat fra 2005, og partiet har ikke fået opdrift af velfærdsdemonstrationerne, som det skete sidste efterår. S går til valg på klima, kampen mod ulighed og velfærd frem for skattelettelser. Men på klima og velfærd har også regeringen budt kraftigt ind det sidste år.
Den socialdemokratiske veteran Svend Auken udtalte efter valgudskrivelsen, at "Fogh undervurderer Helle Thorning".
Det er han langt fra den eneste, der mener. Thorning kom da også stærkt fra start, da hun med en rap argumentation slog effektivt igennem i partilederrunderne.
Det styrker også regeringsalternativet, at de radikale omsider pegede på Thorning som statsministerkandidat i stedet for at melde pas i valgkampen. Men de radikale undgår ikke tilbagegang efter Naser Khaders udbrud.
Enhedslisten fanget
For Enhedslisten kommer valget en hel skovlfuld salt i det sår, der er opstået efter opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid. Protesterne over den strengt ortodokse muslimske kandidat blev så store, at Enhedslisten indkaldte til ekstraordinært årsmøde den 17. november, men det er nu skrottet. Det er direkte livstruende for partiet, hvis Asmaa ryger ud i flere uklare og selvmodsigende udtalelser i valgkampen. S og SF vil i første omgang forsøge at holde en lav profil, men hvis Asmaas optræden truer den samlede opposition, vil både S og SF lægge markant afstand.
Det eneste oppositionsparti, der kan være stensikker på gevinst med valget den 13. november, er SF.
Om SF-formand Villy Søvndal når op på de 10 procent, han går efter, er et åbent spørgsmål, men meget skal gå galt, hvis SF ikke høster mindst tre-fire mandaters fremgang. Ikke mindst fordi Søvndal i sin formandstid har optrådt slagkraftigt og tunet SF såvel politisk som kommunikationsmæssigt.
Trods SF's fremgang vil det være overraskende, hvis partierne bag Helle Thorning-Schmidt kan samle et flertal efter valget. For kun en klodset og arrogant optræden fra regeringen vil få Naser Khaders Ny Alliance til at svinge over og opgive deres støtte til Fogh.
Ny Alliance har skudt valgkampen i gang ved at opstille kendte personer som Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen på deres liste.
Det skaber værdifuld opmærksomhed, men det kan også forstærke presset på Ny Alliance, der igen og igen vil få revet i næsen, at de kun kan få bedre forhold for asylansøgere og højere u-landsbistand sammen med oppositionen. Men for Khader tæller det afgørende, at Fogh prioriterer kampen mod islamisme og religiøse særkrav lige så højt som ham selv.
Det er et nøgleudsagn fra Khader, at "Fogh leverer varn i værdikampen".
Skæbnevalg for Bendtsen
Selv om regeringen står til at fortsætte, er resultatet for hvert af regeringspartierne naturligvis ikke uden betydning. Venstre gik fire mandater tilbage ved sidste valg, og et lignende dræn på kontoen vil skabe en mat stemning i partiet.
For den konservative leder, Bendt Bendtsen, står der endnu mere på spil. Hans lederskab er i forvejen tyndslidt, og en regulær tilbagegang vil sætte slutdato på hans rolle som formand. Det er i den sammenhæng, man skal se de konservatives overraskende melding om at gå til valg på et selvstændigt program i stedet for et fællesprogram med Venstre.
Dansk Folkeparti står derimod med et fint afsæt til valgkampen. Partiet har hidtil altid opnået et bedre resultat på valgdagen end i meningsmålingerne, og DF vil spille på velfærd, værdikamp og EU op til valget. Partiet håbede at sætte værdikampen i fokus ved at bringe en Muhammed-tegning i sit valgmateriale, men i første omgang har Islamisk Trossamfund ikke bidt på krogen.
Borgfred om EU
Der vil være en fælles bestræbelse mellem Fogh og Thorning om at trække spørgsmålet om en ny EU-afstemning ud af valget. Socialdemokraterne har reelt besluttet at sige nej til en afstemning om EU's reformtraktat. S vil heller ikke spille EU-kortet i valgkampen, selvom det sikkert ville give ekstra stemmer at love en afstemning om traktaten, sådan som et klart flertal af befolkningen ønsker.
Heller ikke værdikampen er Socialdemokraternes livret, men det tema bliver svært at kule ned:
"Værdikampen var et underliggende tema ved valget i 2005 og spiller også en rolle denne gang. Derudover bliver områder som velfærd og miljø dominerende. Valget blev ikke udskrevet på et klart tema, og derfor vil personvalget mellem Fogh og Thorning også fylde meget, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
Hvis man kun ser på meningsmålinger og valgtemaer, synes det allerede afgjort, at Fogh vinder.
Men Thorning har såvel i formandsopgøret med Frank Jensen som i kommunalvalget 2005 demonstreret evner for at føre kampagne, der langt overgår Nyrups og Lykketofts. Som Thorning offensivt sagde til Fogh på valgkampens første dag i partilederrunden på DR1:
"Jeg tror ikke, du har forstået, at du ikke står over for Mogens Lykketoft. Du står over for en ny formand for Socialdemokratiet".
Med mange lighedspunkter mellem Venstres og Socialdemokraternes politik kan valgkampen afgøres af, om Thornings kampagnetække rækker til mere end at flytte et par procent af stemmerne fra SF til S.
Erik Holstein er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau
